Beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 — November 2021, 6/2021
Summary
Report 6/2021 from Rigsrevisionen, dated November 2021, delivered to Folketinget with the remarks of Statsrevisorerne (24. november 2021), on how Erhvervsministeriet managed the COVID-19 relief packages. Folketinget set aside ca. 102 mia. kr. for temporary compensation schemes for business, of which 96 mia. kr. went to the 3 largest: wage compensation, compensation for the self-employed and compensation for fixed costs. The report covers the first phase, March to August 2020, with ca. 214.000 applications and ca. 26 mia. kr. paid. It concludes that the ministry's management was partly satisfactory: relief was implemented quickly, but the after-payment check was postponed by about 11 months, 86 % of manually handled applications were sufficiently checked, and 7 % of fixed-cost applicants waited more than 60 days.
Summary drafted by a model from the document's text below and checked by script against that text before publication. It is a navigation aid, not a reading of what the document proves. Where AI is used
Archived web capture. Preserved source — captured from www.rigsrevisionen.dk; archived 2026-09-23.
Cite this document
“Beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 — November 2021, 6/2021.”
Original at cdn.rigsrevisionen.dk. Archived at Pandemic Darlings, https://pandemicdarlings.com/source-documents/sr0621-pdf-56502ee86105ee71-bf9a4411ce/
, SHA-256 e8a5d88bd2cef879e9350508e23a4557b7ef7de9ce590df75f9a264b6d824221.Full text
November 2021
— 6/2021
Rigsrevisionens beretning afgivet
til Folketinget med Statsrevisorernes
bemærkninger
Erhvervsministeriets
forvaltning af hjælpe-
pakker under COVID-19
6/2021
Beretning om
Erhvervsministeriets
forvaltning af hjælpe-
pakker under COVID-19
Statsrevisorerne fremsender denne beretning med
deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende
minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2021
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-
mende minister.
Erhvervsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til [ministerens/ministrenes] [redegørelse/redegørelser] .
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-
ningen, hvilket forventes at ske i marts 2022.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles
i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -
ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2021, som afgives i februar 2023.
Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:
Karakterskala
Positiv kritik • finder det meget/særdeles positivt
• finder det positivt
• finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
Kritik under middel • finder det ikke helt tilfredsstillende
Middel kritik • finder det utilfredsstillende/er utilfredse med
• påpeger/understreger/henstiller/forventer
• beklager/finder det bekymrende/foruroligende
Skarp kritik • kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper
• påtaler/påtaler skarpt
Skarpeste kritik • påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf.: 3337 5987
statsrevisorerne@ft.dk
www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls Lager og Logistik
Vandtårnsvej 83A
2860 Søborg
Tlf.: 4322 7300
distribution@rosendahls.dk
www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN trykt 978-87-7434-732-3
ISBN online 978-87-7434-733-0
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorernes
bemærkning
Statsrevisorerne
24. november 2021
Beretning om Erhvervsministeriets forvaltning
af hjælpepakker under COVID-19 Henrik Thorup
Klaus Frandsen
Frank Aaen
I foråret 2020 lukkede store dele af aktiviteten i Danmark for at inddæm-
Mette Abildgaard
me smitteudbruddet af COVID-19. Som følge heraf afsatte Folketinget ca. Leif Lahn Jensen
102 mia. kr. til midlertidige kompensationsordninger til erhvervslivet, her- Troels Lund Poulsen
af 96 mia. kr. til de 3 største ordninger: lønkompensation, kompensation
til selvstændige og kompensation for faste omkostninger.
Denne beretning omhandler Erhvervsministeriets forvaltning af de 3 stør-
ste kompensationsordninger i den første fase fra marts til august 2020.
Ministeriet modtog i alt ca. 214.000 ansøgninger om kompensation til de
3 ordninger i første fase. I den første fase er der i alt udbetalt ca. 26 mia.
kr., hvilket udgør ca. 98 % af den samlede udbetalte kompensation til er-
hvervsområdet i perioden, mens der i alle 4 faser frem til oktober 2021 er
udbetalt ca. 48 mia. kr.
Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Erhvervsministeriet på
kort tid og under vanskelige forhold har implementeret hjælpepakker-
ne og har levet op til Folketingets målsætning om hurtig udbetaling til
erhvervslivet.
Statsrevisorerne finder dog, at Erhvervsministeriets indsats for at mi-
nimere risikoen for fejludbetalinger og svig med de 3 største kompen-
sationsordninger ikke har været helt tilfredsstillende. Kontrollen med
ordningerne er i høj grad baseret på en efterkontrol, som endnu ikke
er gennemført, og som er udskudt flere gange. Efterkontrollen er i
nogle tilfælde planlagt for ufuldstændigt, og der er ikke i tilstrækkelig
grad fulgt op på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet.
Statsrevisorerne konstaterer, at udskydelsen af efterkontrollen – ikke
mindst efterkontrollen af de særligt risikable sager – indebærer risiko
for, at nogle virksomheder kan have modtaget uberettiget kompensa-
tion, som det ikke vil være muligt at få tilbagebetalt.
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved følgende resultater fra under-
søgelsen:
• Erhvervsministeriet har generelt designet et robust og sammenhæn-
gende kontrolsetup, hvor automatiske kontroller muliggør, at ikke-
risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt, og mere risikable ansøg-
ninger udtages til manuel kontrol. Kontrollerne suppleres af henven-
delser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig, som ministeriets kon-
troller ikke kan fange.
• Erhvervsministeriet har for 86 % af de manuelt behandlede ansøgnin-
ger i førkontrollen afdækket, om virksomhederne lever op til tilde-
lingskriterierne. For 5 % af ansøgningerne er der begået fejl i sagsbe-
handlingen, og for 8 % af ansøgningerne er det kun delvist afdækket,
om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne.
• Erhvervsministeriet har udskudt efterkontrollen af ansøgninger med
ca. 11 måneder, som dermed ligger op til 1½ år efter udbetalingen af
kompensation, og ministeriet har ikke afdækket behovet for en tidli-
gere efterkontrol af særligt risikable sager.
• Selv om 76 % af henvendelserne fra Hvidvaskesekretariatet anses for
relevante, er opfølgning på henvendelserne udskudt uden klar begrun-
delse.
• Erhvervsministeriet har kun i få tilfælde straksudbetalt ansøgninger,
som var undtaget fra straksudbetaling. Dog har Erhvervsstyrelsen ik-
ke etableret et fuldt overblik over målgruppen for straksudbetaling.
• Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om lønkom-
pensation, kompensation til selvstændige og straksudbetalinger har
samlet set været tilfredsstillende. Det er dog ikke er helt tilfredsstillen-
de, at 7 % af virksomhederne, der har søgt om kompensation for faste
omkostninger, har måttet vente mere end 60 dage på en afgørelse.
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1
1.1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1
1.2. Baggrund ............................................................................................................................................... 4
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 8
2. Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 ...................... 13
2.1. Erhvervsministeriets design af kontroller ............................................................................ 13
2.2. Erhvervsministeriets gennemførelse af kontroller .......................................................... 27
2.3. Erhvervsministeriets straksudbetaling ................................................................................. 37
2.4. Erhvervsministeriets sagsbehandlingstid ........................................................................... 43
Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 50
Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................................................... 69
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-
giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,
i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.
Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,
jf. § 3 i rigsrevisorloven.
Beretningen vedrører finanslovens § 8. Erhvervsministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Simon Kollerup: juni 2019 -
Beretningen har i udkast været forelagt Erhvervsministeriet, hvis
bemærkninger er afspejlet i beretningen.
Introduktion og konklusion | 1
I n t r o d u k ti o n o g k o n k lu s i o n | 1
1. Introduktion og
konklusion
1.1. Formål og konklusion
1. Denne beretning handler om Erhvervsministeriets forvaltning af statens 3 største COVID-19
kompensationsordninger til virksomheder, der i 2020 blev økonomisk ramt af CO- COVID-19 er navnet på den
sygdom, man kan få, hvis
VID-19-pandemien. Erhvervsministeriet har som ansvarlig for de fleste og største hjæl- man bliver smittet med ny
pepakker stået over for en kompleks opgave, hvor administrationen og udbetalingen coronavirus (det officielle
af hjælpepakker skulle sættes hurtigt i gang, og hvor prioriteringen mellem kontrol og navn er SARS-CoV-2).
hurtig udbetaling har haft konsekvenser for både stat og virksomheder. Ministeriet har COVID-19 er en forkortelse
på kort tid bl.a. ansat ca. 250 vikarer, udarbejdet nye sagsbehandlingsprocesser og for coronavirus disease 2019.
videreudviklet eksisterende it-systemer for at kunne håndtere opgaven med at sags-
behandle et stort antal ansøgninger og udbetale kompensation.
2. Regeringen besluttede at lukke for store dele af aktiviteten i Danmark i foråret 2020
for at inddæmme smitteudbruddet af COVID-19, herunder uddannelsesinstitutioner
og forretninger. Nedlukningen havde store økonomiske konsekvenser for mange virk-
somheder, der var i risiko for at miste deres indtægtsgrundlag. Folketinget afsatte der-
for mere end 400 mia. kr. til hjælpepakker i 2020, heraf mere end 100 mia. kr. til mid-
lertidige kompensationsordninger til erhvervslivet. Rigsrevisionen undersøger i denne
beretning Erhvervsministeriets forvaltning af de 3 største kompensationsordninger i
den første fase fra marts til august 2020, hvor der samlet blev udbetalt ca. 26 mia. kr.
Der er tale om lønkompensation, kompensation til selvstændige og kompensation for
faste omkostninger.
3. Erhvervsministeriet har på kort tid udviklet og implementeret de midlertidige kom- Finansudvalgets
pensationsordninger og flere låne- og garantiordninger for at sikre virksomhedernes aktstykker
adgang til likviditet. Det fremgår af aktstykker fra Folketingets Finansudvalg, at der til- Finansudvalget kan lovgive
på vegne af Folketinget ved
stræbes den hurtigst mulige udbetaling af kompensation, men at det samtidig tilstræ- at godkende aktstykker (be-
bes, at risikoen for misbrug og svig reduceres gennem brug af revisorer og en risiko- villingsansøgninger). En mini-
baseret efterkontrol. Erhvervsministeriet skulle således sikre en hurtig udbetaling, så ster skal følge et godkendt
pengene kunne hjælpe virksomhederne og holde gang i økonomien, men samtidig mi- aktstykke, som hvis der var
vedtaget en lov. Aktstykker
nimere risikoen for, at der kunne ske fejludbetalinger og svig med kompensationsord-
vil ofte bemyndige ministeren
ningerne. Rigsrevisionen undersøger i denne beretning Erhvervsministeriets forvalt- til at fastsætte nærmere reg-
ning af kompensationsordningerne ud fra de tildelingskriterier og dokumentations- ler via bekendtgørelser.
krav, som fremgår af Finansudvalgets aktstykker og ministeriets tilhørende bekendt-
gørelser om ordningerne.
4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Erhvervsministeriet har sikret en til-
fredsstillende forvaltning af de 3 største kompensationsordninger.
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2020.
2 | Introduktion og konklusion
Hovedkonklusion
Førkontrol og efter- Erhvervsministeriet har sikret en delvist tilfredsstillende forvaltning af de
kontrol 3 største kompensationsordninger. Ministeriet har på kort tid implemente-
Erhvervsministeriets kontrol-
setup er todelt og baseret på
ret hjælpepakkerne og sikret hurtig udbetaling. Rigsrevisionen konstaterer
en kontrol før og efter udbeta- dog, at kontrollen med kompensationsordningerne i høj grad er baseret på
ling af kompensation. Hvor før- en efterkontrol, der er blevet udskudt ad flere omgange og endnu ikke er
kontrollen er baseret på virk- gennemført, og at ministeriet burde have afdækket behovet for en tidligere
somhedernes oplysninger om
efterkontrol af særligt risikable sager. Konsekvensen kan være en øget risi-
forventede omsætningstab,
hjemsendelser mv., er efter- ko for, at virksomheder kan have modtaget uberettiget kompensation, som
kontrollen baseret på oplys- det ikke vil være muligt for staten at få tilbagebetalt.
ninger om faktiske omsæt-
ningstab, hjemsendelser mv.
Erhvervsministeriet har designet kontroller, der i overvejende grad sikrer, at kun
berettigede virksomheder får adgang til kompensation
Erhvervsministeriet har udviklet et sammenhængende kontrolsetup, hvor automatiske
kontroller muliggør, at ikke-risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt. Samtidig bli-
ver mere risikable ansøgninger udtaget til manuel kontrol. Kontrollerne suppleres af
henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig, som ministeriets kontroller ik-
ke kan fange. Ministeriet foretager senere en efterkontrol af forhold, som det ikke er
muligt at afdække forud for udbetalingen. Dette kontrolsetup tilgodeser behovet for
en hurtig og effektiv kontrol. Kontrolsetuppet er dog kun effektivt, hvis ministeriet
gennemfører en tilstrækkelig og relevant efterkontrol.
Rigsrevisionens undersøgelse af designet af førkontrollen af de enkelte tildelingskrite-
rier på de 3 kompensationsordninger viser, at næsten alle kriterier på ordningen om
kompensation for faste omkostninger er tilstrækkeligt afdækket, men at flere af krite-
rierne på lønkompensationsordningen og ordningen om kompensation til selvstændi-
ge kun er delvist tilstrækkeligt afdækket. Det skyldes bl.a., at der har været et krav om
en revisorerklæring og en manuel kontrol af alle ansøgninger om kompensation for fa-
ste omkostninger, mens mange ansøgninger om lønkompensation og kompensation til
selvstændige er afgjort direkte efter de automatiske kontroller. Samtidig er der blevet
stillet lavere krav til dokumentation i den manuelle kontrol på disse 2 ordninger. Nogle
af de tildelingskriterier, som kun er delvist tilstrækkeligt afdækket i førkontrollen, vil
ikke blive afdækket yderligere i efterkontrollen.
Erhvervsministeriet har gennemført kontroller, der i nogen grad sikrer, at kun
virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne, får udbetalt kompensation
Undersøgelsen viser, at ministeriet for 86 % af de manuelt behandlede ansøgninger i
førkontrollen i tilstrækkelig grad afdækker, om virksomhederne lever op til tildelings-
kriterierne. Ministeriet har begået fejl i sagsbehandlingen i 5 % af ansøgningerne. For
8 % af ansøgningerne, som ministeriet har behandlet i henhold til sine interne retnings-
linjer, er det kun delvist tilstrækkeligt afdækket, om virksomhederne lever op til tilde-
lingskriterierne. Det har ikke været muligt at undersøge, om ministeriets automatiske
kontroller har fungeret efter hensigten, da ministeriet i perioden for undersøgelsen ik-
ke har haft resurser til at stille data til rådighed.
Introduktion og konklusion | 3
Undersøgelsen viser også, at Erhvervsministeriet endnu ikke har gennemført efterkon-
trollen, som er blevet udskudt med ca. 11 måneder og dermed ligger op til 1½ år efter
udbetalingen af kompensation. Ministeriet har oplyst, at 2. bølge af COVID-19 i efteråret
2020 betød, at den planlagte efterkontrol ikke meningsfuldt kunne igangsættes, bl.a. af
hensyn til de virksomheder, som kompensationsordningerne skulle hjælpe, og af hen-
syn til ministeriets resurser. Udskydelsen øger risikoen for, at virksomheder, der ikke
lever op til visse tildelingskriterier, har fået udbetalt kompensation, som det kan blive
vanskeligt at opkræve senere.
Endelig viser undersøgelsen, at Erhvervsministeriet har foretaget en screening af hen-
vendelser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig med kompensationsordningerne.
4 % af henvendelserne er politianmeldt. 76 % af henvendelserne er vurderet relevante
for ordningerne, men opfølgningen på disse henvendelser foretages først i efterkontrol-
len. Rigsrevisionen finder, at Erhvervsministeriet – set i lyset af den udskudte efterkon-
trol – burde have afdækket behovet for en tidligere efterkontrol af disse særligt risika-
ble sager.
Erhvervsministeriet har i forbindelse med de ansøgninger, der blev straksudbe-
talt i april og maj 2020, i overvejende grad taget nødvendige forholdsregler for at
sikre, at færrest mulige virksomheder, der ikke opfylder tildelingskriterierne, har
fået udbetalt kompensation
Folketingets Finansudvalg vedtog straksudbetalingen af ansøgninger, der afventede
manuel kontrol, for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Undersøgelsen viser, at Er-
hvervsministeriet kun i få tilfælde har foretaget en udbetaling af ansøgninger, som var
undtaget fra straksudbetaling, jf. aktstykke nr. 155 af 29. april 2020. Undersøgelsen vi-
ser, at Erhvervsministeriet kun i begrænset omfang har gennemført analyser, som esti-
merer risikoen forbundet med at udskyde kontrollen af de straksudbetalte ansøgnin-
ger. Rigsrevisionen har sandsynliggjort, at der er risiko for, at ca. 16 % af ansøgninger-
ne i målgruppen for straksudbetaling er blevet udbetalt, men ville være blevet afvist,
hvis de havde gennemgået en manuel kontrol. Ministeriet vil i overensstemmelse med
aktstykket først følge op på de straksudbetalte ansøgninger i efterkontrollen. Dette øger
risikoen for, at staten ikke kan tilbagekræve uberettiget kompensation for de straksud-
betalte ansøgninger. Rigsrevisionen finder, at Erhvervsministeriet – set i lyset af den ud-
skudte efterkontrol – burde have afdækket behovet for en tidligere efterkontrol af disse
særligt risikable sager, der ikke har gennemgået en manuel kontrol.
Erhvervsministeriet har sikret hurtig sagsbehandling af ansøgninger om kompen-
sation på tværs af de 3 kompensationsordninger
Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet har afgjort ca. 90 % af ansøgningerne om
lønkompensation og kompensation til selvstændige inden for 30 dage. Det tilsvarende
tal for ansøgningerne om kompensation for faste omkostninger er 68 %, hvormed sags-
behandlingstiden for en tredjedel af ansøgningerne er over 30 dage. Samlet finder Rigs-
revisionen sagsbehandlingstiden tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det dog ikke
helt tilfredsstillende, at 7 % af virksomhederne, der har søgt om kompensation for faste
omkostninger, har måttet vente i mere end 60 dage på at få deres ansøgning afgjort. Un-
dersøgelsen viser også, at langt størstedelen af ansøgningerne i målgruppen for straks-
udbetaling er blevet afgjort inden for målsætningen om hurtig udbetaling i aktstykket.
4 | Introduktion og konklusion
Erhvervsministerietsforvaltningaf hjælpepakker under COVID-19 | 1
1.2. Baggrund
5. Folketinget afsatte i 2020 ca. 102 mia. kr. til midlertidige kompensationsordnin-
ger på erhvervsområdet, heraf 96 mia. kr. til de 3 største ordninger: lønkompensa-
tion, kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger. Ord-
ningerne havde til formål at kompensere virksomheder for tabt omsætning ved at
dække lønudgifter, faste omkostninger (husleje mv.) og tab af indtægt for selvstæn-
digt erhvervsdrivende. Tabel 1 viser omfanget af ansøgninger og udbetalt kompen-
sation på de 3 ordninger i den første fase fra 9. marts til 31. august 2020, som denne
undersøgelse vedrører.
Tabel 1
Udbetalt kompensation og antal ansøgninger på de 3 kompensationsordninger
Antal Antal Udbetalt kompensation Udbetalt kompensation
ansøgninger om virksomheder, i den første fase i alle 4 faser
kompensation der har søgt om (marts-august 2020) (marts 2020 - oktober 2021)
kompensation
Lønkompensation 66.631 34.042 12,7 mia. kr. 19,4 mia. kr.
(85 % godkendt) (i gennemsnit 394.500 kr.
pr. godkendt virksomhed)
Kompensation til 114.870 73.753 5,9 mia. kr. 11,0 mia. kr.
selvstændige (90 % godkendt) (i gennemsnit 82.200 kr.
pr. godkendt virksomhed)
Kompensation for 32.826 27.761 7,3 mia. kr. 17,4 mia. kr.
faste omkostninger (92 % godkendt) (i gennemsnit 270.000 kr.
pr. godkendt virksomhed)
I alt 214.327 93.794 26,0 mia. kr. 47,9 mia. kr.
Note: Data om antal ansøgninger og udbetalt kompensation for den første fase (marts-august 2020) er udtrukket ultimo januar 2021 fra Erhvervssty-
relsens kompensationsmodul, mens udbetalt kompensation for alle 4 faser (marts 2020 - august 2021) er udtrukket i november 2021 fra styrel-
sens hjemmeside. Den første fase begyndte den 9. marts 2020 for alle 3 kompensationsordninger. Ordningen om kompensation for faste om-
kostninger blev afsluttet den 8. juli 2020, lønkompensationsordningen den 29. august 2020 og ordningen for kompensation til selvstændige den
31. august 2020.
Den udbetalte kompensation på hver ordning summerer ikke op til den samlede udbetalte kompensation på grund af afrundinger. Antallet af
virksomheder, der har søgt om kompensation, summerer ikke op til det samlede antal virksomheder, da mange virksomhed er har søgt om kom-
pensation fra flere ordninger.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af relevante aktstykker og bekendtgørelser, registerdata og Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Det fremgår af tabel 1, at Erhvervsministeriet modtog i alt ca. 214.000 ansøgninger om
kompensation til de 3 ordninger i første fase. Alle virksomheder kunne søge om kom-
pensation i den første fase, hvis de var økonomisk ramt af COVID-19 og restriktioner-
ne forbundet hermed, og hvis de levede op til visse tildelingskriterier. Ministeriet udbe-
talte i alt 26 mia. kr. i kompensation for den første fase, hvilket udgør ca. 98 % af den
samlede udbetalte kompensation til erhvervsområdet i perioden. Der er på tidspunk-
tet for afgivelsen af beretningen samlet set udbetalt ca. 48 mia. kr. fra de 3 ordninger,
siden ordningerne åbnede i marts 2020. Udgifterne til den første fase fra marts til au-
gust 2020, som denne undersøgelse vedrører, udgør dermed ca. 54 % af de samlede
udgifter til ordningerne.
Introduktion og konklusion | 5
Kompensationsordningerne blev forlænget i en anden fase for efteråret 2020, hvor
tildelingskriterierne blev ændret, så ordningerne nu var målrettet virksomheder, som
var direkte ramt af restriktioner. Senere blev ordningerne i en tredje fase fra decem-
ber 2020 til juni 2021 genåbnet for alle virksomheder, som var økonomisk ramt. Ord-
ningerne blev igen udfaset pr. 31. oktober 2021 efter en fjerde fase, hvor kompensatio-
nen igen var målrettet virksomheder, som var ramt af restriktioner. Erhvervsministe-
riet behandlede fortsat ansøgninger for den fjerde fase på tidspunktet for afgivelse af
Rigsrevisionens beretning.
6. Formålene med de 3 kompensationsordninger er fastsat i en række aktstykker,
som Finansudvalget vedtog i foråret 2020. Figur 1 viser de ordningsspecifikke formål.
Figur 1
Formålene med de 3 største kompensationsordninger
LØNKOMPENSATION KOMPENSATION TIL KOMPENSATION FOR
SELVSTÆNDIGE FASTE OMKOSTNINGER
Virksomheder kan få delvis kompensa- Selvstændige, freelancere mv., der Der ydes kompensation til dækning af
tion for lønudgifter til fyringstruede oplever en nedgang i omsætning eller dokumenterbare faste udgifter, herunder
medarbejdere som følge af COVID-19. B-indkomst på mindst 30 % sammen- udgifter til husleje, renteudgifter og
lignet med 2019 som konsekvens af uopsigelige kontraktbundne udgifter i
Virksomheder kan modtage kompensa- COVID-19-krisen, kan blive kompen- perioden.
tion, hvis de står over for at skulle varsle seret.
afskedigelser for min. 30 % af medarbej- Kompensationen ydes til virksomheder,
derstaben eller mere end 50 ansatte Kompensationen er 90 % af omsæt - der oplever mindst 35 % omsætnings-
som følge af COVID-19-krisen. ningsnedgangen, dog maks. 23.000 kr. nedgang sammenholdt med 2019 eller
pr. måned. har forbud mod at holde åbent.
Aktstykke nr. 117 af 25. marts 2020 Aktstykke nr. 122 af 27. marts 2020 Aktstykke nr. 124 af 27. marts 2020
og nr. 157 af 30. april 2020 og nr. 152 af 24. april 2020
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Finansudvalgets centrale aktstykker om kompensationsordningerne.
7. Erhvervsministeriet har udviklet og implementeret kompensationsordningerne un-
der et stort tidspres. Samtidig er der tale om ordninger, som ministeriet ikke tidligere
havde erfaringer med. Ministeriet har oplyst, at ministeriet derfor ikke havde et færdig-
etableret styringsgrundlag fra ordningernes start, men udviklede dette løbende i den
indledende periode af sagsbehandlingen.
6 | Introduktion og konklusion
8. Figur 2 viser et overblik over forløbet for de 3 kompensationsordninger, herunder
vedtagelse af de politiske aftaler om kompensation, tiltrædelse af de relevante akt-
stykker, og hvornår Erhvervsministeriet åbnede for ansøgninger til ordningerne.
Figur 2
Forløbet for etablering af kompensationsordningerne i den første fase i 2020
Aktstykke
Straks-
Ordning åbner udbetaling
Trepartsaftale
Lønkompensation
Aktstykke
Straks-
Politisk aftale udbetaling
Ordning
Kompensation til åbner
selvstændige
Ordning
Politisk aftale Aktstykke åbner
Kompensation for
faste omkostninger
2020
11/3 14/3 17/3 19/3 25/3 27/3 1/4 8/4 29/4
Nedlukning af Danmark
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af relevante politiske aftaler og aktstykker.
Introduktion og konklusion | 7
Det fremgår af figur 2, at de 3 kompensationsordninger blev åbnet relativt kort tid ef-
ter hinanden. Trepartsaftalen om lønkompensationsordningen blev indgået den
14. marts 2020, og Erhvervsministeriet åbnede for ansøgninger til ordningen 11 dage
senere den 25. marts 2020. Den politiske aftale om kompensation til selvstændige og
kompensation for faste omkostninger blev indgået den 19. marts 2020, og Erhvervs-
ministeriet åbnede for ansøgninger til ordningerne henholdsvis den 1. april og 8. april
2020, dvs. 13 og 20 dage efter den politiske aftale. Ministeriet etablerede dermed et
administrationsgrundlag for ordningerne på ca. 2 uger efter indgåelsen af hver poli-
tisk aftale. Ministeriet har oplyst, at denne proces normalt tager flere måneder.
Risikomærkat
Erhvervsministeriet har til brug for sagsbehandlingen af ansøgninger i forbindelse med Erhvervsministeriets automa-
tiske kontroller afdækker via
førkontrollen anvendt en kombination af allerede eksisterende sagsbehandlingssyste- offentlige registerdata, om der
mer og tilføjet nye komponenter, herunder et stort antal datadrevne automatiske kon- er uoverensstemmelser mel-
troller, som er udviklet i samarbejde med Skatteministeriet, for at sikre en hurtig sags- lem de oplysninger, som virk-
behandling. De automatiske kontroller påfører ansøgningerne et såkaldt risikomærkat, somheden har angivet i ansøg-
ningen, og data i offentlige re-
hvis der ikke er overensstemmelse mellem de oplysninger, som virksomheden angiver
gistre, fx CVR-registret. Hvis
i ansøgningen, og relevante oplysninger i forskellige registre, som Erhvervsstyrelsen der er uoverensstemmelser,
benytter, fx CVR-registret og eIndkomst. Hvis der er ét eller flere risikomærkater på sættes der ét eller flere risiko-
en ansøgning, udtages den til manuel kontrol. Her kontrollerer sagsbehandleren for de mærkater på ansøgningen. Et
forhold, hvor den automatiske kontrol har identificeret en risiko. Designet af førkon- risikomærkat kan fx indikere,
at der er problemer med med-
trollen muliggør, at en række ansøgninger kan udbetales direkte som følge af de auto- arbejderes ansættelsesperio-
matiske kontroller, mens de ansøgninger, der er udtaget til manuel kontrol, tager læn- de (lønkompensation) eller
gere tid. selvstændiges omsætning i
2019.
9. En måned efter at Erhvervsministeriet åbnede for ansøgninger til kompensations- CVR-registret
ordningerne, var der sket en ophobning af ansøgninger, der som følge af risikomærka- Det Centrale Virksomhedsre-
ter ventede på en manuel sagsbehandling. I slutningen af april 2020 bad erhvervsmi- gister (CVR) er statens stam-
nisteren derfor Finansudvalget om tilslutning til, at Erhvervsministeriet midlertidigt register med oplysninger om
alle danske virksomheder. Re-
kunne foretage straksudbetaling af ansøgninger om lønkompensation og kompensa- gistret er baseret på indberet-
tion til selvstændige uden forudgående sagsbehandling. Det skyldtes, at flere virksom- ninger fra virksomhederne om
heder ifølge ministeren havde behov for, at der blev foretaget en hurtigere udbetaling, fx ejerforhold og antal ansatte.
jf. aktstykke nr. 155 af 29. april 2020. Med aktstykket blev Erhvervsministeriet bemyn-
eIndkomst
diget til at udbetale alle ansøgninger modtaget til og med den 28. april 2020, som end- eIndkomst er et fællesoffent-
nu afventede en manuel sagsbehandling. I praksis betød det, at ansøgningerne blev ligt indkomstregister, som bli-
udbetalt uden manuel sagsbehandling, selv om én eller flere af de automatiske kon- ver administreret af Skattemi-
troller indikerede behov for en manuel opfølgning for at afgøre virksomhedernes ret nisteriet. Alle indkomstoplys-
ninger om alle danske borgere
til kompensation. I aktstykket fremgår det, at efterkontrollen vil omfatte en fuld sags- bliver registreret heri. Det gæl-
behandling af alle straksudbetalte ansøgninger. På daværende tidspunkt fremgik det der både løn og offentlige ydel-
af bekendtgørelserne om ordningerne, at Erhvervsstyrelsen ville gennemføre efter- ser, fx SU og arbejdsløsheds-
kontrollen senest 6 måneder efter kompensationsperiodens udløb. dagpenge.
8 | Introduktion og konklusion
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
Revisionskriterier og metode
10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Erhvervsministeriet har sikret en
tilfredsstillende forvaltning af de 3 største kompensationsordninger lønkompensation,
kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger. For at besva-
re formålet har vi gennemført 4 delanalyser, som hver især afdækker forskellige dele
af forvaltningen. Figur 3 viser undersøgelsens 4 delanalyser og de revisionshandlinger,
vi har gennemført i analyserne.
Figur 3
Undersøgelsens 4 delanalyser
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Design af Kontrol af Forvaltning af Sagsbehandlings-
kontrolsetup ansøgninger straksudbetaling tid
Dokumentgennemgang Sagsgennemgang Dataanalyse Dataanalyse
Dokumentgennemgang Dokumentgennemgang
Dataanalyse
Kilde: Rigsrevisionen.
Design af kontrolsetup
11. Vi undersøger i denne delanalyse, om Erhvervsministeriet har designet et kontrol-
setup, der i tilstrækkelig grad sikrer, at kun berettigede virksomheder får adgang til
kompensation. Det gør vi ved at undersøge 2 forhold.
For det første undersøger vi, om Erhvervsministeriet har designet et sammenhængen-
de kontrolsetup, der tilgodeser behovet for en hurtig og effektiv kontrol. Det fremgår
af Finansudvalgets aktstykker, at der tilstræbes den hurtigst mulige udbetaling af kom-
pensation, men at det samtidig tilstræbes, at risikoen for misbrug og svig reduceres
gennem brug af revisorer og en risikobaseret efterkontrol. Vi undersøger derfor, om
ministeriet har designet et sammenhængende kontrolsetup, der kan sikre, at ikke-ri-
sikable ansøgninger kan udbetales hurtigt, samtidig med at ansøgninger med risiko
for fejl eller forsøg på svig gennemgår en mere grundig kontrol.
Introduktion og konklusion | 9
For det andet undersøger vi, om Erhvervsministeriet har designet førkontroller, der i
tilstrækkelig grad afdækker, om tildelingskriterierne på de 3 kompensationsordninger
er opfyldt. Vi har gennemgået kriterierne på de 3 ordninger og sammenholdt dem med,
om ministeriets kontrolsetup adresserer relevante risici og giver sikkerhed for, at virk-
somhederne lever op til kriterierne. Vi ser på ministeriets beskrivelser af, hvad der ud-
løser de enkelte risikomærkater i den automatiske kontrol, og på ministeriets interne
sagsbehandlingsvejledninger om manuel kontrol. Vi lægger til grund, at kriterierne
fremgår af de vedtagne aktstykker og Erhvervsministeriets heraf følgende bekendt-
gørelser om ordningerne. Her står det beskrevet, hvilke minimumskrav virksomheder-
ne skal opfylde for at opnå kompensation. Det kan fx være krav til antallet af/andelen
af hjemsendte medarbejdere for at kunne modtage lønkompensation, krav til omsæt-
ningstab for at kunne modtage kompensation til selvstændige og for faste omkostnin-
ger samt dokumentationskrav til virksomhedernes oplysninger.
Kontrol af ansøgninger
12. Vi undersøger i denne delanalyse, om Erhvervsministeriet har gennemført kontrol-
ler, der i tilstrækkelig grad sikrer, at kun virksomheder, som lever op til tildelingskrite-
rierne, har fået udbetalt kompensation. Det gør vi, fordi ministeriets praktiske imple-
mentering af kontrolsetuppet er afgørende for, om kontrollerne virker efter hensigten.
For det første undersøger vi, om Erhvervsministeriet har gennemført manuelle førkon-
troller, der i tilstrækkelig grad afdækker, om ansøgningerne opfylder tildelingskriteri-
erne. Det har vi gjort ved at gennemgå en repræsentativ stikprøve på 88 sager ud af
de i alt ca. 86.000 manuelt behandlede ansøgninger på tværs af de 3 kompensations-
ordninger i undersøgelsesperioden. Vi har gennemgået 26 sager om lønkompensation,
32 sager om kompensation til selvstændige og 30 sager om kompensation for faste
omkostninger. Det svarer til fordelingen af manuelt behandlede ansøgninger mellem
de 3 ordninger. Udtagelsen af stikprøven er uddybet i bilag 1. Stikprøven supplerer
analysen af ministeriets design af førkontroller ved at estimere omfanget af manuelt
sagsbehandlede ansøgninger, der er behandlet i henhold til tildelingskriterierne. Vi
har kun været i stand til at foretage denne del af analysen for den manuelle kontrol,
da Erhvervsstyrelsen ikke opbevarer den bagvedliggende dokumentation for de auto-
matiske kontroller, som til dels er baseret på offentlige registre uden for styrelsen.
Vi har derfor ikke kunnet efterprøve, om de automatiske kontroller sikrer, at de rigtige
ansøgninger udtages til manuel kontrol, selv om dette udgør en væsentlig del af grund-
laget for, at der udbetales kompensation til de rigtige virksomheder fra lønkompensa-
tionsordningen og ordningen om kompensation til selvstændige. Vi undersøger 3 for-
hold i analysen af Erhvervsministeriets gennemførelse af kontroller.
For det andet undersøger vi, om Erhvervsministeriet i 2020 har gennemført en efter-
kontrol af ansøgninger, hvor der blev udbetalt kompensation for den undersøgte pe-
riode, som det var forudsat i ministeriets kontrolsetup. Efterkontrollen udgør en cen-
tral forudsætning for at vurdere, om virksomhedernes faktiske omsætning, faste om-
kostninger og behov for hjemsendelser modsvarer de forventninger, som kompensa-
tionen blev udbetalt på baggrund af. Der er med andre ord tale om centrale oplysnin-
ger, som det ikke var muligt at kontrollere for på ansøgningstidspunktet.
10 | Introduktion og konklusion
SØIK For det tredje undersøger vi, om Erhvervsministeriet har fulgt rettidigt op på henven-
SØIK varetager behandlingen delser fra Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-
af sager om særlig økonomisk
kriminalitet, herunder organi-
ternational Kriminalitet (SØIK) om mulig svig med kompensationsordningerne. Hvid-
seret kriminalitet, hvidvask og vasksekretariatet fungerer som Danmarks finansielle efterretningsenhed og modta-
finansiering af terrorisme. ger underretninger fra bl.a. finanssektoren, som Hvidvasksekretariatet analyserer og
vurderer i forhold til, om der er grundlag for, at oplysningerne skal videregives til an-
dre myndigheder. Hvidvasksekretariatet har også modtaget underretninger om mulig
svig med kompensationsordningerne. En henvendelse fra Hvidvasksekretariatet er
ikke en anmeldelse i strafferetlig forstand, men har karakter af en efterretning. Mod-
tagerne er således ikke juridisk forpligtede til at igangsætte undersøgelser eller efter-
forskninger på baggrund af en videregivelse. Vi lægger imidlertid til grund, at ministe-
riet skal følge op, når ministeriet får relevant viden om mulig svig, som ikke er opdaget
i ministeriets øvrige kontroller, for at sikre, at statens penge ikke går tabt.
Forvaltning af straksudbetaling
13. Vi undersøger i denne delanalyse, om Erhvervsministeriet i forbindelse med straks-
udbetaling af ansøgninger i april og maj 2020 har taget nødvendige forholdsregler for
at sikre, at færrest mulige virksomheder, som ikke opfylder tildelingskriterierne, har
fået udbetalt kompensation. Det gør vi, fordi beslutningen om at indføre straksudbeta-
ling – og derved mindske sagsbehandlingstiden – betød en større risiko for at udbetale
kompensation til virksomheder, som ikke lever op til tildelingskriterierne. Risikoen blev
forsøgt mindsket ved, at der i aktstykket optræder undtagelser for, hvilke ansøgninger
der er omfattet af straksudbetalingen.
Vi undersøger Erhvervsministeriets straksudbetaling af ansøgninger om lønkompen-
sation og kompensation til selvstændige ved dokumentgennemgang og dataanalyse.
Der er ikke sket straksudbetalinger af ansøgninger om kompensation for faste om-
kostninger. Vi undersøger 2 forhold i denne analyse.
For det første undersøger vi, om Erhvervsministeriet har sikret, at der ikke er sket
straksudbetaling af de ansøgninger, som var undtaget fra straksudbetaling, jf. aktstyk-
ke nr. 155 af 29. april 2020.
For det andet undersøger vi, om Erhvervsministeriet i forbindelse med udskydelse af
efterkontrollen har gennemført analyser, som estimerer risikoen forbundet med at ud-
skyde kontrollen af de straksudbetalte ansøgninger. For at vurdere omfanget af po-
tentielle fejludbetalinger har vi sammenholdt afvisningsprocenten blandt manuelt be-
handlede ansøgninger og ansøgninger i målgruppen for straksudbetaling, som også
var udtaget til manuel kontrol som følge af risikomærkater fra de automatiske kontrol-
ler. På denne måde har vi estimeret omfanget af straksudbetalte ansøgninger, som
ved en manuel sagsbehandling kunne forventes at være blevet afvist og potentielt er
blevet udbetalt, uden at virksomhederne opfyldte tildelingskriterierne. Vi lægger til
grund for denne del af undersøgelsen, at ministeriet har haft kendskab til fordelingen
af risikomærkater fra de automatiske kontroller på de straksudbetalte ansøgninger og
dermed ved udskydelsen af efterkontrollen har været bekendt med risikoen for, at en
del af de straksudbetalte ansøgninger var blevet udbetalt til virksomheder, der ikke
levede op til tildelingskriterierne.
Introduktion og konklusion | 11
Sagsbehandlingstid
14. Vi undersøger i denne delanalyse, om Erhvervsministeriet har sikret hurtig sagsbe-
handling af ansøgninger om kompensation på tværs af de 3 kompensationsordninger.
Det gør vi, fordi intentionen bag ordningerne var, at kompensationen skulle udbetales
hurtigt for at afbøde de økonomiske konsekvenser af COVID-19. Vi har undersøgt
2 forhold om ministeriets sagsbehandlingstider på tværs af de 3 ordninger.
For det første har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret en afgørelse af alle
ansøgninger inden for 30 dage. Det har vi gjort ved at beregne en samlet gennemsnit-
lig sagsbehandlingstid på de enkelte ordninger. Vi har herunder opgjort spredningen
i sagsbehandlingstiden mellem ordningerne og inden for de enkelte ordninger på bag-
grund af den sagsbehandlingsproces, som de enkelte ansøgninger har gennemgået,
dvs. om ansøgningerne er afgjort efter automatisk kontrol, manuel sagsbehandling,
udvidet kontrol eller straksudbetaling. Vi har taget udgangspunkt i Erhvervsministe-
riets målsætning om, at alle ansøgninger skal være afgjort inden for 30 dage. Ministe-
riet opstillede målsætningen for ordningerne umiddelbart efter vores undersøgelses-
periode på baggrund af viden og erfaringer fra den første fase fra marts til august
2020. Vi finder denne målsætning rimelig, da 30 dage er den typiske afstand mellem
virksomhedernes betaling af lønudgifter, faste omkostninger mv. Sagsbehandlingsti-
den er den tid, der går, fra virksomheden indsender en ansøgning, til sagen bliver af-
gjort. En sag afgøres, når Erhvervsstyrelsen sender den til udbetaling eller afviser sa-
gen. Hertil skal tillægges yderligere 1-2 bankdage, før virksomhederne modtager kom-
pensationen.
For det andet har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at de ansøgninger,
der var i målgruppen for straksudbetaling, jf. aktstykke nr. 155 af 29. april 2020, er
blevet afgjort inden for den fastsatte målsætning om hurtig udbetaling i aktstykket.
Særlige præmisser for undersøgelsen
15. Det har været en særlig præmis for undersøgelsen, at vi har gennemført undersø-
gelsen hos et ministerium, der var været underlagt et ekstraordinært stort arbejds-
pres. Vi har derfor taget hensyn til det resursetræk, som vi har pålagt den reviderede.
Det har været væsentligt for Rigsrevisionen, at vores undersøgelsesaktivitet ikke har
haft en negativ påvirkning på Erhvervsministeriets mulighed for at forvalte hjælpepak-
kerne i undersøgelsesperioden. Dette har medført, at vi som hovedregel har brugt de
data, som ministeriet selv benytter i sin sagsstyring og havde til rådighed på undersø-
gelsestidspunktet. Rigsrevisionen ville gerne have undersøgt de automatiske kontrol-
ler via dataanalyse, men det har af resursemæssige årsager ikke været muligt for Er-
hvervsministeriet at stille data til rådighed, da data bl.a. stammer fra flere forskellige
offentlige registre hos andre myndigheder. Samtidig har det kun været muligt at un-
dersøge, om ministeriet har undtaget de rigtige ansøgninger fra straksudbetaling, jf.
aktstykke nr. 155 af 29. april 2020, men ikke om alle de relevante ansøgninger rent
faktisk er blevet straksudbetalt. Endelig har vi givet ministeriet en længere tidsfrist i
forbindelse med levering af materiale i starten af undersøgelsen.
12 | Introduktion og konklusion
Afgrænsning
16. Undersøgelsen er afgrænset til de 3 største kompensationsordninger placeret un-
der Erhvervsministeriets ressort. Vi ser dermed ikke på ministeriets låne- og garanti-
ordninger, øvrige kompensationsordninger og ordninger på andre ministerområder.
Vi har samtidig valgt at afgrænse os til at undersøge den første fase af kompensations-
ordningerne, hvor alle virksomheder i udgangspunktet kunne søge, hvis de var økono-
misk ramt af COVID-19. Der er sidenhen kommet nye og mere målrettede ordninger til
virksomheder, der var ramt af restriktioner. Den første fase strakte sig fra den 9. marts
til den 31. august 2020 for ordningen om kompensation til selvstændige. For lønkom-
pensationsordningen sluttede ordningens første fase den 29. august, og for ordningen
om kompensation for faste omkostninger sluttede fasen allerede den 8. juli 2020.
17. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,
jf. bilag 1.
18. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-
liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 13
2. Erhvervsministeriets
forvaltning af hjælpe-
pakker under COVID-19
19. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret en tilfredsstillende forvaltning
af de 3 midlertidige kompensationsordninger lønkompensation, kompensation til selv-
stændige og kompensation for faste omkostninger i perioden marts-august 2020.
Vi har undersøgt:
• om Erhvervsministeriet har designet kontroller, der i tilstrækkelig grad sikrer, at
kun berettigede virksomheder får adgang til kompensation
• om Erhvervsministeriet har gennemført kontroller, der i tilstrækkelig grad sikrer,
at kun virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne, har fået udbetalt kom-
pensation
• om Erhvervsministeriet i forbindelse med de ansøgninger, der blev straksudbetalt
i april og maj 2020, har taget nødvendige forholdsregler for at sikre, at færrest mu-
lige virksomheder, som ikke opfylder tildelingskriterierne, har fået udbetalt kom-
pensation
• om Erhvervsministeriet har sikret en hurtig sagsbehandling af ansøgninger om
kompensation på tværs af de 3 kompensationsordninger.
2.1. Erhvervsministeriets design af kontroller
20. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har designet kontroller, der i tilstrække-
lig grad sikrer, at kun berettigede virksomheder får adgang til kompensation. Det har
vi gjort ved at undersøge 2 forhold.
For det første har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet overordnet set har designet
et sammenhængende kontrolsetup, der tilgodeser behovet for en hurtig og effektiv
kontrol. Design af
kontrolsetup
For det andet har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har designet førkontroller, der
i tilstrækkelig grad afdækker, om tildelingskriterierne på de 3 kompensationsordnin-
ger er opfyldt.
14 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Design af kontrolsetup
21. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har designet et sammenhængende kon-
trolsetup, der både tilgodeser en hurtig sagsbehandling og tilstrækkelig kontrol af me-
re risikable ansøgninger. Det har vi gjort ved at gennemgå de enkelte trin i ministeriets
kontrolsetup og vurdere, om ministeriet har etableret automatiske kontroller, der kan
sikre, at ikke-risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt, samtidig med at ansøgnin-
ger med risiko for fejl eller forsøg på svig gennemgår en yderligere kontrol, så omfan-
get af fejludbetalinger nedbringes.
Slutafregning 22. Erhvervsstyrelsen har stået for den praktiske implementering og drift af kompen-
Virksomhederne skal efter sationsordningerne. Styrelsen har designet et kontrolsetup bestående af en førkontrol
kompensationsperiodens af-
slutning bl.a. indberette deres i forbindelse med ansøgningsprocessen og en efterkontrol, når kompensationsperio-
realiserede økonomiske resul- den er overstået. Førkontrollen er i et vist omfang baseret på virksomhedernes forvent-
tater og det faktiske antal ninger til fx omsætningstab, hjemsendelser af medarbejdere og faste omkostninger.
hjemsendte medarbejdere til Hvor det er muligt, kontrollerer styrelsen dog virksomhedernes oplysninger op imod
Erhvervsstyrelsen. Disse op-
lysninger sammenholdes med
tilgængelige oplysninger i offentlige registre om fx omsætning i referenceperioden i
de forventede resultater, der 2019 og nuværende antal ansatte mv. i offentlige registre. Det kan fx være CVR-regi-
lå til grund for udbetalingen af stret, momsregistret og eIndkomst. Styrelsen gennemfører senere en efterkontrol på
kompensation. På den bag- baggrund af en slutafregning, hvor virksomhederne bl.a. skal indberette deres reali-
grund foretages en slutafreg-
ning, hvor virksomhederne får
serede økonomiske resultater og det faktiske antal hjemsendte medarbejdere, efter
udbetalt tilgodehavender eller kompensationsperioden er overstået.
skal tilbagebetale overskyden-
de kompensation. Erhvervs- Erhvervsministeriet har oplyst, at det samlede kontrolsetup blev tilrettelagt ud fra en
styrelsen foretager også en
egentlig efterkontrol af nogle
forventning om, at ministeriet skulle have kapacitet til at håndtere et stort antal ansøg-
virksomheder baseret på en ninger fra en større andel af danske virksomheder, og at der i vidt omfang skulle udbe-
risiko- og væsentlighedstil- tales kompensation på baggrund af virksomhedernes forventninger og andre forhold,
gang. som virksomhederne ikke kunne dokumentere på nogen nem eller entydig måde. Mini-
steriet har oplyst, at Erhvervsstyrelsen derfor valgte en model, der så vidt muligt skulle
være datadrevet, bygge på offentlige registre og være baseret på principper om væ-
sentlighed og risiko, frem for at stille krav om alternative former for dokumentation.
23. Figur 4 viser de trin, som en ansøgning gennemgår i Erhvervsministeriets kontrol-
setup.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 15
Figur 4
Erhvervsministeriets kontrolsetup for de 3 kompensationsordninger
FØRKONTROL EFTERKONTROL
Whistle-
blower-
ordningen
Udvidet kontrol Afvist
Ansøgning Automatiske Manuel kontrol Godkendt
oprettet kontroller og
ML-kontrol
Hvidvask-
Automatisk visitation sekretariatet
(lønkompensation og
kompensation til selvstændige)
Revisorerklæring
(kompensation for
faste omkostninger)
Note: ML-kontrol står for machine learning-kontrol. ML-kontroller screener de ansøgende virksomheder for at finde eventuelle svigmønstre på bag-
grund af en lang række baggrundsdata om den enkelte virksomhed. Det kan fx være oplysninger om seneste regnskab, momsangivelser, tid-
ligere konkurser i ejerkredsen, brancheskifte, adressehistorik, revisor mv.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Erhvervsministeriet.
Det fremgår af figur 4, at Erhvervsstyrelsen i førkontrollen gennemfører en række for-
skellige kontrolforanstaltninger, inden der træffes afgørelse om at afvise eller udbetale
kompensation. En undtagelse er de ansøgninger, der blev straksudbetalt i april og
maj 2020, uden at der blev gennemført en manuel kontrol.
16 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Automatiske kontroller
Automatisk visitation 24. Fundamentet i Erhvervsstyrelsens kontrolsetup består af en række automatiske
Ansøgninger bliver automa- kontroller, som afgør, om ansøgninger kan sendes direkte til udbetaling via automa-
tisk visiteret, dvs. sendt til ud-
tisk visitation eller skal gennemgå en manuel kontrol. Der foretages op til 45 automa-
betaling uden at gennemgå en
manuel kontrol, hvis de auto- tiske kontroller på hver af kompensationsordningerne. Kontrollerne er udarbejdet i
matiske kontroller og ML-kon- tæt samarbejde med flere offentlige myndigheder, herunder særligt Skatteministe-
trollen ikke påfører ansøgnin- riet. I de automatiske kontroller tjekkes virksomhedens oplysninger op imod offent-
gen nogen risikomærkater el- lige myndigheders dataregistre. Dette bidrager fx til at afdække, om virksomhedens
ler en høj ML-risikoscore.
angivne referenceomsætning i 2019 stemmer overens med oplysninger i momsregi-
stret, eller om virksomheden har angivet uventet mange ansatte eller en uventet høj
løn sammenlignet med tilgængelige oplysninger i eIndkomst. Hvis en automatisk kon-
trol indikerer usikkerhed om virksomhedens oplysninger, påføres ansøgningen et så-
kaldt risikomærkat. Hvis ansøgningen har ét eller flere risikomærkater, udtages den
til manuel kontrol. 40-50 % af ansøgningerne om lønkompensation og kompensation
til selvstændige blev i vores undersøgelsesperiode udtaget til manuel kontrol. De au-
tomatiske kontroller udgør kernen i Erhvervsstyrelsens kontrolsetup for lønkompen-
sation og kompensation til selvstændige, idet den første grovsortering af alle ansøg-
ninger foregår her. Grovsorteringen afgør, hvilke ansøgninger der kan udbetales di-
rekte, og hvilke ansøgninger der skal til manuel kontrol på grund af risiko for fejl eller
forsøg på svig. På ordningen om kompensation for faste omkostninger udfører Er-
hvervsstyrelsen en manuel sagsbehandling af alle ansøgninger, hvormed de automa-
tiske kontroller her spiller en mindre central rolle.
De automatiske kontroller skal ifølge Erhvervsministeriet på den ene side medvirke
til at forebygge svig og undgå fejl og på den anden side sikre, at nogle ansøgninger
kan ”stryge direkte igennem” til udbetaling med en kort sagsbehandlingstid. Arbejdet
med at kvalificere de automatiske kontroller har dermed en stor betydning for hensy-
nene til hurtig udbetaling og effektiv kontrol. Samtidig er resultaterne af de automati-
ske kontroller afgørende for, hvilke ansøgninger der bliver udtaget til manuel kontrol,
og hvilke forhold i ansøgningen der bliver undersøgt.
ML-kontrol
25. Erhvervsstyrelsen foretager også en såkaldt machine learning-kontrol (ML-kon-
trol) som et supplement til de automatiske kontroller. Mens de automatiske kontrol-
ler har til formål at afdække, om virksomhederne opfylder tildelingskriterierne på de
enkelte ordninger, er ML-kontrollen en risikobaseret svigmodel. ML-kontrollen scree-
ner de ansøgende virksomheder for at finde eventuelle svigmønstre på baggrund af
en lang række baggrundsdata om den enkelte virksomhed. Det kan fx være oplysnin-
ger om det seneste regnskab, momsangivelser, tidligere konkurser i ejerkredsen, bran-
cheskifte, adressehistorik og revisor. ML-kontrollen resulterer i en risikoscore og ind-
placerer ansøgningen i en lav, mellem eller høj risikogruppe. Hvis ML-risikoscoren er
høj, skal ansøgningen behandles i den udvidede kontrol, inden den går videre til den
normale manuelle sagsbehandling. Hvis risikoscoren er mellem, skal sagen behand-
les mere udførligt i efterkontrollen.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 17
Manuel kontrol
26. Ansøgninger udtages til manuel kontrol, hvis de får påført ét eller flere risikomær- Tjekliste med risiko-
kater i de automatiske kontroller eller i ML-kontrollen. Den manuelle kontrol har til for- mærkater
Tjeklisten er Erhvervsstyrel-
mål at afdække, om en ansøgning skal godkendes eller afvises, ved at undersøge virk-
sens primære dokumentation
somhedens indrapporterede oplysninger og eventuelt indhente supplerende doku- for, at sagsbehandleren har
mentation, der kan sandsynliggøre virksomhedens oplysninger. For at sikre en så ef- forholdt sig til de relevante ri-
fektiv, ensartet og korrekt manuel sagsbehandling som muligt skal sagsbehandlerne sikomærkater på en ansøg-
behandle ansøgningerne efter en sagsbehandlingsvejledning og udfylde en tjekliste, ning. Tjeklisten fungerer som
dokumentation for sagsbe-
hvor de forholder sig til de relevante risikomærkater for den enkelte ansøgning. Sags- handlerens indstilling til afgø-
behandleren skal kun forholde sig til risikomærkaterne fra de automatiske kontroller relse i sagen.
og ikke andre forhold på sagen. Finder sagsbehandleren, at den supplerende doku-
mentation er tilstrækkelig, kan ansøgningen herefter godkendes. Hvis den suppleren-
de dokumentation ikke vurderes tilstrækkelig til at sandsynliggøre virksomhedens op-
lysninger, kan sagsbehandleren afvise ansøgningen eller sende den videre til udvidet
kontrol, hvis der er mistanke om strafbare forhold.
På ordningen om kompensation for faste omkostninger skal alle ansøgninger manu-
elt behandles, idet der ikke findes data fra offentlige registre over virksomheders fa-
ste omkostninger, som Erhvervsministeriet kan foretage grundige automatiske kon-
troller på baggrund af. Samtidig var det et krav i aktstykke nr. 124 af 27. marts 2020
ved etablering af ordningen, at der skal indhentes en revisorerklæring fra alle virksom-
heder, hvor revisoren bl.a. verificerer virksomhedens referenceomsætning i 2019 og
virksomhedens oplysninger om faste omkostninger. Sagsbehandlingen begynder
først, når revisorerklæringen er modtaget.
På ordningen om kompensation for faste omkostninger gælder desuden, at der er
2 sagsbehandlere (en visitator og en specialist) inde over alle ansøgninger. Visitato-
ren foretager den normale sagsbehandling og indstiller i sin visitatortjekliste, om an-
søgningen skal godkendes eller afvises, og om der skal foretages rettelser i det an-
søgte kompensationsbeløb, fx hvis der mangler dokumentation for enkelte udgifter.
Efterfølgende skal specialisten vurdere, om visitatoren har forholdt sig til de relevan-
te dele af ansøgningen, og om der er tydelig sammenhæng mellem tjeklistens krydser
og indstillingen til godkendelse, delvis godkendelse eller afvisning. Specialisten skal
således ikke foretage en selvstændig sagsbehandling af ansøgningen. Endelig skal
alle ansøgninger om mere end 2,5 mio. kr. i kompensation for faste omkostninger le-
delsesgodkendes.
COVID-kontrolteam
Udvidet kontrol Erhvervsministeriet har et så-
27. Hvis en ansøgning til en af de 3 kompensationsordninger får en høj ML-risikoscore, kaldt COVID-kontrolteam,
eller hvis sagsbehandleren i forbindelse med den manuelle kontrol får mistanke om som behandler ansøgninger i
den udvidede kontrol. Kon-
forsøg på svig, sendes ansøgningen til udvidet kontrol i Erhvervsstyrelsens COVID- trolteamet består af et hold af
kontrolteam. Den udvidede kontrol har til formål nærmere at afdække ansøgninger, forskellige eksperter, fx revi-
hvor styrelsen på baggrund af ML-kontrollen eller den manuelle kontrol har mistanke sorer og eksperter inden for
om, at virksomheden bevidst har afgivet forkerte oplysninger for at få kompensation. økonomisk kriminalitet.
18 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Når en ansøgning sendes til udvidet kontrol, foretages først en screening af ansøgnin-
gen, hvor det vurderes, om den skal udtages til en egentlig udvidet kontrol. Ved den
udvidede kontrol kan COVID-kontrolteamet indhente yderligere oplysninger i andre
offentlige registre eller bede virksomheden om at fremsende supplerende oplysnin-
ger. Hvis Erhvervsstyrelsen på baggrund af den udvidede kontrol får en konkret mis-
tanke om strafbare forhold, fx forsøg på at begå svig med kompensationsordninger-
ne, kan styrelsen politianmelde virksomheden. Det gør styrelsen via en orientering til
SØIK, som er styrelsens indgang til politianmeldelser.
Godkendelse af ansøgninger og udbetaling
28. Når en ansøgning er godkendt – enten direkte efter de automatiske kontroller el-
ler efter en manuel sagsbehandling – sendes den videre til godkendelse i det tilskuds-
administrative system (TAS), som også håndteres af medarbejdere i Erhvervsstyrel-
sen. Efterfølgende overføres sagen til økonomistyringsprogrammet Navision, som
håndteres af regnskabsafdelingen i Erhvervsstyrelsen. Endelig anmodes Statens Ad-
ministration om at foretage udbetalingen til virksomhedens NemKonto.
På lønkompensationsordningen sender Erhvervsstyrelsen et brev til de medarbejde-
re, der udbetales kompensation for, når ansøgningen godkendes endeligt. Dette er et
tiltag, der skal bidrage til at opdage eventuelle forsøg på at opnå kompensation for tid-
ligere medarbejdere eller medarbejdere, som ikke er hjemsendte.
Henvendelser fra Hvidvasksekretariatet og en whistleblowerordning
29. Ud over Erhvervsstyrelsens interne kontroller får styrelsen henvendelser fra Hvid-
vasksekretariatet under SØIK, som typisk beror på mistænkelige transaktioner til el-
ler fra en persons eller virksomheds bankkonto. Disse henvendelser kommer typisk,
efter Erhvervsstyrelsen har gennemført sin førkontrol og udbetalt kompensation.
Hvidvasksekretariatet modtager og visiterer underretninger fra særligt pengeinstitut-
ter og Skatteforvaltningen og i mindre omfang fra revisorer. Hvis Hvidvasksekretaria-
tet efter visitationen vurderer, at underretningen vedrører mulig svig med kompensa-
tionsordningerne, videresendes en finansiel efterretning til Erhvervsstyrelsens COVID-
kontrolteam. Erhvervsministeriet har oplyst, at processen for modtagelse og håndte-
ring af henvendelser fra Hvidvasksekretariatet er tæt koordineret med SØIK, Hvid-
vasksekretariatet og Skattestyrelsen. Herunder koordinerer Erhvervsstyrelsen udar-
bejdelse af vejledninger til pengeinstitutter med Hvidvasksekretariatet og bankernes
interesseorganisation Finans Danmark.
30. Når Erhvervsstyrelsen modtager en henvendelse fra Hvidvasksekretariatet, fore-
tager styrelsens COVID-kontrolteam en screening for at vurdere, om henvendelsen
er relevant for kompensationsordningerne. Hvis henvendelsen vurderes som relevant,
bliver den enten politianmeldt, hvis der er tilstrækkeligt bevisgrundlag, eller udtaget til
yderligere kontrol i efterkontrollen. Erhvervsministeriet har oplyst, at relevante ansøg-
ninger om lønkompensation og kompensation til selvstændige, der ikke politianmel-
des, vil blive pålagt krav om revisorbistand i virksomhedernes slutafregning. Henven-
delserne fra Hvidvasksekretariatet skal ifølge Erhvervsministeriet ses som et supple-
ment til den øvrige kontrol af ansøgningerne, der bidrager med indsigt om mulig svig,
som ministeriet ellers ikke var blevet bekendt med.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 19
En af de største risici i forvaltningen af kompensationsordningerne er overordnet set,
at Erhvervsstyrelsen i vidt omfang – på foranledning af Folketingets beslutninger – har
udbetalt kompensation på baggrund af virksomhedernes forventninger om omsæt-
ningstab og hjemsendelse af medarbejdere. Disse oplysninger vil Erhvervsstyrelsen
først kunne kontrollere i forbindelse med efterkontrollen. Samtidig er der oplysninger,
som styrelsen ikke selv kan kontrollere, fx hvis virksomheder forsøger at skjule omsæt-
ning fra myndighederne. I tilfælde, hvor virksomheder er gået konkurs i mellemtiden,
eller hvor virksomheder har begået svig, kan det være vanskeligt for staten at indkræ-
ve kompensationen senere.
Ud over henvendelser fra Hvidvasksekretariatet får Erhvervsstyrelsen også henven-
delser via en whistleblowerordning, hvor fx tidligere medarbejdere kan henvende sig,
hvis de ikke længere er ansat i virksomheden, men er blevet bekendt med, at der er
søgt om lønkompensation for dem. Vi har kun undersøgt Erhvervsministeriets opfølg-
ning på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet, idet Hvidvasksekretariatet, der har
ekspertise i finansiel svig, på forhånd har vurderet disse henvendelser som relevante,
inden ministeriet har modtaget dem.
Efterkontrol
31. Udbetaling af kompensation fra de 3 kompensationsordninger er i vidt omfang ba-
seret på forventede antal hjemsendte medarbejdere (lønkompensation) og forventet
omsætningstab (kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkost-
ninger). Erhvervsministeriets kontrolsetup forudsætter derfor en efterkontrol, hvor
formålet er at foretage en endelig vurdering af, om virksomheder har været berettige-
de til kompensation, og af størrelsen af kompensationsbeløbet. I efterkontrollen fore-
tages ligesom i førkontrollen en række forskellige kontrolforanstaltninger, herunder
automatiske og manuelle kontroller, hvortil der sker en risikobaseret anvendelse af
revisorer på lønkompensation og kompensation til selvstændige. Ministeriet har op-
lyst, at det samlede kontrolsetup i efterkontrollen er fastlagt ud fra en risiko- og væ-
sentlighedstilgang, som bl.a. er anbefalet af en nedsat ekspertgruppe, der er kommet
med konkrete input til efterkontrollen af de 3 undersøgte kompensationsordninger.
Vi har ikke kunnet undersøge efterkontrollen, da det endelige indhold heraf ikke var
fastlagt på tidspunktet for gennemførelsen af vores undersøgelse.
Erhvervsministeriet havde oprindeligt planlagt, at virksomhederne skulle indberette
deres faktiske antal hjemsendte medarbejdere, omsætning mv. i en slutafregning til
Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter afslutning af kompensationsperioden, dvs.
senest den 8. december 2020. Styrelsen skulle herefter påbegynde efterkontrollen,
hvor der ikke var fastsat en dato for forventet afslutning.
20 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Design af førkontroller
32. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har designet førkontroller af ansøgnin-
ger om kompensation, der i tilstrækkelig grad afdækker, om tildelingskriterierne på
de 3 kompensationsordninger er opfyldt, eller om der er huller, som kan føre til fejl og
eventuel svig. Vi har fokus på de automatiske og manuelle kontroller, da disse 2 sag-
strin tilsammen udgør hovedvejen i førkontrollerne, hvor det for 90-95 % af ansøg-
ningerne afgøres, om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne.
Vi har for det første identificeret tildelingskriterierne for hver kompensationsordning,
som er defineret i aktstykker og tilhørende bekendtgørelser. Vi har for det andet un-
dersøgt for hvert tildelingskriterie, om henholdsvis de automatiske kontroller og manu-
elle kontroller i tilstrækkelig grad afdækker, om kriterierne er opfyldt. Vi har lagt vægt
på, at de automatiske kontroller skal give sikkerhed for, at en ansøgning bliver udtaget
til manuel kontrol, hvis der er en risiko for, at kriteriet ikke er opfyldt. Vi har dertil lagt
vægt på, at de manuelle kontroller – på baggrund af eksisterende og tilgængelige op-
lysninger – skal give sikkerhed for at tildelingskriterierne er opfyldt. Vi har på den bag-
grund foretaget en samlet vurdering af, om førkontrollerne i tilstrækkelig grad afdæk-
ker, om de enkelte tildelingskriterier er opfyldt. På ordningen om kompensation for fa-
ste omkostninger har vi kun fokuseret på de manuelle kontroller, idet alle ansøgninger
gennemgår en manuel kontrol på denne ordning. De automatiske kontroller spiller
derfor en mindre væsentlig rolle. Vi har ikke haft mulighed for at analysere efterkon-
trollen, da den ikke var færdigudviklet, mens vi udarbejdede undersøgelsen.
Vi lægger til grund for analysen, at det er væsentligt for opfyldelsen af formålet med
kompensationsordningerne og udbetaling til berettigede virksomheder, at Erhvervs-
ministeriets førkontroller i tilstrækkelig grad afdækker tildelingskriterierne. Ministeriet
har oplyst, at princippet om at foretage en korrekt udbetaling knytter sig sekundært
til udbetalingstidspunktet, men primært er relevant ved virksomhedernes slutafreg-
ning og den følgende efterkontrol. Rigsrevisionen anerkender, at Erhvervsministeriet
har skullet finde en vanskelig balance mellem hurtig og korrekt udbetaling. Rigsrevisio-
nen vurderer samtidig, at ministeriets relativt omfattende førkontroller medfører en
længere sagsbehandlingstid, og det derfor er afgørende, at kontrollerne giver en stør-
re sikkerhed for, at der ikke udbetales kompensation til virksomheder, som ikke lever
op til tildelingskriterierne. Ministeriet har for en stor del af tildelingskriterierne haft mu-
lighed for at foretage automatiske kontroller baseret på offentlige dataregistre og ma-
nuelle kontroller baseret på dokumentation fra virksomhederne.
33. Figur 5 viser, om Erhvervsministeriets førkontroller i tilstrækkelig grad afdækker,
om tildelingskriterierne på de 3 kompensationsordninger er opfyldt.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 21
Figur 5
Afdækning af tildelingskriterier i Erhvervsministeriets førkontroller
LØNKOMPENSATION KOMPENSATI0N TIL KOMPENSATION FOR
Tildelingskriterier SELVSTÆNDIGE FASTE OMKOSTNINGER
Tildelingskriterier Tildelingskriterier
1) Hjemsendelse af min. 30 % af de 1) Omsætningstab på min. 30 % i forhold 1) Omsætningstab på min. 35 % i forhold
ansatte eller flere end 50 ansatte.1) til samme periode i 2019.2) til samme periode i 2019.2)
2) Lønmodtagere skal have en fast, kon- 2) Den selvstændige har min. 25 % ejer- 2) De faste omkostninger udgør mindst
traktuel tilknytning til virksomheden, skab før den 9. marts 2020. 12.500 kr. i en 3-måneders periode.
være ansat før den 9. marts 2020 med
fast arbejdssted i Danmark og ikke
være medejer af virksomheden. 3) Omsætning på mindst 10.000 kr. i gen- 3) Underskudsvirksomheder kan ikke
nemsnit pr. måned i 2019. modtage kompensation, der stiller
dem bedre end før COVID-19.
3) Lønkompensationen udgør maks.
30.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat, 4) Den selvstændige har maks. 25 fuldtids-
herunder 75 % af funktionærers løn og ansatte den 1. marts 2020. 4) Ophørte virksomheder kan ikke mod-
90 % af ikke-funktionærers og elever/ tage kompensation.
lærlinges løn.
5) Virksomheden skal være registreret i
CVR-registret. 5) Virksomheden skal være registreret i
4) Virksomheden skal være registreret i CVR-registret.
CVR-registret.
6) Virksomheden må ikke tidligere have
modtaget kompensation for samme 6) Der kan ikke ydes kompensation for
5) Virksomheden kan ikke få dækket de periode. faste omkostninger, som virksomheden
samme omkostninger fra øvrige med rimelighed kunne have afværget.
COVID-19-støtteordninger eller få
godtgjort lønudgiften på anden vis. 7) Ophørte virksomheder kan ikke modtage
kompensation. 7) Maks. 110 mio. kr. i kompensation pr.
virksomhed i perioden.
6) Virksomheden skal betale fuld løn i
kompensationsperioden. 8) Virksomheden skal indsende begrundel-
se for ændret referenceperiode i 2019. 8) Ansøgningen skal indeholde en revisor-
påtegnet opgørelse over virksom-
7) Virksomheden må ikke have base i hedens faste omkostninger.
skattely i henhold til EU’s retningslinjer. 9) Den selvstændiges indkomst for 2020
må ikke overstige 800.000 kr.
9) Virksomheden skal indsende begrun-
delse for ændret referenceperiode i
10) Virksomheden må ikke have base i 2019.
skattely i henhold til EU’s retningslinjer.
10) Virksomheden må ikke have base i
skattely i henhold til EU’s retningslinjer.
Tilstrækkeligt afdækket Delvist tilstrækkeligt afdækket Ikke afdækket Afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen
1) Det gælder for dette kriterie, at det bliver kontrolleret i førkontrollen, hvor mange ansatte virksomheden har. Derimod kan d et først kontrolleres i
efterkontrollen, om virksomhedens angivelse af antal hjemsendte medarbejdere endte med at være retvisende for det faktiske an tal hjemsendte
medarbejdere.
2) Det gælder for dette kriterie, at det bliver kontrolleret i førkontrollen, om virksomhedens angivelse af omsætning i referenceperioden i 2019 stem-
mer overens med oplysningerne i momsregistret. Derimod kan det først kontrolleres i efterkontrollen, om virksomhedens angivelse af forventet
omsætning i kompensationsperioden i 2020 endte med at være retvisende for den faktiske omsætning.
Kilde: Rigsrevisionens afdækning af tildelingskriterier på de 3 kompensationsordninger, som fremgår af aktstykker og bekendtgørelser.
22 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Tildelingskriterierne i figur 5 er specificeret i relevante aktstykker og dertilhørende
bekendtgørelser. Felternes farver viser Rigsrevisionens vurdering af de enkelte krite-
rier. Der er ingen røde felter, da der ikke er tilfælde, hvor der ikke er opstillet kontrol-
ler, som afdækker et kriterie. Grå felter og felter markeret med en note viser kriterier,
som ministeriet først helt eller delvist afdækker i efterkontrollen. Det kan skyldes, at
det er specificeret i relevante aktstykker, at der først skal følges op i efterkontrollen,
fx kontrol af skattely, eller at oplysninger først er mulige at kontrollere i efterkontrol-
len, fx det faktiske antal hjemsendte medarbejdere på lønkompensation. Vores gen-
nemgang af alle tildelingskriterier er uddybet i bilag 1.
For det første viser undersøgelsen, at Erhvervsministeriets førkontroller på lønkom-
pensationsordningen i tilstrækkelig grad afdækker, om 2 ud af 7 tildelingskriterier er
opfyldt. Derudover kan ministeriet først kontrollere yderligere 2 af kriterierne i efter-
kontrollen. Endelig afdækker ministeriets førkontroller kun delvist tilstrækkeligt, om
3 ud af 7 tildelingskriterier er opfyldt.
For det andet viser undersøgelsen, at Erhvervsministeriets førkontroller på ordningen
om kompensation til selvstændige i tilstrækkelig grad afdækker, om 5 ud af 10 tilde-
lingskriterier er opfyldt. Dertil kan ministeriet først kontrollere yderligere 2 af kriterier-
ne i efterkontrollen. Endelig afdækker ministeriets førkontroller kun delvist tilstrække-
ligt, om 3 ud af 10 kriterier er opfyldt.
For det tredje viser undersøgelsen, at Erhvervsministeriets førkontroller på ordningen
om kompensation for faste omkostninger i tilstrækkelig grad afdækker, om 8 ud af 10
tildelingskriterier er opfyldt. Ministeriet kan først afdække ét af kriterierne i efterkon-
trollen. Førkontrollerne afdækker delvist tilstrækkeligt, om det ene resterende kriterie
er opfyldt.
Boks 1 viser eksempler på 3 tildelingskriterier, som kun er delvist tilstrækkeligt afdæk-
ket i Erhvervsministeriets førkontroller.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 23
Boks 1
Eksempler på tildelingskriterier, som kun er delvist tilstrække-
ligt afdækket i Erhvervsministeriets førkontroller
Lønkompensation
Tildelingskriterie nr. 1: Hjemsendelse af min. 30 % af de ansatte eller flere end 50 ansatte
De automatiske kontroller påfører ansøgninger et risikomærkat, hvis virksomheden an-
giver et andet antal ansatte pr. 9. marts 2020 end det antal, der fremgår af CVR-registret.
Det har dog været muligt for virksomheder at efterregistrere ansættelsesforhold med til-
bagevirkende kraft, umiddelbart inden de har indsendt deres ansøgning, uden at de auto-
matiske kontroller har opdaget det. For de virksomheder, der udtages til manuel kontrol,
beder Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt ikke om dokumentation for det angivne an-
tal ansatte pr. 9. marts 2020, men tager virksomhedens oplysninger for pålydende. Virk-
somhedens faktiske antal hjemsendte medarbejdere bliver først kontrolleret i efterkon-
trollen.
Kompensation til selvstændige
Tildelingskriterie nr 1: Omsætningstab på min. 30 % i forhold til samme periode i 2019
De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhedens an-
givne omsætning i referenceperioden i 2019 afviger fra oplysninger i momsregistret. Virk-
somheden bliver herefter bedt om at dokumentere den angivne omsætning i forbindelse
med den manuelle kontrol. Erhvervsstyrelsen godtager imidlertid dokumentation af lav
detaljeringsgrad for virksomhedens angivne omsætning. Det kan fx være internt udarbej-
dede regneark og pdf-udtræk med få oplysninger fra virksomhedens regnskabssystem.
De automatiske kontroller på ordningen om kompensation for faste omkostninger har i
tilstrækkelig grad afdækket det tilsvarende kriterie om et omsætningstab på min. 35 %.
Det skyldes, at referenceomsætningen på ordningen om kompensation for faste omkost-
ninger bliver gennemgået af en revisor. Den faktiske omsætning i kompensationsperio-
den i 2020 kan for begge ordninger først kontrolleres i efterkontrollen.
Tildelingskriterie nr. 2: Den selvstændige har min. 25 % ejerskab før den 9. marts 2020
De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis der ifølge CVR-re-
gistret er efterregistreret ejere med tilbagevirkende kraft til før den 9. marts 2020, eller
hvis den selvstændige ifølge CVR-registret har under 25 % ejerskab. Herefter bliver den
selvstændige bedt om at fremsende dokumentation for ejerforhold i forbindelse med den
manuelle kontrol. Erhvervsstyrelsen godtager imidlertid dokumentation af lav kvalitet for
ændrede ejerforhold, herunder den selvstændiges egen forklaring pr. mail og internt ud-
arbejdede ejerbøger i pdf-format. Styrelsen har oplyst, at ejerforhold vil blive undersøgt
yderligere i efterkontrollen.
Erhvervsministeriet har i forbindelse med høring af beretningen haft kommentarer
til Rigsrevisionens vurdering af flere tildelingskriterier. Ministeriets kommentarer til
2 centrale tildelingskriterier fremgår nedenfor.
24 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Lønkompensation
Tildelingskriterie nr. 1: Hjemsendelse af min. 30 % af de ansatte eller flere end 50 an-
satte
34. Erhvervsministeriet har oplyst, at formålet med førkontrollen af tildelingskriteriet
er at sikre, at virksomhederne er opmærksomme på, at de skal hjemsende nok med-
arbejdere, og at kontrollen er mindre vigtig ud fra en risikobetragtning. Ministeriet vur-
derer, at virksomheder, der ønsker at svindle med kompensation, har anvendt andre
metoder. Ministeriet har også oplyst, at det er vanskeligt at kontrollere antallet af an-
satte, da der ikke findes samlede registre, men at virksomhedernes faglige repræsen-
tant i slutafregningen skal bekræfte, at medarbejderne har været hjemsendt uden ar-
bejde. Erhvervsstyrelsen vil herefter udtage virksomheder til manuel kontrol i efter-
kontrollen ud fra en risikobaseret tilgang, herunder ved udbetalt kompensation over
1 mio. kr., og efter en konkret risikovurdering. Ministeriet vurderer derfor, at førkontrol-
len af dette kriterie har været tilstrækkelig. Ministeriet har desuden oplyst, at Erhvervs-
styrelsen bruger virksomhedernes efterregistrering af medarbejderoplysninger med
tilbagevirkende kraft i forbindelse med den udvidede kontrol og politianmeldelser.
Rigsrevisionen konstaterer, at det har været muligt for virksomheder at omgå de au-
tomatiske kontroller ved at efterregistrere medarbejdere i eIndkomst med tilbagevir-
kende kraft, hvilket kontrollen ikke har fanget. Samtidig har Erhvervsstyrelsen i den
manuelle kontrol ikke bedt virksomhederne om at dokumentere antallet af ansatte,
selv om virksomhederne er udtaget til manuel kontrol efter at have oplyst et andet
antal ansatte end det, der fremgår af eIndkomst.
Kompensation til selvstændige
Tildelingskriterie nr. 1: Omsætningstab på min. 30 % i forhold til samme periode i 2019
35. Erhvervsministeriet har oplyst, at det ud fra gældende regnskabs- og bogførings-
regler ikke kan forventes, at virksomhederne løbende bogfører deres registreringer og
dermed præcist dokumenterer deres omsætning i et bestemt tidsinterval. Ministeriet
har også oplyst, at Erhvervsstyrelsen ikke har kunnet udvikle nye standarder for doku-
mentation, men har udstukket så tydelige rammer som muligt for virksomhederne, selv
om det er kompliceret at gøre ensartet på tværs af virksomhedstyper. Dette er ifølge
ministeriet foregået på baggrund af en tæt dialog med erhvervsorganisationer og Fol-
ketingets partier, hvor aftalepartierne lagde vægt på, at dokumentationskravene ikke
blev for vanskelige for virksomhederne at opfylde.
Rigsrevisionen er enig i, at Erhvervsministeriet har skullet løfte en svær opgave med at
balancere hensynet til hurtig udbetaling med hensynet til at sikre en tilstrækkelig kon-
trol. Rigsrevisionen lægger til grund for sin vurdering af, at kriteriet kun er delvist til-
strækkeligt afdækket, at den fremsendte dokumentation skal give et bedre grundlag
for at træffe en afgørelse, end hvis Erhvervsstyrelsen kun havde baseret afgørelsen
på de oplysninger, der fremgår af selve ansøgningen fra virksomheden. Den manuelle
kontrol vil ellers kun blive en forsinkende proces, der ikke tilfører værdi.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 25
Tildelingskriterier, der først afdækkes i efterkontrollen
36. Erhvervsstyrelsen gennemfører en efterkontrol af de tildelingskriterier, der er mar-
keret med grå i figur 5, herunder om virksomhederne har udbetalt løn til deres hjem-
sendte medarbejdere på lønkompensation, og at virksomhederne ikke er i skattely, jf.
EU’s retningslinjer. Derudover vil styrelsen gennemføre en delvis efterkontrol af krite-
rie nr. 1 på lønkompensationsordningen vedrørende virksomhedernes faktiske antal
hjemsendte medarbejdere og en delvis efterkontrol af kriterie nr. 1 på ordningen om
kompensation til selvstændige og på ordningen om kompensation for faste omkost-
ninger vedrørende virksomhedernes faktiske omsætning i kompensationsperioden i
2020. Disse 3 kriterier er centrale for at afgøre, om virksomhederne har været beret-
tigede til kompensation, jf. formålet med ordningerne i figur 1.
Erhvervsministeriet har oplyst, at Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt ikke vil udfø-
re efterkontrol af de kriterier, som allerede er afdækket i førkontrollen. Der vil fx ud fra
en risiko- og væsentlighedsbetragtning ikke blive udført en efterkontrol af virksomhe-
dernes referenceomsætning i 2019 på ordningen om kompensation til selvstændige,
selv om kravene til virksomhedernes dokumentation i førkontrollen har været relativt
lave. Ministeriet har dog oplyst, at der er undtagelser. Fx vil der blive udført en efter-
kontrol af kriterie nr. 2 på ordningen om kompensation til selvstændige vedrørende
ejerforhold, hvis der er sket ejerændringer i kompensationsperioden, eller hvis virk-
somheden har foretaget efterregistrering af ejere med tilbagevirkende kraft.
37. Undersøgelsen viser, at der er forskel på, i hvor høj grad førkontrollerne på de 3
kompensationsordninger afdækker, om tildelingskriterierne er opfyldt. Mens førkon-
trollerne på ordningen om kompensation for faste omkostninger afdækker opfyldel-
sen af størstedelen af kriterierne i tilstrækkelig grad, er opfyldelsen af flere af kriteri-
erne på lønkompensationsordningen og på ordningen om kompensation til selvstæn-
dige kun delvist tilstrækkeligt afdækket.
Erhvervsministeriet har oplyst, at der på tværs af kompensationsordningerne bevidst
er lagt en væsentlighedsbetragtning i forhold til dokumentationskrav. Det fremgår bl.a.
af aktstykket om ordningen om kompensation for faste omkostninger, at der skal ind-
hentes revisorerklæringer, hvilket ikke er et krav for de 2 øvrige ordninger. Det skyldes
kombinationen af, at udbetalingsbeløbene vedrørende faste omkostninger er relativt
høje (se de gennemsnitlige udbetalte kompensationsbeløb i tabel 1), og at der ikke er
gode muligheder for at efterprøve virksomhedernes angivne faste omkostninger ud
fra offentligt tilgængelige data. Dokumentationskravene for virksomhedernes angiv-
ne oplysninger om faste omkostninger er dermed højere end på de øvrige ordninger.
Ministeriet har oplyst, at det – på baggrund af Folketingets beslutning om kun at ud-
føre revision på ordningen om kompensation for faste omkostninger – ville gå imod
de politiske intentioner at pålægge virksomhederne revision eller anden form for tun-
ge dokumentationskrav på de 2 andre ordninger. Det kunne være i forhold til virksom-
hedernes oplyste referenceomsætning i 2019 på ordningen om kompensation til selv-
stændige, hvor de udbetalte kompensationsbeløb er betydeligt lavere.
26 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Resultater
Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet har designet kontroller, der i overvejende
grad kan sikre, at kun berettigede virksomheder får adgang til kompensation.
Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet overordnet set har designet et robust og
sammenhængende kontrolsetup, hvor de automatiske kontroller og ML-kontrollen
muliggør, at ikke-risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt. Samtidig medfører ét el-
ler flere risikomærkater, at ansøgninger udtages til manuel kontrol og eventuelt udvi-
det kontrol, hvis der er mistanke om forsøg på svig med kompensationsordningerne.
Dette suppleres af henvendelser fra en whistleblowerordning og fra Hvidvasksekreta-
riatet, der modtager finansielle efterretninger om mulig svig med kompensationsord-
ningerne fra banker og pengeinstitutter, som ikke kan fanges af ministeriets interne
kontroller. Dertil skal virksomhederne indberette deres realiserede økonomiske resul-
tater til en slutafregning. Ministeriet gennemfører på den baggrund en risikobaseret ef-
terkontrol, som kan kontrollere forhold, der ikke var mulige at afdække forud for udbe-
taling. Kontrolsetuppets samlede effektivitet er betinget af, at ministeriet senere gen-
nemfører en tilstrækkelig og relevant efterkontrol. Erhvervsministeriet besluttede at
påbegynde efterkontrollen inden for 6 måneder efter kompensationsperiodens afslut-
ning.
Undersøgelsen af indholdet i førkontrollen viser, at Erhvervsministeriet har designet
førkontroller, der i delvist tilstrækkelig grad afdækker, om tildelingskriterierne fra akt-
stykker og tilhørende bekendtgørelser er opfyldt. Hvor størstedelen af kriterierne på
ordningen om kompensation for faste omkostninger er tilstrækkeligt afdækket, er fle-
re af kriterierne på lønkompensationsordningen og på ordningen om kompensation til
selvstændige kun delvist tilstrækkeligt afdækket. Det skyldes bl.a., at der på ordnin-
gen om kompensation for faste omkostninger har været et krav om en revisorerklæ-
ring og en manuel kontrol af alle ansøgninger, mens mange ansøgninger om lønkom-
pensation og kompensation til selvstændige er afgjort direkte efter de automatiske
kontroller. Det skyldes også, at der er blevet stillet lavere dokumentationskrav i den
manuelle kontrol på disse 2 ordninger.
Efterkontrollen skal bl.a. afdække virksomhedernes faktiske antal hjemsendte med-
arbejdere på lønkompensation og virksomhedernes faktiske omsætningstab i kom-
pensationsperioden på ordningen om kompensation til selvstændige og på ordningen
om kompensation for faste omkostninger. Ministeriet vil som udgangspunkt ikke gen-
besøge alle kriterier i efterkontrollen. Herunder vil der ikke blive udført en efterkontrol
af virksomhedernes omsætning i referenceperioden i 2019 på ordningen om kompen-
sation til selvstændige, selv om kriteriet kun er delvist tilstrækkeligt afdækket i førkon-
trollen. Rigsrevisionen vurderer derfor, at virksomheder, der handler i ond tro, i nogle
tilfælde vil have mulighed for at omgå tildelingskriterierne. Ministeriet har i forbindel-
se med Rigsrevisionens undersøgelse oplyst, at Erhvervsstyrelsen vil kunne tilpasse
og justere sagsbehandlingen, i takt med at styrelsen oparbejder erfaringer med efter-
kontrollen. Rigsrevisionen er ikke bekendt med det endelige indhold af efterkontrollen,
da dette ikke var fastlagt på tidspunktet for udarbejdelsen af undersøgelsen. Rigsre-
visionen kan derfor ikke vurdere, om efterkontrollen i tilstrækkelig grad sikrer, at kun
virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne, har fået adgang til kompensation.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 27
2.2. Erhvervsministeriets gennemførelse af kontroller
38. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har gennemført kontroller, der i tilstræk-
kelig grad sikrer, at kun virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne, har fået ud-
betalt kompensation – med undtagelse af de ansøgninger, som blev straksudbetalt i
april og maj 2020, jf. afsnit 2.3. Det har vi gjort ved at undersøge 3 forhold.
For det første har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har gennemført automatiske
Kontrol af
og manuelle førkontroller, der i tilstrækkelig grad afdækker, om ansøgningerne opfyl- ansøgninger
der tildelingskriterierne.
For det andet har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet i 2020 har gennemført en ef-
terkontrol af ansøgninger, hvor der er udbetalt kompensation for den undersøgte pe-
riode (marts-august 2020).
For det tredje har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har fulgt rettidigt op på hen-
vendelser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig med kompensationsordningerne.
Manglende datagrundlag for undersøgelse af automatiske kontroller
39. De automatiske kontroller udgør sammen med den manuelle kontrol kernen i Er-
hvervsministeriets førkontroller, idet ministeriet her foretager den første grovsorte-
ring af, om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne på lønkompensationsord-
ningen og på ordningen om kompensation til selvstændige. Vi ville derfor via en data-
analyse have undersøgt, om ministeriets automatiske kontroller i tilstrækkelig grad
sikrer, at virksomheder, der muligvis ikke lever op til kriterierne, udtages til manuel
kontrol. Det har ikke været muligt at foretage en sådan dataanalyse, idet Erhvervssty-
relsen af resursemæssige årsager ikke har kunnet stille data til rådighed. Det er bl.a.
data, der stammer fra flere forskellige offentlige registre hos andre myndigheder. Sty-
relsen har bl.a. ikke kunnet dokumentere, hvilke data der er indgået i de enkelte auto-
matiske kontroller, herunder data om medarbejderes løn, antal ansatte og virksomhe-
dernes omsætning. De data, som styrelsen har kunnet levere, har kun i meget begræn-
set omfang muliggjort en efterprøvning af de automatiske kontroller.
Erhvervsministeriet har oplyst, at de omtalte data eksisterer, men at data kun findes
i et format, der vil kræve omfattende bearbejdning for at kunne benytte dem til intern
brug eller i vores undersøgelse. Vi har ikke anmodet Erhvervsstyrelsen om at gøre da-
ta brugbare for vores undersøgelse af hensyn til styrelsens store arbejdsbyrde med at
sagsbehandle ansøgninger om kompensation. Det betyder, at det kun har været mu-
ligt at afdække indholdet af de automatiske kontroller ved at læse styrelsens egne be-
skrivelser og stille opfølgende spørgsmål hertil (som det var tilfældet i afsnittet om de-
sign af førkontroller). Derimod har vi ikke haft mulighed for at undersøge via en data-
analyse, om styrelsens automatiske kontroller systematisk sikrer, at ansøgninger bli-
ver påført risikomærkater og udtaget til manuel kontrol, hvis der er tvivl om, hvorvidt
virksomheder lever op til tildelingskriterierne på ordningerne. Det har heller ikke væ-
ret muligt at lave en følsomhedsanalyse af, hvilken betydning fastsættelsen af græn-
seværdier i de automatiske kontroller har haft for, hvor mange ansøgninger der udbe-
tales direkte efter de automatisk kontroller eller skal gennem en manuel kontrol. En
grænseværdi kan fx være den procentuelle afvigelse mellem virksomhedens oplyste
referenceomsætning i 2019 i ansøgningen og oplysninger i momsregistret.
28 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Manuel kontrol
40. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriets manuelle kontroller i førkontrollen i til-
strækkelig grad afdækker, om ansøgningerne opfylder tildelingskriterierne på kom-
pensationsordningerne.
Det har vi gjort ved at gennemgå en repræsentativ stikprøve på 88 manuelt behandle-
de ansøgninger. Vi har undersøgt, om Erhvervsstyrelsen har forholdt sig til alle risiko-
mærkater på ansøgningerne på en måde, der i tilstrækkelig grad afdækker, om de re-
levante tildelingskriterier er opfyldt. Det har vi gjort for at vurdere, i hvor stor en andel
af de manuelt behandlede ansøgninger det er blevet tilstrækkeligt afdækket, om kri-
terierne er opfyldt.
Vi lægger til grund, at Erhvervsstyrelsens manuelle kontrol udgør den sidste og mest
dybdegående kontrol inden godkendelse eller afvisning for næsten halvdelen af an-
søgningerne på de 3 kompensationsordninger, herunder for alle ansøgninger om kom-
pensation for faste omkostninger. For de 2 andre ordninger er der tale om de ansøg-
ninger, hvor den automatiske kontrol har udpeget en risiko i form af ét eller flere risiko-
mærkater, som skal behandles manuelt. Det er centralt, at styrelsens indhentning af
dokumentation fra virksomhederne og brug af tilgængelige registre i forbindelse med
den manuelle kontrol skal give en større grad af sikkerhed for oplysningernes rigtighed,
end hvis styrelsen kun anvender de oplysninger, der fremgår af virksomhedernes an-
søgninger.
41. Figur 6 viser Erhvervsministeriets afdækning af tildelingskriterierne i den manuelle
kontrol.
Figur 6
Afdækning af tildelingskriterier i den manuelle kontrol
Lønkompensation
Kompensation til
86 %
8% Selvstændige
selvstændige
5%
1%
Kompensation for
Faste omkostninger
faste omkostninger
0 5 10 15 20 25 30 35
Ja, sagen er afgjort i henhold til tildelingskriterierne
Delvist, der er mangler i Erhvervsministeriets retningslinjer
Nej, der er sket fejl i sagsbehandlingen
Ikke muligt at verificere afdækning af tildelingskriterierne
Note: Opgørelsen er baseret på en stikprøve på 88 ansøgninger.
Kilde: Rigsrevisionens sagsgennemgang.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 29
Det fremgår af figur 6, at vores gennemgang af en repræsentativ stikprøve på 88 an-
søgninger viser, at den manuelle sagsbehandling for 86 % af ansøgningerne i tilstræk-
kelig grad afdækker, om ansøgningerne lever op til tildelingskriterierne på kompensa-
tionsordningerne. Sagsbehandleren har dermed forholdt sig tilstrækkeligt til alle risi-
komærkater på ansøgningen og dokumenteret, om tildelingskriterierne er opfyldt.
For 5 % af ansøgningerne (som alle er godkendt) er der sket fejl i sagsbehandlingen,
der medfører, at det ikke er tilstrækkeligt afdækket, om virksomhederne lever op til
tildelingskriterierne. Det skyldes enten, at der ikke er den relevante dokumentation
på sagen, eller at der ikke er overensstemmelse mellem virksomhedens angivne og
dokumenterede referenceomsætning i 2019. Sidstnævnte er afgørende for, om virk-
somheden lever op til kriteriet om en omsætningsnedgang på min. 30 %. Fejl i sags-
behandlingen af ét eller flere risikomærkater betyder ikke nødvendigvis, at de pågæl-
dende ansøgninger skulle have været afvist, men kan betyde, at ansøgningen skulle
have været belyst yderligere før afgørelsen.
Det har for en enkelt ansøgning (1 %), der havde en høj ML-risikoscore, ikke været mu-
ligt at verificere, om tildelingskriterierne er tilstrækkeligt afdækket. Det skyldes, at Er-
hvervsstyrelsens COVID-kontrolteam kun dokumenterer sin screening via afkryds-
ning af en tjekliste, uden at der foreligger dokumentation for, hvad vurderingen er ba-
seret på.
For 8 % af ansøgningerne (som alle er godkendt) var det delvist tilstrækkeligt afdæk-
ket, om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne. Erhvervsstyrelsen har i disse
sager overholdt sine egne interne retningslinjer og vejledninger for, hvordan de kon-
krete risikomærkater skal håndteres. Det betyder, at styrelsens retningslinjer eller
sagsbehandlingspraksis stiller for lave minimumskrav til dokumentation fra virksom-
hederne til, at det tilstrækkeligt kan afdækkes, om tildelingskriterierne er opfyldt.
42. Boks 2 viser Erhvervsstyrelsens eksempler på tilstrækkelig dokumentation for re-
ferenceomsætning i 2019 fra styrelsens sagsbehandlingsvejledning om kompensation
til selvstændige. En virksomheds omsætningstab udregnes som den procentuelle for-
skel mellem den angivne referenceomsætning i 2019 og virksomhedens forventede
omsætning inden for kompensationsperioden marts-august 2020.
30 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Boks 2
Erhvervsstyrelsens eksempler på tilstrækkelig dokumentation
for referenceomsætning i 2019
Dokumentation for omsætning kan se forskellig ud. Vurdér i første omgang, om du har
tillid til dokumentet.
• Ser dokumentet officielt ud?
• Er det revisorpåtegnet?
• Har det en stor detaljeringsgrad (fx opgørelse over indtægter, udgifter, moms, fradrag
m.m.)?
• Angiver dokumentet en tidsperiode?
Eksempler på god dokumentation er:
• årsrapport
• årsopgørelse
• momsindberetning
• udtræk fra regnskabsprogrammer
• detaljerede Excelark.
Kilde: Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingsvejledning.
43. Vi har i vores sagsgennemgang fundet 5 eksempler på godkendte ansøgninger om
kompensation til selvstændige, svarende til 6 % af alle ansøgninger, hvor tildelingskri-
teriet om min. 30 % omsætningsnedgang kun er delvist tilstrækkeligt afdækket i den
manuelle førkontrol. I alle tilfælde er ansøgningerne godkendt på baggrund af virksom-
hedernes fremsendelse af udtræk fra deres regnskabssystem med lav detaljerings-
grad (fx ét aggregeret tal for omsætning i perioden) eller på baggrund af internt udar-
bejdede regneark. Erhvervsstyrelsen har selv identificeret ”fabrikeret dokumentation
til understøttelse af fiktiv omsætning” som en særlig risiko på ordningen om kompen-
sation til selvstændige. Erhvervsministeriet har oplyst, at ministeriet er enig i, at internt
udarbejdede regneark ikke udgør god dokumentation, men vurderer, at udtræk fra
regnskabssystemer er god dokumentation. Vi lægger til grund for vores vurdering, at
den fremsendte dokumentation skal give et bedre grundlag for at træffe en afgørelse,
end hvis Erhvervsstyrelsen kun havde baseret afgørelsen på de oplysninger, der frem-
går af selve ansøgningen fra virksomheden. Det bør i den sammenhæng være muligt
for virksomheder at fremsende et mere detaljeret udtræk fra deres regnskabssystem
end ét aggregeret tal for hele referenceperioden, uden at det udgør en stor dokumen-
tationsbyrde.
Vi har også fundet et eksempel på en ansøgning om lønkompensation, hvor tildelings-
kriteriet om hjemsendelse af min. 30 % ansatte eller flere end 50 ansatte kun er del-
vist tilstrækkeligt afdækket i den manuelle kontrol. Virksomheden har søgt om lønkom-
pensation for 2 ansatte og har ved samme lejlighed ændret antallet af ansatte fra 18
til 3 med tilbagevirkende kraft til 9. marts 2020, så virksomheden lever op til tildelings-
kriteriet. Ansøgningen er blevet udtaget til manuel kontrol, men Erhvervsstyrelsen har
godkendt virksomhedens ændrede antal ansatte uden yderligere indhentning af do-
kumentation. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen som udgangspunkt godtager
virksomhedernes oplysninger om antallet af ansatte. Rigsrevisionen finder, at den ma-
nuelle kontrol ikke har nogen egentlig funktion i dette tilfælde og derfor kun bliver en
forsinkende proces, der ikke tilfører værdi.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 31
Igangsættelse af efterkontrol
44. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet i 2020 har gennemført en efterkontrol
af ansøgninger, hvor der blev udbetalt kompensation i den undersøgte periode.
Erhvervsministeriets gennemførte førkontroller forudsætter, at der skal foretages en Virksomhedernes ind-
efterkontrol af bl.a. de oplysninger om det forventede antal hjemsendte medarbejde- beretning til slutafreg-
re på lønkompensation og om omsætningstab for kompensation til selvstændige og ningen
Det fremgår af bekendtgørel-
kompensation for faste omkostninger, som er blevet godkendt på baggrund af en del- se nr. 267 af 25. marts 2020
vis førkontrol. Det fremgår af bekendtgørelser om de 3 kompensationsordninger, at om lønkompensation, at virk-
virksomhederne skulle indberette disse oplysninger til en slutafregning senest den somhederne senest 6 måne-
8. december 2020, dvs. 6 måneder efter ordningernes oprindeligt planlagte udløb den der efter kompensationsperio-
den skal indberette til slutaf-
8. juni 2020. Erhvervsstyrelsen skulle derefter påbegynde en efterkontrol. Det frem- regningen. Det samme frem-
går ligeledes af Erhvervsstyrelsens resultatkontrakt for 2020, at efterkontrollen skul- går af bekendtgørelse nr. 332
le være påbegyndt på alle ordningerne inden årets afslutning. af 1. april 2020 om kompensa-
tionsordningen for selvstæn-
dige og af bekendtgørelse nr.
Slutafregningen og påbegyndelsen af efterkontrollen for den første fase af kompen-
350 af 2. april 2020 om kom-
sationsordningerne (9. marts - 31. august 2020) er blevet udskudt ad flere omgange. pensation for faste omkostnin-
Virksomhederne fik kort før afslutningen af Rigsrevisionens undersøgelse en endelig ger. Erhvervsstyrelsen skal ef-
tidsfrist den 30. oktober 2021 til at indberette deres faktiske omsætningstab, faktiske terfølgende påbegynde en ef-
terkontrol.
antal hjemsendte medarbejdere mv. til slutafregningen med mulighed for dispensation
til at indberette indtil den 29. november 2021. Erhvervsstyrelsen igangsætter sin efter-
kontrol på baggrund af virksomhedernes slutafregning. Dette sker ca. 11 måneder efter
den oprindelige tidsfrist og op til 1½ år efter udbetaling af kompensation.
45. Erhvervsstyrelsen bad den 9. november 2020 erhvervsministeren om at tage stil-
ling til en udskydelse af virksomhedernes indberetning til slutafregningen med en fæl-
les frist den 31. maj 2021 for alle 3 kompensationsordninger. Dispensationen blev bl.a.
begrundet med, at det ville give Erhvervsstyrelsen mulighed for at prioritere implemen-
teringen af de seneste politiske aftaler om forlængelse og udvidelse af kompensations-
ordningerne og at træffe nødvendige valg i forhold til tilrettelæggelsen af efterkontrol-
len. Det skyldtes bl.a., at det var de samme medarbejdere, der arbejdede med it-ud-
vikling og sagsbehandling af ansøgninger, som skulle gennemføre efterkontrollen.
Det fremgår samtidig af anmodningen, at der kunne være en risiko forbundet med at Aftalepartier bag
COVID-19-hjælpepakker
udskyde fristerne, da ”virksomheder, som uretmæssigt eller svigagtigt har fået kom- Erhvervsministeriet har i for-
pensation, kan have brugt kompensationsbeløbet i mellemtiden, og det derfor vil væ- bindelse med udskydelse af
re vanskeligere at inddrive, jo længere tid der går”. Erhvervsministeriet har oplyst, at efterkontrollen orienteret af-
FSR – danske revisorer og en række erhvervsorganisationer udtrykte ønske om få ud- talepartierne, som omfatter
Socialdemokratiet, Venstre,
meldt én fælles frist for indberetning til slutafregningen, som skulle falde sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk
fristen for afgivelse af årsregnskabet. Dertil har ministeriet oplyst, at ministeriet løben- Folkeparti, Radikale Venstre,
de har orienteret aftalepartierne om udskydelsen af efterkontrollen, og at der har væ- Enhedslisten, Det Konserva-
ret bred politisk opbakning hertil. Tidsfristen for virksomhedernes indberetning til ef- tive Folkeparti og Alternativet.
terkontrollen er senere blevet udskudt yderligere 3 gange til den 30. oktober 2021.
32 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Rigsrevisionen konstaterer, at Erhvervsministeriet som følge af smitteudviklingen i
COVID-19 i efteråret 2020 har skullet foretage vanskelige prioriteringer mellem at
sagsbehandle ansøgninger på eksisterende kompensationsordninger og åbne for nye
ordninger, samtidig med at ministeriet skulle håndtere den planlagte efterkontrol. Rigs-
revisionen konstaterer samtidig, at Erhvervsministeriet har været bekendt med væ-
sentlige risici ved at udskyde efterkontrollen, og at ministeriet først orienterede aftale-
partierne om udskydelse af efterkontrollen den 22. februar 2021, dvs. mere end 2 må-
neder efter at efterkontrollen skulle være igangsat.
46. Erhvervsministeriet har ikke kunnet oplyse Rigsrevisionen om de præcise sagsbe-
handlingsprocesser i efterkontrollen, mens undersøgelsen blev udarbejdet, og der fo-
religger endnu ikke en endelig frist for, hvornår virksomhederne senest vil få behand-
let deres slutafregning i ministeriets efterkontrol. Ministeriet har oplyst, at flere oplys-
ninger, der er kontrolleret i førkontrollen, ikke vil blive kontrolleret igen i forbindelse
med efterkontrollen, selv om der på dette tidspunkt på nogle områder vil være bedre
tilgængelige data, fx om virksomhedernes referenceomsætning i 2019 på ordningen
om kompensation til selvstændige og på ordningen om kompensation for faste om-
kostninger. Ministeriet har oplyst, at efterkontrollen– ligesom førkontrollen – vil være
baseret på en konkret afvejning af væsentlighed og risici, og at sagsbehandlingen kan
blive tilpasset løbende, efterhånden som Erhvervsstyrelsen oparbejder erfaringer.
Opfølgning på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet
47. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har fulgt rettidigt op på henvendelser fra
Hvidvasksekretariatet under SØIK om mulig svig med kompensationsordningerne.
Vi lægger til grund, at en hurtig opfølgning på mistænkelige henvendelser er central for
at kunne handle rettidigt og sikre, at statens penge og bevismateriale ikke går tabt.
48. Erhvervsministeriets automatiske og manuelle kontroller er i vidt omfang baseret
på virksomhedernes oplysninger om omsætningstab og antallet af hjemsendte med-
arbejdere, som det først er muligt for Erhvervsstyrelsen at kontrollere i forbindelse
med efterkontrollen. Der er ligeledes forhold, som det generelt ikke vil være muligt for
styrelsen af fange i hverken førkontrollen eller efterkontrollen, fx hvis virksomheder
skjuler omsætning for myndighederne eller ikke udbetaler løn til medarbejdere på løn-
kompensation. Henvendelserne fra Hvidvasksekretariatet skal derfor ses som et sup-
plement til Erhvervsstyrelsens egne kontroller og bidrage med finansielle efterretnin-
ger, som styrelsen ellers ikke bliver bekendt med. Vi har ved gennemgang af 15 politi-
anmeldte sager bl.a. konstateret, at der i 10 af sagerne var sket en henvendelse fra
Hvidvasksekretariatet, som enten gav direkte anledning til eller indgik i politianmeldel-
sen.
49. Erhvervsstyrelsen modtager løbende henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om
virksomheder, der mistænkes for ikke at leve op til tildelingskriterierne eller for aktivt
at forsøge at begå svig med kompensationsordningerne. Henvendelserne håndteres
af styrelsens COVID-kontrolteam, som har til opgave at hindre svig med kompensa-
tionsordningerne. Kontrolteamet foretager en screening af henvendelserne og vurde-
rer deres relevans, som falder i 3 kategorier.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 33
For det første kan screeningen resultere i en politianmeldelse, hvis der er indikationer
på og tilstrækkeligt bevismateriale for, at virksomheden med vilje har givet forkerte op-
lysninger for at modtage kompensation.
For det andet kan Erhvervsstyrelsen vurdere henvendelser som relevante for kom-
pensationsordningerne, hvorefter der ikke umiddelbart foretages yderligere kontrol-
handlinger, men følges op på henvendelsen i efterkontrollen. Det kan fx være, hvis der
er indikationer på, at der ikke har været omsætningsnedgang eller nedgang i aktivitet,
hvilket falder inden for formålet med den planlagte slutafregning og efterkontrol. Men
det kan også være, hvis der er indikationer på, at omsætningen flyttes mellem en er-
hvervskonto og en privatkonto, at kompensationen udbetales som kontanter eller
overføres til udlandet eller lignende forhold, der kan indikere svig.
For det tredje kan Erhvervsstyrelsen vurdere, at henvendelserne ikke er relevante.
Det kan fx være, fordi styrelsen vurderer, at henvendelsen ikke drejer sig om kompen-
sationsordningerne. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at Hvidvasksekretariatet også sen-
der henvendelserne til andre relevante myndigheder, og at henvendelserne i nogle til-
fælde er mere relevante for fx skattemyndighederne. COVID-kontrolteamet bestem-
mer relevansen ud fra en overordnet vurdering af henvendelsen sammenholdt med
øvrige tilgængelige oplysninger. Erhvervsministeriet har oplyst, at hvis der findes indi-
kationer på svig i screeningen af henvendelser fra Hvidvasksekretariatet, drøftes det
mellem teamet for udvidet kontrol og teamet, der håndterer politianmeldelser, om der
skal ske en politianmeldelse. Ministeriet vurderer på den baggrund, at Erhvervsstyrel-
sen kan vente til efterkontrollen med at følge op på de resterende henvendelser, der
er relevante i forhold til kompensationsordningerne.
50. Erhvervsstyrelsen har modtaget 3.628 henvendelser fra Hvidvasksekretariatet
vedrørende den undersøgte periode om virksomheder, som har fået udbetalt kom-
pensation fra de 3 kompensationsordninger. Figur 7 viser udfaldet af styrelsens scree-
ning af henvendelserne.
Figur 7
Erhvervsstyrelsens screening af henvendelser fra Hvidvasksekretariatet
Politianmeldt
4%
Ikke relevant for ordningerne
(ingen yderligere opfølgning)
20 %
Relevant for ordningerne
(opfølgning i efterkontrol)
76 %
Note: Opgørelsen er baseret på 3.628 henvendelser fra Hvidvasksekretariatet.
Kilde: Rigsrevisionens analyse af Erhvervsministeriets data om henvendelser fra Hvidvasksekretariatet .
34 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Det fremgår af figur 7, at Erhvervsstyrelsen for 4 % (163) af henvendelserne fra Hvid-
vasksekretariatet har foretaget en politianmeldelse af den pågældende virksomhed.
Det kan både skyldes selve henvendelsen, men kan også være på baggrund af andre
oplysninger. Styrelsen har for 20 % (718) af henvendelserne vurderet, at det ikke er re-
levant at følge yderligere op på henvendelsen. Endelig har styrelsen vurderet, at 76 %
(2.747) af henvendelserne er relevante for kompensationsordningerne, men at der
først skal følges op på henvendelserne i efterkontrollen. Efterkontrollen er blevet ud-
skudt med 11 måneder, hvormed der for nogle af henvendelserne først bliver fulgt op
på henvendelsen 1-1½ år efter modtagelsen af henvendelsen.
51. Vi har ønsket at undersøge, om Erhvervsstyrelsen har fulgt rettidigt op på henven-
delser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig med kompensationsordningerne. Her-
under ville vi have undersøgt, om styrelsen har udført en særlig kontrol eller har afdæk-
ket behovet for en tidligere efterkontrol af henvendelser, hvor henvendelsen gav an-
ledning til mistanke om svig med kompensationsordningerne, men hvor der ikke fore-
lå et tilstrækkeligt bevisgrundlag for at politianmelde virksomheden på det tidspunkt,
hvor styrelsen modtog henvendelsen. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke er
nogen form for dokumenteret begrundelse for den vurdering, som Erhvervsstyrelsen
har foretaget i sin screening. Det har dermed ikke været muligt at undersøge, om sty-
relsen har fulgt rettidigt op på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om mistanke
om svig med kompensationsordningerne ud over de 4 % af sagerne, som styrelsen har
politianmeldt.
Vi forholder os ikke til, om flere sager skulle have været politianmeldt. Vi kan dog kon-
statere, at Hvidvasksekretariatet for en betydelig andel af de 76 % relevante henven-
delser har indikeret en konkret mistanke om svig med kompensationsordningerne. Er-
hvervsstyrelsen har i sin screening vurderet, at henvendelserne har relevans for ord-
ningerne, men at der først skal følges op på disse henvendelser i efterkontrollen. Sty-
relsen har imidlertid ikke dokumenteret, hvad denne vurdering er baseret på. Styrel-
sen har oplyst, at der ikke vil blive foretaget nogen særlig kontrol af henvendelser in-
den efterkontrollen, hvis der ikke er grundlag for at foretage en politianmeldelse. Rigs-
revisionen finder det uhensigtsmæssigt – set i lyset af den udskudte efterkontrol – at
Erhvervsministeriet ikke opererer med en mulighed for at udføre en særlig kontrol el-
ler en tidligere efterkontrol af henvendelser om mistanke om svig, hvor der ikke er til-
strækkeligt grundlag for at foretage en politianmeldelse.
Vi har ligeledes ikke kunnet undersøge baggrunden for Erhvervsstyrelsens vurdering
af, at 20 % af henvendelserne ikke er relevante for kompensationsordningerne, idet
der heller ikke foreligger en dokumenteret begrundelse for denne vurdering. Der vil ik-
ke blive fulgt yderligere op på de ikke-relevante henvendelser.
Boks 3 viser eksempler på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet, hvor Erhvervssty-
relsen har vurderet henvendelserne som relevante for kompensationsordningerne,
men har udskudt den yderligere opfølgning til efterkontrollen. Eksemplerne er base-
ret på sagsbehandlernes gengivelse af indholdet fra henvendelserne fra et kommen-
tarfelt i COVID-kontrolteamets sagsstyringsark til screening.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 35
Boks 3
Eksempler på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet, som der
først bliver fulgt op på i efterkontrollen
Eksempel 1: Tømning af konkursramt selskab – lønkompensation
Hvidvasksekretariatet har mistanke om, at et selskab, som har modtaget lønkompensa-
tion, har erklæret sig konkurs uden at udbetale løn til medarbejdere og er i gang med at
tømme selskabet for værdier.
Eksempel 2: Misbrug af erhvervskonto – kompensation til selvstændige
Hvidvasksekretariatet har begrundet mistanke om snyd med kompensation, hvor en
selvstændig opretter en erhvervskonto for at modtage kompensation. Den selvstændige
lukker kontoen igen umiddelbart efter modtagelse af kompensationen, som overføres til
en privat pensionskonto.
Eksempel 3: Skjult omsætning – kompensation til selvstændige og kompensation
for faste omkostninger
Hvidvasksekretariatet har konkret mistanke om, at en virksomhedsejer, der har modta-
get kompensation fra ordningen om kompensation til selvstændige og fra ordningen om
kompensation for faste omkostninger, har haft kontant omsætning, som er blevet indsat
på ejerens søns private konto.
52. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er uenig i Rigsrevisionens vurdering af,
hvad der udgør god dokumentation for screeningen af henvendelser fra Hvidvaskse-
kretariatet. Styrelsen har oplyst, at styrelsen gennemgår alle henvendelser efter en
helt fast screeningsprocedure, som er beskrevet i styrelsens sagsbehandlingsvejled-
ninger. Her udgør de konkrete henvendelser, som typisk er korte i omfang, og styrel-
sens sagsstyringsark ifølge styrelsen dokumentation for udfaldet af screeningen.
COVID-kontrolteamet markerer med et kryds ud for de 3 kompensationsordninger
i sagsstyringsarket, hvis det er relevant at følge op på en henvendelse for én eller fle-
re ordninger i efterkontrollen. Styrelsen vurderer på den baggrund, at der foreligger
tilstrækkelig dokumentation for udfaldet af screeningen, og at det ikke vil være me-
ningsfuldt at begrunde for alle henvendelser, hvorfor de fx ikke er relevante for kom-
pensationsordningerne, eller hvorfor det giver mening først at følge op på nogle hen-
vendelser i efterkontrollen.
Rigsrevisionen er ikke enig i, at Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingsvejledning eller
henvendelserne fra Hvidvasksekretariatet i sig selv udgør dokumentation for den kon-
krete vurdering, som styrelsen har foretaget i sin screening. Styrelsens sagsstyrings-
ark dokumenterer kun selve udfaldet af screeningen med krydser, men ikke hvad sty-
relsen har baseret sin vurdering på.
36 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Resultater
Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet har gennemført kontroller, der i delvist
tilstrækkelig grad sikrer, at kun virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne,
har fået udbetalt kompensation.
Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet for 86 % af de manuelt behandlede an-
søgninger i førkontrollen i tilstrækkelig grad afdækker, om virksomhederne lever op
til tildelingskriterierne. For 5 % af ansøgningerne er der begået fejl i sagsbehandlingen.
For 8 % af ansøgningerne, som ministeriet har sagsbehandlet i henhold til sine interne
retningslinjer, er det kun delvist tilstrækkeligt afdækket, om virksomhederne lever op
til tildelingskriterierne. Størstedelen af ansøgningerne, hvor opfyldelsen af tildelings-
kriterierne ikke er tilstrækkeligt afdækket, er ansøgninger om kompensation til selv-
stændige. Den primære årsag til den ikke-tilstrækkelige afdækning er, at ministeriet i
den manuelle kontrol accepterer dokumentation for virksomhedernes referenceom-
sætning i 2019 af lav detaljeringsgrad, herunder udtræk fra virksomhedernes regn-
skabssystem eller internt udarbejdede regneark. I disse tilfælde afdækkes det kun i
delvist tilstrækkelig grad, om virksomhederne lever op til tildelingskriteriet om en om-
sætningsnedgang på min. 30 %.
Det har ikke været muligt at foretage en tilsvarende analyse af de automatiske kon-
troller, som sammen med den manuelle kontrol udgør kernen i Erhvervsministeriets
førkontroller. Det skyldes, at ministeriet ikke gemmer de data, der indgår i kontroller-
ne på en måde, så dataene kunne trækkes ud til brug for Rigsrevisionens undersøgel-
se. Dermed har Rigsrevisionen ikke kunnet undersøge, om virksomheder, som mulig-
vis ikke lever op til tildelingskriterierne, bliver udtaget til manuel kontrol.
Undersøgelsen viser også, at Erhvervsministeriet har udskudt efterkontrollen af an-
søgninger med ca. 11 måneder for at prioritere den fortsatte udbetaling af kompensa-
tion og udvikling af nye kompensationsordninger. Samtidig vil ministeriet ikke udføre
en efterkontrol af flere af de tildelingskriterier, som allerede er afdækket i førkontrol-
len, selv om der for flere kriterier er et bedre datagrundlag for at vurdere opfyldelsen
af kriterierne på dette tidspunkt. Ministeriet har oplyst, at ministeriet på grund af smit-
teudviklingen i samfundet har skullet foretage vanskelige prioriteringer mellem fortsat
at udbetale kompensation til økonomisk pressede virksomheder og igangsætte efter-
kontrollen. Rigsrevisionen finder, at udskydelse af efterkontrollen medfører øgede ri-
sici for, at staten ikke kan indkræve kompensation, der er udbetalt til virksomheder,
som ikke lever op til tildelingskriterierne.
Endelig viser undersøgelsen, at Erhvervsministeriet har foretaget en screening af hen-
vendelser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig med kompensationsordningerne
for at afgøre, om der skal foretages en politianmeldelse eller følges op på henvendel-
serne i efterkontrollen. Det har ikke været muligt at foretage en analyse af, om mini-
steriet har fulgt rettidigt op på henvendelserne ud over de 4 % af sagerne, der er poli-
tianmeldt. Det skyldes, at ministeriet ikke har dokumenteret begrundelsen for sine
vurderinger i screeningen.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 37
Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet har vurderet, at 76 % af henvendelserne
er relevante for kompensationsordningerne. Hvidvasksekretariatet har for en større
andel af disse relevante henvendelser indikeret en konkret mistanke om svig, men
Erhvervsstyrelsen har vurderet, at der ikke var grundlag for en politianmeldelse, og
har ikke foretaget nogen særlig kontrol af henvendelserne inden efterkontrollen.
Rigsrevisionen finder, at Erhvervsministeriet – set i lyset af den udskudte efterkontrol
– burde have afdækket behovet for at udføre en tidligere efterkontrol af henvendel-
ser om mistanke om svig, hvor ministeriet vurderede, at underretningen var relevant i
forhold til kompensationsordningerne, men hvor der ikke var et tilstrækkeligt grund-
lag eller bevismateriale for at foretage en politianmeldelse på det tidspunkt, hvor Er-
hvervsstyrelsen modtog henvendelsen fra Hvidvasksekretariatet.
2.3. Erhvervsministeriets straksudbetaling
53. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet i forbindelse med de ansøgninger, der
blev straksudbetalt i april og maj 2020, har taget nødvendige forholdsregler for at sik-
re, at færrest mulige virksomheder, som ikke opfylder tildelingskriterierne, har fået ud-
betalt kompensation. Vi har i den forbindelse undersøgt 2 forhold.
For det første har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at de ansøgninger,
som ifølge aktstykket er undtaget fra straksudbetaling, ikke er blevet straksudbetalt. Forvaltning af
straksudbetaling
For det andet har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet – set i lyset af den udskudte
efterkontrol – har gennemført analyser, der afdækker risikoen forbundet med at ud-
skyde kontrollen af de straksudbetalte ansøgninger, som alle oprindeligt var udtaget
til manuel kontrol på grund af risikomærkater fra de automatiske kontroller. Vi har i
den forbindelse estimeret omfanget af straksudbetalte ansøgninger, som forventeligt
ville være blevet afvist, hvis de havde gennemgået en manuel kontrol.
54. Erhvervsministeriets indstilling om at gennemføre straksudbetaling af ansøgninger
om lønkompensation og kompensation til selvstændige blev tiltrådt af Folketingets Fi-
nansudvalg med aktstykke nr. 155 af 29. april 2020. Beslutningen om straksudbetaling
blev vedtaget ud fra et ønske om at nedbringe sagsbehandlingstiden, da der allerede
tidligt i ansøgningsperioden var sket en betydelig ophobning af ansøgninger. Med akt-
stykket blev Erhvervsministeriet bemyndiget til at udbetale alle ansøgninger modta-
get frem til og med den 28. april 2020, som havde fået risikomærkater i de automati-
ske kontroller og endnu afventede en manuel sagsbehandling. I praksis betød det, at
ansøgningerne blev udbetalt uden manuel sagsbehandling. Erhvervsstyrelsen har på
den baggrund straksudbetalt i alt ca. 2,1 mia. kr. i lønkompensation og ca. 1,9 mia. kr. i
kompensation til selvstændige.
55. Det fremgår af aktstykket om straksudbetaling, at ansøgningerne ikke måtte
straksudbetales, hvis de automatiske kontroller gav anledning til ét af 3 risikomær-
kater, jf. boks 4.
38 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Boks 4
Ansøgninger med risikomærkater, som er undtaget fra straks-
udbetaling
• Ansøgninger fra virksomheder med høj risikovurdering – lønkompensation og
kompensation til selvstændige
Ansøgninger fra virksomheder, som på baggrund af Erhvervsstyrelsens ML-risiko-
score vurderes at være særligt risikable og derfor er udtaget til screening i den ud-
videde kontrol.
• Ansøgninger for medarbejdere med ugyldig CPR-status – lønkompensation
Ansøgninger, hvor der indgår medarbejdere, som har en ugyldig CPR-status. Det kan
betyde, at medarbejderne er fiktive eller ikke har lovligt ophold i Danmark.
• Ansøgninger med fejl i medsendt fil med medarbejderopgørelse – lønkompen-
sation
Ansøgninger, hvor virksomheden har lavet fejl i de medsendte CSV-filer med medar-
bejderoplysninger, som betyder, at der ikke kan beregnes et kompensationsbeløb i
Erhvervsstyrelsens systemer og derfor ikke kan udbetales kompensation.
De 3 undtagelser omhandler mistænkelige forhold i relation til selve virksomheden
(høj ML-risikoscore) eller fejl i grundoplysninger, der skal være tilgængelige, før Er-
hvervsstyrelsen kan foretage en udbetaling (ugyldig CPR-status og fejl i medarbejder-
opgørelse). Styrelsen har i forbindelse med den interne implementering af straksud-
betaling tilføjet enkelte yderligere risikomærkater, som har medført, at ansøgninger-
ne ikke skulle straksudbetales. Det gælder fx virksomheder, som har angivet uventet
mange ansatte sammenholdt med oplysningerne i CVR-registret. Vi har i analysen
kun taget udgangspunkt i de 3 risikomærkater, som fremgår af aktstykket.
Gennemførelse af kontroller i forbindelse med straksudbetaling
56. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at ansøgninger, der ifølge akt-
stykke nr. 155 er undtaget fra straksudbetaling, ikke er blevet straksudbetalt. Aktstyk-
ket definerer, hvilke ansøgninger der er omfattet af straksudbetaling. På lønkompen-
sationsordningen er der 8.607 ansøgninger i målgruppen for straksudbetaling, og på
ordningen om kompensation til selvstændige er der 29.630 ansøgninger i målgruppen.
Erhvervsstyrelsen har ikke fra start sikret en konsistent opmærkning af, hvilke ansøg-
ninger der er i målgruppen, og hvilke ansøgninger der er blevet straksudbetalt. Rigsre-
visionen har derfor i forbindelse med undersøgelsen været i dialog med Erhvervssty-
relsen om, hvordan målgruppen for straksudbetaling skal afgrænses i data, og hvordan
faktisk straksudbetalte ansøgninger er opmærket i data. Det har ikke været muligt at
skabe et retvisende overblik over, hvilke ansøgninger der faktisk er blevet straksudbe-
talt. Vi har derfor valgt ikke at gennemføre en fuld analyse af, om styrelsen har straks-
udbetalt alle de ansøgninger, der var i målgruppen for straksudbetaling, jf. aktstykket,
dvs. ansøgninger modtaget senest den 28. april 2020, som endnu afventede manuel
sagsbehandling, og som ikke havde nogen af de risikomærkater fra de automatiske
kontroller, som fremgår af boks 4. Vi har derimod valgt kun at fokusere på, om styrel-
sen har undladt at straksudbetale ansøgninger, der er undtaget fra straksudbetaling
som følge af de 3 risikomærkater.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 39
57. Tabel 2 viser omfanget af ansøgninger, som er straksudbetalt, selv om de automa-
tiske kontroller har resulteret i ét af de 3 risikomærkater, som er undtaget fra straks-
udbetaling.
Tabel 2
Ansøgninger, som er straksudbetalt uden at være i målgruppen for
straksudbetaling
Lønkompensation Kompensation til
selvstændige
Risikomærkat: Risikomærkat: Risikomærkat: Risikomærkat:
Høj ML-risikoscore Ugyldig CPR-status Fejl i medarbejder- Høj ML-risikoscore
opgørelse
3 73 4 8
Note: Det fremgår af aktstykke nr. 155 af 29. april 2020, at ansøgninger med disse risikomærkater ikke må
straksudbetales.
Kilde: Rigsrevisionens dataanlyse.
Det fremgår af tabel 2, at der på tværs af de 2 kompensationsordninger er sket en
straksudbetaling af i alt 88 ansøgninger, som i henhold til aktstykket ikke burde være
udbetalt. Det drejer sig om 80 ansøgninger om lønkompensation og 8 ansøgninger om
kompensation til selvstændige. Det hyppigste risikomærkat er ugyldig CPR-status,
hvor der er sket straksudbetaling af 73 ansøgninger. Der er for 11 ansøgninger på tværs
af de 2 ordninger sket straksudbetaling til virksomheder, som havde fået en høj ML-ri-
sikoscore, og hvor der ikke var sket en forudgående screening i COVID-kontrolteamet.
De 88 fejludbetalinger er sket ud af den samlede målgruppe på ca. 38.000 ansøgnin-
ger på de 2 ordninger, hvor ansøgningerne ifølge aktstykket skulle straksudbetales.
Risikovurdering i forbindelse med udskydelse af efterkontrollen
58. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet i forbindelse med udskydelse af efter-
kontrollen har gennemført analyser, der afdækker risikoen forbundet med at udsky-
de kontrollen af de straksudbetalte ansøgninger. Risikoen for fejludbetalinger står be-
skrevet i aktstykket om straksudbetaling, hvor det fremgår, at beslutningen om at ind-
føre straksudbetaling ”indebærer en risiko for, at der sker fejlagtig udbetaling af be-
løb, der ikke efterfølgende vil kunne efterreguleres og indkræves i forbindelse med ef-
terkontrollen”. Det fremgår af et skriftligt svar fra Erhvervsministeriet på et folketings-
spørgsmål fra Enhedslisten af 29. april 2020, at det ikke var muligt for ministeriet på
forhånd at estimere omfanget af fejludbetalinger og mulig svig som konsekvens af
straksudbetalingen. Folketinget har dermed været bevidst om, at der med indførel-
sen af straksudbetaling blev foretaget en prioritering af hurtig udbetaling frem for ef-
fektiv kontrol, og at Erhvervsministeriet dermed ville komme til at udbetale kompen-
sation til virksomheder, som ikke opfylder tildelingskriterierne.
40 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
I aktstykket fremgår det, at alle straksudbetalte ansøgninger i stedet ville blive omfat-
tet af en fuld sagsbehandling i forbindelse med efterkontrollen, som på daværende
tidspunkt senest skulle være påbegyndt 6 måneder efter kompensationsperiodens
udløb, dvs. senest den 8. december 2020. Erhvervsstyrelsen anerkender i sin anmod-
ning til erhvervsministeren om udskydelse af efterkontrollen, at der kan være en risiko
forbundet med udskydelse af fristerne, da ”virksomheder, som uretmæssigt eller svig-
agtigt har fået kompensation, kan have brugt kompensationsbeløbet i mellemtiden,
og det derfor vil være vanskeligere at inddrive, jo længere tid der går”. Den udskudte
efterkontrol og Erhvervsstyrelsens bevidsthed om den øgede risiko gør det derfor re-
levant at undersøge, om styrelsen har gennemført en analyse af risikoen forbundet
med først at gennemføre en efterkontrol af de straksudbetalte ansøgninger langt se-
nere end først planlagt.
59. Erhvervsstyrelsen har forud for aktstykkets vedtagelse foretaget en relativt kort-
fattet risikovurdering til internt brug, som kun omfatter lønkompensation, og som be-
står i at kortlægge fordelingen af risikomærkater på tværs af de ansøgninger, som var
i målgruppen for straksudbetaling. Erhvervsstyrelsen har ikke i forbindelse med ud-
skydelsen af efterkontrollen forsøgt at afdække omfanget af potentielle fejludbetalin-
ger på tværs af kompensationsordningerne, selv om styrelsen har været bekendt med
fordelingen af risikomærkater på alle ansøgninger, som blev omfattet af straksudbeta-
lingen.
Vi har for at tegne et samlet risikobillede undersøgt, hvor stor en andel af de straksud-
betalte ansøgninger der formentlig ville være blevet afvist, hvis de havde gennemgået
en manuel kontrol. Alle ansøgninger, der var i målgruppen for straksudbetaling, jf. akt-
stykket, var blevet udtaget til manuel kontrol som følge af risikomærkater, der var ble-
vet påført i de automatiske kontroller. Der er således ikke grund til at tro, at der er sy-
stematiske forskelle på ansøgningerne i målgruppen for straksudbetaling, som blev
undtaget fra manuel sagsbehandling, og øvrige ansøgninger, som er blevet manuelt
sagsbehandlet. Rigsrevisionen vurderer derfor, at det er sandsynligt, at forskellen mel-
lem afvisningsprocenten for manuelt behandlede ansøgninger og ansøgninger i mål-
gruppen for straksudbetaling svarer til, hvor stor en andel af de straksudbetalte an-
søgninger der er blevet udbetalt, men formentlig ville være blevet afvist, hvis de hav-
de gennemgået en manuel kontrol.
Vi har undersøgt risikobilledet ved at opgøre afvisningsprocenten på manuelt behand-
lede ansøgninger og sammenholde denne med afvisningsprocenten for ansøgninger,
der indgik i målgruppen for straksudbetaling. Afvisningerne blandt ansøgningerne i
målgruppen for straksudbetaling kan skyldes legitime årsager, fx hvis der er tale om
dubletansøgninger, hvis virksomheden ikke har haft en erhvervskonto, eller hvis virk-
somheden har indgivet ønske om at få sin ansøgning annulleret.
60. Figur 8 viser den samlede afvisningsprocent blandt manuelt behandlede ansøg-
ninger og ansøgninger i målgruppen for straksudbetaling for henholdsvis lønkompen-
sation og kompensation til selvstændige.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 41
Figur 8
Afvisningsprocent blandt manuelt behandlede ansøgninger og
ansøgninger i målgruppen for straksudbetaling
Manuel sagsbehandling Straksudbetaling
Lønkompensation
16 %
30 %
25.650 8.607
ansøgninger ansøgninger
70 %
84 %
8%
Kompensation til
24 %
31.167 29.630
selvstændige
ansøgninger ansøgninger
76 % 92 %
Godkendt Afvist
Kilde: Rigsrevisionens dataanalyse.
Det fremgår af figur 8, at 30 % af alle manuelt behandlede ansøgninger om lønkom-
pensation er blevet afvist, mens dette gør sig gældende for 16 % af ansøgningerne i
målgruppen for straksudbetaling. For ansøgninger om kompensation til selvstændige
ligger afvisningsprocenten blandt manuelt behandlede ansøgninger på 24 %, mens
8 % af ansøgningerne i målgruppen for straksudbetaling er blevet afvist.
På tværs af lønkompensation og kompensation til selvstændige gælder, at 26 % af
manuelt behandlede ansøgninger er blevet afvist, mens dette kun gør sig gældende
for 10 % af ansøgningerne i målgruppen for straksudbetaling. Forskellen mellem af-
visningsprocenterne for de 2 målgrupper (16 procentpoint) indikerer dermed, at 16 %
af ansøgninger i målgruppen for straksudbetaling er blevet udbetalt, men at disse for-
venteligt ville være blevet afvist, hvis ansøgningerne havde gennemgået en manuel
sagsbehandling. Der er i denne analyse tale om et estimat, som er forbundet med en
vis grad af usikkerhed.
61. Vi har bedt Erhvervsstyrelsen om at redegøre for, om styrelsen har fulgt op på de
straksudbetalte ansøgninger for at sikre en hurtigere eventuel tilbagebetaling af kom-
pensation, som er blevet udbetalt, selv om virksomheden muligvis ikke har levet op til
tildelingskriterierne. Styrelsen har oplyst, at styrelsen for de straksudbetalte ansøg-
ninger om lønkompensation har vurderet, om der var risikomærkater, hvor en opfølg-
ning før efterkontrollen kunne være relevant. Styrelsen gennemførte derfor en opfølg-
ning på ansøgninger, hvor der ifølge risikomærkatet potentielt var for få hjemsendte
medarbejdere på lønkompensation (dvs. under 30 %) med henblik på at rette henven-
delse til virksomheder, som var på grænsen til ikke at opfylde tildelingskriteriet.
42 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Erhvervsstyrelsen havde planer om en tilsvarende opfølgning for virksomheder, som
havde indrapporteret højere lønudgifter end angivet i eIndkomst, men afbrød opfølg-
ningen, da styrelsen fik travlt med sagsbehandling på andre ordninger. Styrelsen har
dog oplyst, at virksomhedernes angivne lønudgifter ikke er et selvstændigt tildelings-
kriterie. Opfølgningen har med andre ord været afgrænset til et enkelt tildelingskrite-
rie på lønkompensationsordningen og er ifølge Erhvervsstyrelsen foretaget ud fra et
ønske om at beskytte virksomhederne mod uforudsete tilbagebetalinger og dermed
ikke med henblik på at opdage fejludbetalinger eller forsøg på svig. Kontrollen med til-
delingskriterierne for de straksudbetalte ansøgninger afventer derfor fortsat at blive
efterprøvet i forbindelse med efterkontrollen.
Resultater
Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet i forbindelse med de ansøgninger, der
blev straksudbetalt i april og maj 2020, i overvejende grad har taget nødvendige for-
holdsregler for at sikre, at færrest mulige virksomheder, der ikke opfylder tildelings-
kriterierne, har fået udbetalt kompensation.
Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet kun i få tilfælde har straksudbetalt ansøg-
ninger, som var undtaget fra straksudbetaling. Rigsrevisionen finder det dog uhensigts-
mæssigt, at styrelsen på nuværende tidspunkt ikke har etableret et fuldt overblik over
målgruppen for straksudbetaling, hvilket er afgørende for, at der bliver fulgt særskilt
op på denne målgruppe i forbindelse med efterkontrollen. Den ikke-konsistente op-
mærkning af de straksudbetalte ansøgninger har betydet, at det ikke har været muligt
at gennemføre en fuld analyse af, om straksudbetalingen er sket i henhold til de opstil-
lede kriterier i aktstykket om straksudbetaling.
Undersøgelsen viser også, at Erhvervsministeriet kun i begrænset omfang har gen-
nemført analyser, som estimerer risikoen forbundet med at udskyde kontrollen af
de straksudbetalte ansøgninger. Rigsrevisionen har i undersøgelsen sandsynliggjort
omfanget af fejludbetalte ansøgninger i målgruppen for straksudbetaling. Rigsrevisio-
nen estimerer, at 16 % af ansøgningerne i målgruppen for straksudbetaling er blevet
udbetalt, men kunne forventes at være blevet afvist, hvis de havde gennemgået en
manuel kontrol. Det fremgår af aktstykket, at Erhvervsministeriet først vil følge op på
de straksudbetalte ansøgninger i efterkontrollen. Rigsrevisionen finder, at dette øger
risikoen for, at staten ikke kan tilbagekræve uberettiget kompensation for de straks-
udbetalte ansøgninger, som er forbundet med en særlig risiko på grund af den mang-
lende kontrol. Rigsrevisionen finder, at Erhvervsministeriet – set i lyset af den udskud-
te efterkontrol og viden om risikomærkaterne på de straksudbetalte ansøgninger –
burde have gennemført analyser af potentielle fejludbetalinger og have afdækket be-
hovet for en tidligere efterkontrol.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 43
2.4. Erhvervsministeriets sagsbehandlingstid
62. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret hurtig sagsbehandling af an-
søgninger om kompensation på tværs af de 3 kompensationsordninger. Det har vi
gjort ved at undersøge 2 forhold.
For det første har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at alle ansøgninger
afgøres inden for 30 dage.
Sagsbehandlings-
tid
For det andet har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at de ansøgninger,
der var i målgruppen for straksudbetaling, jf. aktstykke nr. 155 af 29. april 2020, er ble-
vet afgjort inden for målsætningen om hurtig udbetaling i aktstykket.
Vi lægger til grund, at formålet med kompensationsordningerne var hurtigst muligt at
hjælpe virksomheder, som havde oplevet et betydeligt omsætningstab som følge af
COVID-19-pandemien og regeringens nedlukning af samfundet. En hurtig sagsbehand-
ling er derfor central i forsøget på at undgå fyringer og beskytte virksomheder mod
konkurs.
Hurtig sagsbehandlingstid
63. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at alle ansøgninger afgøres
inden for 30 dage. Ministeriet har ikke fra starten opstillet klare succeskriterier for
sagsbehandlingstiden og har derfor ikke haft konkrete mål at styre sagsbehandlings-
tiden efter i den kompensationsperiode, som undersøgelsen omfatter. Ministeriet har
dog fra den 1. september 2020 formuleret en målsætning om, at alle ansøgninger en-
ten skal være afgjort, eller at virksomhederne er blevet bedt om at sende yderligere
oplysninger inden for 30 dage fra modtagelsen af ansøgningen. Vi finder målsætnin-
gen om en sagsbehandlingstid på maks. 30 dage rimelig, da 30 dage er den typiske af-
stand mellem virksomhedernes betaling af lønudgifter, faste omkostninger mv.
64. Vi har opgjort sagsbehandlingstiden fra virksomhedens perspektiv. Sagsbehand-
lingstiden dækker således over den fulde tid, fra virksomheden indsender sin ansøg-
ning, til sagen afgøres. En sag afgøres, når ansøgningen er automatisk visiteret eller
godkendt af sagsbehandleren og efterfølgende er godkendt i det tilskudsadministra-
tive system (TAS), eller hvis sagen afvises i den manuelle kontrol. Vi har således med-
regnet ventetiden, inden ansøgningerne gennemgår de automatiske kontroller og ML-
kontrollen og indlæses i Erhvervsstyrelsens sagspulje. Vi har også for manuelt be-
handlede sager medregnet tiden mellem den primære sagsbehandlers afgørelse og
den endelige godkendelse i TAS, hvorefter ansøgningen sendes til udbetaling.
Denne opgørelsesmetode afviger fra Erhvervsstyrelsens egne opgørelser, hvor sags-
behandlingstiden måles, fra ansøgningen indlæses i sagspuljen, til den primære sags-
behandler har afgjort sagen. Styrelsen medregner således ikke ventetiden, mens an-
søgningen venter på at blive indlæst i sagspuljen, eller ventetiden, mens ansøgningen
afventer endelig godkendelse i TAS.
44 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Vi har ligeledes medregnet eventuel liggetid, mens styrelsen indhenter yderligere do-
kumentation fra virksomheden Erhvervsstyrelsen har oplyst, at liggetiden til dels er
uden for styrelsens kontrol, idet virksomhederne i nogle tilfælde er lang tid om at ind-
sende supplerende dokumentation. Styrelsen har også oplyst, at det ikke er muligt at
fraregne liggetiden, idet styrelsen ikke registrerer denne oplysning. Liggetiden indgår
således også i styrelsens egne opgørelser. Ventetid forbundet med udbetaling hos
Statens Administration og bankdage er ikke inkluderet i opgørelserne, da det ikke
har været muligt at opgøre denne ventetid. Derfor skal der tillægges yderligere 1-2
bankdages ventetid for virksomhederne i forhold til opgørelserne i beretningen.
65. Figur 9 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fordelt på de 3 kompensa-
tionsordninger.
Figur 9
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid fordelt på kompensationsordninger
24,8 dage
16,8 dage
15,0 dage
Lønkompensation Kompensation
Kompensation til til
selvstændige Kompensation
Kompensation forfor
faste
selvstændige faste omkostninger
omkostninger
Note: Opgørelsen er baseret på 63.909 ansøgninger om lønkompensation, 91.804 ansøgninger om kompen-
sation til selvstændige og 29.355 ansøgninger om kompensation for faste omkostninger.
Kilde: Rigsrevisionens dataanalyse.
Det fremgår af figur 9, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på alle 3 kompen-
sationsordninger har været under 30 dage. For ansøgninger om lønkompensation og
kompensation til selvstændige har sagsbehandlingstiden ligget på henholdsvis 15 og
17 dage, svarende til lidt over 2 uger. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for an-
søgninger om kompensation for faste omkostninger er 25 dage og dermed 8-10 dage
længere. Denne forskel skyldes til dels, at mellem en tredjedel og halvdelen af ansøg-
ningerne om lønkompensation og kompensation til selvstændige er blevet godkendt
direkte efter automatisk visitation. Omvendt er der for alle ansøgninger om kompen-
sation for faste omkostninger indhentet revisorerklæringer, som i gennemsnit har for-
længet sagsbehandlingsprocessen med 2 dage. Desuden er alle ansøgninger om kom-
pensation for faste omkostninger blevet manuelt sagsbehandlet af både en visitator,
som foretager den primære sagsbehandling, og en specialist, som har til opgave at
kontrollere den første sagsbehandlers indstilling til afgørelse af sagen.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 45
66. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over en relativt stor spredning
inden for hver af de 3 kompensationsordninger. Figur 10 viser andelen af ansøgnin-
ger, som er blevet behandlet inden for bestemte tidsintervaller.
Figur 10
Spredning i sagsbehandlingstid fordelt på kompensationsordninger
Lønkompensation 41 % 20 % 28 % 10 % 2%
Kompensation til
Selvstændige 25 % 20 % 46 % 8% 2%
selvstændige
Kompensation for
Faste omkostninger 26 % 17 % 25 % 26 % 7%
faste omkostninger
Op til 1 uge Op til 2 uger Op til 30 dage Op til 60 dage Over 60 dage
Note: Opgørelsen er baseret på 63.909 ansøgninger om lønkompensation, 91.804 ansøgninger om kompensation til selvstændige og 29.355 ansøg-
ninger om kompensation for faste omkostninger. Tallene for de enkelte kompensationsordninger summerer ikke til 100 % på grund af afrun-
ding.
Kilde: Rigsrevisionens dataanalyse.
Det fremgår af figur 10, at 41 % af ansøgningerne om lønkompensation færdigbehand-
les inden for 1 uge, og at tallet stiger til 61 % efter 2 uger. Ca. 25 % af ansøgningerne
om kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger færdig-
behandles inden for 1 uge, og tallet stiger til henholdsvis 45 % og 43 % efter 2 uger.
Målsætningen om en sagsbehandlingstid på maks. 30 dage opfyldes for 88 % af an-
søgningerne om lønkompensation, for 91 % af ansøgningerne om kompensation til
selvstændige og for 68 % af ansøgningerne om kompensation for faste omkostnin-
ger. Det betyder omvendt, at en tredjedel af ansøgningerne om kompensation for fa-
ste omkostninger ikke lever op til målsætningen om en sagsbehandlingstid på maks.
30 dage. For 7 % af ansøgningerne på denne ordning må virksomhederne vente mere
end 60 dage på at få deres ansøgning færdigbehandlet.
67. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i forbindelse med ansøgningsfristen for
kompensation for faste omkostninger den 30. september 2020 modtog et stort antal
ansøgninger, der forlængede sagsbehandlingstiden. Styrelsen meddelte på sin hjem-
meside ca. 1 måned senere, at der kunne forventes længere sagsbehandlingstider på
grund af et stort antal ansøgninger, og sendte i samme forbindelse et brev til de virk-
somheder, der allerede havde ventet mere end 30 dage på at få deres ansøgning be-
handlet.
46 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
68. Tabel 3 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på de 3 kompensations-
ordninger fordelt på de forskellige sagsbehandlingsprocesser, som ansøgningerne
har gennemgået. Det er anført i parentes, hvor stor en andel af ansøgningerne der
har gennemgået de enkelte sagsbehandlingsprocesser.
Tabel 3
Sagsbehandlingstid fordelt på sagsbehandlingsprocesser
Automatisk Manuel Straksudbetaling Screening Udvidet kontrol
visitation sagsbehandling (inkl. liggetid)
Lønkompensation 8,5 dage 20,4 dage 21,6 dage 69,8 dage 82,2 dage
(47 %) (40 %) (13 %) (3,6 %) (1,4 %)
Kompensation til 9,7 dage 16,8 dage 24,4 dage 60,8 dage 104,8 dage
selvstændige (34 %) (34 %) (32 %) (2,8 %) (0,5 %)
Kompensation for - 24,8 dage - 73,5 dage 106,5 dage
faste omkostninger (100 %) (3,7 %) (0,3 %)
Note: Opgørelsen er baseret på 29.355 ansøgninger om kompensation for faste omkostninger, 63.909 ansøgninger om lønkompensation og 91.804
ansøgninger om kompensation til selvstændige. Automatisk visitation, manuel sagsbehandling og straksudbetaling udgør tilsammen 100 % af
ansøgningerne. Ansøgninger, der har været i screening eller udvidet kontrol, har i alle tilfælde også gennemgået en manuel kontrol (flertallet),
automatisk visitation eller er straksudbetalt.
Kilde: Rigsrevisionens dataanlyse.
Det fremgår af tabel 3, at godkendelse via automatisk visitation, dvs. direkte efter de
automatiske kontroller, gennemsnitligt tager 9-10 dage, hvilket væsentligt forkorter
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om lønkompensation og kom-
pensation til selvstændige. Alle ansøgninger om kompensation for faste omkostninger
gennemgår manuel sagsbehandling. Sagsbehandlingstiden for de automatisk visitere-
de ansøgninger skyldes, at der er ventetid forbundet med den maskinelle indlæsning i
sagspuljen til de automatiske kontroller og ML-kontrollen og med den eventuelle god-
kendelse i det tilskudsadministrative system (TAS). Sagsbehandlingstiden for den ma-
nuelle behandling af ansøgninger om lønkompensation er i gennemsnit 4 dage længe-
re end behandlingen af ansøgninger om kompensation til selvstændige. Der er for an-
søgninger om lønkompensation ikke nævneværdig forskel på sagsbehandlingstiden
for ansøgninger, som er blevet manuelt behandlet eller straksudbetalt. Det skyldes, at
straksudbetalingen i april og maj 2020 skete som en reaktion på en større ophobning
af ansøgninger, hvormed mange af disse ansøgninger allerede havde ventet i lang tid,
før de blev straksudbetalt. De straksudbetalte ansøgninger om kompensation til selv-
stændige har i gennemsnit haft 3 dages længere sagsbehandlingstid end ansøgnin-
ger om lønkompensation, fordi Erhvervsstyrelsen i henhold til aktstykket prioriterede
straksudbetaling af ansøgninger om lønkompensation først.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 47
Det har særlig stor betydning for sagsbehandlingstiden, hvis en virksomhed udtages
til screening eller udvidet kontrol. På alle 3 kompensationsordninger forlænges sags-
behandlingstiden for ansøgninger omfattet af screening til over 1 måned, hvilket gør
sig gældende for ca. 3 % af ansøgningerne. Det tager endnu længere tid, hvis ansøg-
ningen videresendes fra screening til en egentlig udvidet kontrol, hvor sagsbehand-
lingstiden har været mellem 2½ måned og 3 måneder for alle 3 ordninger. Det er en
lille andel af ansøgningerne, som gennemgår udvidet kontrol, og heraf en lille andel,
som i sidste ende får udbetalt kompensation. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at virk-
somhederne af hensyn til kontrollen ikke orienteres, når deres ansøgning udtages til
screening eller udvidet kontrol. Virksomhederne får dermed ikke besked om, at de
kan forvente en længere sagsbehandlingstid.
Erhvervsministeriet har oplyst, at sagsbehandlingstiden forbundet med manuel sags-
behandling, screening og udvidet kontrol i nogle tilfælde vil være forlænget af hensyn
til at kunne indhente supplerende dokumentation hos virksomhederne, som ikke altid
er hurtige til at svare og derfor selv er med til at forlænge sagsbehandlingstiden. Det
har ikke været muligt i denne undersøgelse at identificere, hvilke ansøgninger og hvor-
når i sagsbehandlingsforløbet der har været indhentet supplerende dokumentation,
idet Erhvervsstyrelsen ikke registrerer dette.
Sagsbehandlingstid ved straksudbetaling
69. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at de ansøgninger, som er i
målgruppen for straksudbetaling, er blevet afgjort inden for målsætningen i aktstyk-
ket om hurtig udbetaling. Beslutningen om at indføre straksudbetaling blev truffet
med aktstykke nr. 155 af 29. april 2020 med det formål at sikre en hurtig udbetaling
af ansøgninger modtaget senest den 28. april 2020, som endnu ikke var blevet af-
gjort. Der var ansøgninger, som var undtaget fra straksudbetaling på grund af særli-
ge risikomærkater, jf. boks 4. Beslutningen om straksudbetaling blev truffet, fordi der
ultimo april – ca. 1 måned efter åbning for de første ansøgninger – var sket en større
ophobning af ansøgninger, som ventede på manuel sagsbehandling, og som kunne
se frem til en lang sagsbehandlingstid.
Straksudbetaling af ansøgninger om lønkompensation blev prioriteret først med en
målsætning om, at alle ansøgninger i målgruppen skulle være udbetalt senest den 30.
april 2020, dvs. inden for 2 dage fra tiltrædelse af aktstykket. Herefter fulgte straksud-
betaling af ansøgninger om kompensation til selvstændige med en målsætning om, at
alle ansøgninger i målgruppen skulle være udbetalt inden udgangen af den efterføl-
gende uge, dvs. den 10. maj 2020. Ansøgninger i målgruppen kan i nogle tilfælde være
blevet afvist, hvis der har været tale om dubletansøgninger, hvis virksomhederne ikke
har haft en erhvervskonto eller efter ønske fra virksomhederne.
Erhvervsministeriet har oplyst, at ministeriet opfatter en sag som afgjort inden for mål-
sætningen i aktstykket, når ansøgningen er godkendt af den primære sagsbehandler
og efterfølgende er godkendt i det tilskudsadministrative system (TAS) og sendt til
udbetaling. eller når ansøgningen er blevet afvist. Ministeriet har også oplyst, at Er-
hvervsstyrelsen ikke medregner de 1-2 bankdage, der går, fra en ansøgning godken-
des i TAS, til pengene er disponible for virksomheden, da dette ligger uden for styrel-
sens kontrol. Vi har benyttet samme opgørelsesmetode som ministeriet denne ana-
lyse.
48 | Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
70. Figur 11 viser, hvor stor en andel af ansøgningerne i målgruppen for straksudbeta-
ling der blev afgjort inden for målsætningen om hurtig udbetaling i aktstykket.
Figur 11
Ansøgninger, som opfylder målsætningen om sagsbehandlingstid
i forbindelse med straksudbetaling
Lønkompensation Kompensation til
selvstændige
2% 3%
11 %
8.607 29.630
ansøgninger ansøgninger
87 % 97 %
Inden for målsætningen 1 uge efter målsætningen Uden for målsætningen
Kilde: Rigsrevisionens dataanalyse.
Det fremgår af figur 11, at 87 % af ansøgningerne om lønkompensation blev sendt til
udbetaling i TAS eller afvist efter aftale med virksomheden senest den 30. april 2020,
hvilket var målsætningen i aktstykket. 1 uge senere var 98 % af ansøgningerne afgjort.
2 % af ansøgningerne blev afgjort mere end 1 uge efter målsætningen.
97 % af ansøgningerne om kompensation til selvstændige blev sendt til udbetaling i
TAS eller afvist inden den 10. maj 2020, hvilket var målsætningen i aktstykket. 1 uge
senere var 100 % af ansøgningerne afgjort.
Sagsbehandlingstiden for ansøgningerne i målgruppen for straksudbetaling har såle-
des for langt størstedelen af ansøgningerne overholdt målsætningen i aktstykket om
hurtigt at udbetale kompensation. I praksis har ventetiden for nogle virksomheder dog
været en anelse længere end målsætningen om udbetaling henholdsvis den 30. april
og 10. maj 2020, når de 1-2 bankdage medregnes.
Erhvervsministeriet har oplyst, at alle ansøgninger, der var inden for den definerede
målgruppe for straksudbetaling i aktstykket, er blevet afgjort inden for den fastsatte
målsætning om hurtig udbetaling henholdsvis den 30. april og 10. maj 2020. Rigsrevi-
sionen konstaterer, at Erhvervsministeriets egne data ikke understøtter, at alle ansøg-
ninger er afgjort inden for målsætningen om hurtig udbetaling, men at en mindre an-
del af ansøgningerne er afgjort kort tid herefter.
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 | 49
Resultater
Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet overordnet set har sikret hurtig sagsbe-
handling af ansøgninger om kompensation på tværs af de 3 kompensationsordninger.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om lønkompensation og
kompensation til selvstændige har ligget på lidt over 2 uger, mens den for ansøgninger
om kompensation for faste omkostninger har ligget på 25 dage. Sagsbehandlingstiden
for ansøgninger om lønkompensation og kompensation til selvstændige opfylder for
ca. 90 % af ansøgningerne målsætningen om, at ansøgningerne skal være afgjort se-
nest 30 dage efter ansøgningstidspunktet. For ansøgninger om kompensation for fa-
ste omkostninger er ca. 68 % af ansøgningerne afgjort inden for målsætningen, mens
den resterende tredjedel af ansøgningerne har haft en længere sagsbehandlingstid.
Rigsrevisionen finder det dog ikke helt tilfredsstillende, at 7 % af virksomhederne, der
har søgt om kompensation for faste omkostninger, har måttet vente i mere end 60 da-
ge på at få deres sag afgjort.
Sagsbehandlingstiden afhænger i høj grad af den sagsbehandlingsproces, som den
enkelte ansøgning har gennemgået. Ca. halvdelen af ansøgningerne om lønkompen-
sation og en tredjedel af ansøgningerne om kompensation til selvstændige er automa-
tisk visiterede, hvilket forkorter virksomhedernes ventetid væsentligt. De virksomhe-
der, som oplever den absolut længste ventetid, er de virksomheder, hvis ansøgning er
blevet udtaget til screening og eventuelt videresendt til en udvidet kontrol.
Særligt i starten af ansøgningsperioden skete der en betydelig ophobning af ansøg-
ninger om lønkompensation og kompensation til selvstændige, som blev nedbragt
med indførelsen af straksudbetaling. Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af sa-
gerne i målgruppen for straksudbetaling er blevet afgjort inden for de tidsfrister, som
blev opstillet som målsætninger om hurtig udbetaling i aktstykket.
Rigsrevisionen, den 17. november 2021
Lone Strøm
/Michala Krakauer
50 | Metodisk tilgang
M e t o d i s k t i l g a ng | 1
Bilag 1. Metodisk tilgang
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Erhvervsministeriet har sikret en til-
fredsstillende forvaltning af de 3 største kompensationsordninger: lønkompensation,
kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger. For at vur-
dere dette har vi foretaget 4 delanalyser. Vi har undersøgt:
• om Erhvervsministeriet har designet kontroller, der i tilstrækkelig grad sikrer, at
kun berettigede virksomheder får adgang til kompensation
• om Erhvervsministeriet har gennemført kontroller, der i tilstrækkelig grad sikrer,
at kun virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne, har fået udbetalt kom-
pensation
• om Erhvervsministeriet i forbindelse med de ansøgninger, der blev straksudbetalt
i april og maj 2020, har taget nødvendige forholdsregler for at sikre, at færrest mu-
lige virksomheder, som ikke opfylder tildelingskriterierne, har fået udbetalt kom-
pensation
• om Erhvervsministeriet har sikret hurtig sagsbehandling af ansøgninger om kom-
pensation på tværs af de 3 kompensationsordninger.
I undersøgelsen er det kun Erhvervsministeriet, som revideres.
Afgrænsning
Undersøgelsen er afgrænset til kompensationsperioden 9. marts – 31. august 2021,
som omfatter den første fase for de 3 generelle kompensationsordninger på Erhvervs-
ministeriets område. Afgrænsningen er foretaget ud fra et ønske om at undersøge for-
valtningen af de 3 største kompensationsordninger og samtidig sikre, at vi er i stand til
at beskrive et afsluttet forløb for kompensationsordningernes førkontroller, som dan-
ner udgangspunkt for den senere efterkontrol.
Indledningsvist beskriver vi vores tilgang til kvalitetssikring og løbende samarbejde
med Erhvervsministeriet, som tilsammen er med til at styrke validiteten i undersøgel-
sen, der løb fra september 2020 til november 2021. Efterfølgende beskriver vi vores
datagrundlag og metode fordelt på de enkelte afsnit i beretningen.
Kvalitetssikring
Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-
ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på
forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-
visionen med relevante kompetencer.
Møder
Vi har løbende holdt møder med Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen om desig-
net af kompensationsordningerne, kontrolsetuppet, datagrundlaget for undersøgel-
sen mv.
Derudover har vi i forundersøgelsen holdt møder med en række interessenter på om-
rådet, herunder brancheforeningerne Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMV Danmark,
FSR – danske revisorer og medlem af regeringens økonomiske ekspertudvalg, pro-
fessor Michael Svarer. Vi har også holdt møde med erhvervsvidensportalen Lasso X.
Metodisk tilgang | 51
Datagrundlag og metode
Vores analyse af Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakkerne tager udgangs-
punkt i flere forskellige datakilder. I dette afsnit beskriver vi datagrundlaget for under-
søgelsen og begrunder metodiske til- og fravalg i tilrettelæggelsen af undersøgelses-
designet.
Figur A giver et overblik over de enkelte datakilder og deres relation til afsnittene i
beretningen.
Figur A
Datagrundlag i beretningens afsnit
CENTRALE STIKPRØVE INTERNE LISTER REGISTERDATA INDEKSDATA
DOKUMENTER OG OPGØRELSER
• Interne beskrivelser af • Kompensationsansøg- • Screening og udvidet kontrol • Ansøgningsdata • Ansøgningstidspunkt,
kontrolsetup, tildelingskri- ninger • Politianmeldelser • Baggrundsdata om indlæsningstidspunkt,
terier, risikomærkater mv. • Tjeklister • Henvendelser fra Hvidvask- virksomhederne lukningstidspunkt mv.
• Vejledninger • Afgørelsesbegrundelser sekretariatet • Risikomærkater og • Tjeklister
• Intern kommunikation i • Kommunikation med ML-kontrol
Erhvervsministeriet virksomheder
• Redegørelser • Øvrige bilag
Afsnit 2.1 Afsnit 2.3
Erhvervsministeriets Erhvervsministeriets
design af kontroller straksudbetaling
Afsnit 2.2
Erhvervsministeriets Afsnit 2.4
gennemførelse af kontroller Erhvervsministeriets
sagsbehandlingstid
Kilde: Rigsrevisionen.
I det følgende gennemgår vi de forskellige datakilder i figur A og de metodiske overve-
jelser, som ligger til grund for vores valg af datagrundlag. Vi tager her udgangspunkt i
de enkelte afsnit i beretningen, som inddrager og kombinerer datakilderne på forskel-
lig vis.
52 | Metodisk tilgang
Afsnit 2.1. Erhvervsministeriets design af kontroller
Design af førkontroller
Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriets har designet førkontroller, der i tilstrække-
lig grad afdækker, om tildelingskriterierne for de 3 kompensationsordninger er opfyldt,
eller om der er huller, som kan føre til fejl og eventuel svig. Det har vi gjort ved at kort-
lægge de tildelingskriterier for de 3 ordninger, som virksomhederne skal opfylde for at
være berettigede til kompensation. Tildelingskriterierne fremgår af centrale aktstyk-
ker og bekendtgørelser for de 3 ordninger. Vi har efterfølgende for hvert tildelingskri-
terie vurderet, om Erhvervsministeriets kontroller i tilstrækkelig grad afdækker, om
virksomhederne opfylder kriteriet. Vi har undersøgt dette for både de automatiske
kontroller og de manuelle kontroller.
Vi har for de automatiske kontroller undersøgt, om kontrollerne giver sikkerhed for,
at ansøgninger, der muligvis ikke lever op til ét eller flere tildelingskriterier, får påført
relevante risikomærkater og dermed udtages til manuel kontrol. Vi har her taget ud-
gangspunkt i Erhvervsstyrelsens beskrivelse af, hvilke automatiske kontroller styrel-
sen har gennemført, og hvordan kontrollerne er designet. Vi har desuden været i dia-
log med styrelsen om, hvilke datakilder styrelsen benytter i sine kontroller, og hvad
der skal til, for at der kommer et risikomærkat, fx hvor stor procentuel forskel der skal
være mellem virksomhedens oplyste omsætning i 2019 og styrelsens oplysninger i
CVR-registret.
Vi har i alle tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsens nedskrevne dokumentation ikke har væ-
ret fyldestgørende, spurgt ind til den tekniske afgrænsning og definition af de enkelte
automatiske kontroller. Som vi også har beskrevet i afsnit 2.2 i beretningen, har vi ikke
haft tilgængelige data om de automatiske kontroller til at undersøge, om kontrollerne
i praksis har resulteret i risikomærkater, hvor de skulle. Vi har dog inddraget viden om
huller i enkelte automatiske kontroller på lønkompensationsordningen fra vores gen-
nemgang af 15 politianmeldte sager. Gennemgangen af politisagerne viste bl.a., at det
har været muligt for virksomheder at efterregistrere oplysninger om løn- og ansættel-
sesforhold med tilbagevirkende kraft, umiddelbart inden de har sendt deres ansøg-
ning, hvilket de automatiske kontroller ikke har afdækket. Vi har kun afdækket de au-
tomatiske kontroller for lønkompensationsordningen og ordningen om kompensation
til selvstændige, hvor de automatiske kontroller er centrale for den første grovsorte-
ring af ansøgninger. Vi har udelukkende fokuseret på de manuelle kontroller på ordnin-
gen om kompensation for faste omkostninger, idet alle ansøgninger skal gennemgå en
manuel kontrol. De automatiske kontroller fungerer her nærmere som en indholdsfor-
tegnelse over, hvilke dele af en ansøgning sagsbehandleren skal forholde sig til. Vi har
som supplement til dokumentanalysen brugt registerdata, hvor det har været muligt,
til at kvalificere vores vurdering af de automatiske kontrollers afdækning af tildelings-
kriterier.
Vi har for de manuelle kontroller undersøgt, om kontrollerne giver sikkerhed for, at
ansøgninger, der er udtaget til manuel kontrol som følge af risikomærkater, kun god-
kendes, hvis virksomheden lever op til tildelingskriterierne. Vi har taget udgangspunkt
i Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingsvejledning til manuel sagsbehandling på de 3
kompensationsordninger. Det er heri beskrevet for hvert risikomærkat, hvilke oplys-
ninger sagsbehandleren skal undersøge og eventuelt indhente fra virksomheden for
at afdække, om virksomheden lever op til det tildelingskriterie, som risikomærkatet
knytter sig til.
Metodisk tilgang | 53
Vi har som supplement inddraget viden om Erhvervsstyrelsens håndtering af de en-
kelte risikomærkater fra den stikprøve, som vi har gennemgået i beretningens afsnit
om manuel kontrol.
Vi har på baggrund af vurderingen af de automatiske og manuelle kontroller foretaget
en samlet vurdering af, om Erhvervsstyrelsens førkontrol i tilstrækkelig grad afdæk-
ker, om virksomhederne opfylder tildelingskriterierne. Det er denne samlede vurde-
ring, som er præsenteret i beretningens afsnit om design af førkontroller. Vi har vurde-
ret, at førkontrollen i tilstrækkelig grad afdækker et tildelingskriterie, når både de au-
tomatiske kontroller og de manuelle kontroller i tilstrækkelig grad afdækker, om krite-
riet er opfyldt. Vi har vurderet, at førkontrollen delvist tilstrækkeligt afdækker et tilde-
lingskriterie, når enten de automatiske kontroller eller de manuelle kontroller i tilstræk-
kelig grad afdækker, om kriteriet er opfyldt, eller når begge kontroller delvist tilstræk-
keligt afdækker dette. I de følgende afsnit gennemgår vi vores vurdering af de automa-
tiske og manuelle førkontroller for alle tildelingskriterier på de 3 kompensationsord-
ninger.
Lønkompensation
Tabel A viser vores vurdering af de enkelte tildelingskriterier på lønkompensations-
ordningen.
Tabel A
Lønkompensation: tildelingskriterier og førkontroller
Tildelingskriterie/dokumentationskrav 1. Afdækker de 2. Afdækker de 3. Samlet vurdering:
automatiske manuelle Afdækker
kontroller, om kontroller, om førkontrollen, om
tildelingskriteriet tildelingskriteriet tildelingskriteriet
er opfyldt? er opfyldt? er opfyldt?
1. Hjemsendelse af min. 30 % af de ansatte eller flere end 50 ansatte.1)
2. Lønmodtagere skal have en fast, kontraktuel tilknytning til virk-
somheden, være ansat før den 9. marts 2020 med fast arbejds-
sted i Danmark og ikke være medejer af virksomheden.
3. Lønkompensationen udgør maks. 30.000 kr. pr. måned pr. fuld-
tidsansat, herunder 75 % af funktionærers løn og 90 % af ikke-
funktionærers og elever/lærlinges løn.
4. Virksomheden skal være registreret i CVR-registret.
5. Virksomheden kan ikke få dækket de samme omkostninger fra
øvrige COVID-19-støtteordninger eller få godtgjort lønudgiften
på anden vis.
6. Virksomheden skal betale fuld løn i kompensationsperioden.
7. Virksomheden må ikke have base i skattely i henhold til EU’s
retningslinjer.
Tilstrækkeligt afdækket Delvist tilstrækkeligt afdækket Ikke afdækket Afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen
1) Det gælder for dette kriterie, at det bliver kontrolleret i førkontrollen, hvor mange ansatte virksomheden har. Derimod kan d et først kontrolleres i
efterkontrollen, om virksomhedens angivelse af antal hjemsendte medarbejdere endte med at være retvisende for det faktiske antal hjemse ndte
medarbejdere.
Kilde: Rigsrevisionens gennemgang af tildelingskriterier og Erhvervsministeriets førkontroller. Tildelingskriterierne fremgår af følgende aktstykker og
bekendtgørelser fra 2020: aktstykke nr. 117 af 25. marts, aktstykke nr. 127 af 31. marts, aktstykke nr. 155 af 29. april, akt stykke nr. 162 af 11. maj,
aktstykke nr. 243 af 25. juni, bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts, bekendtgørelse nr. 329 af 31. marts, bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj,
bekendtgørelse nr. 1116 af 2. juli og bekendtgørelse nr. 1488 af 14. oktober.
54 | Metodisk tilgang
• Tildelingskriterie nr. 1: Hjemsendelse af min. 30 % af de ansatte eller flere end 50
ansatte (delvist tilstrækkeligt afdækket).
De automatiske kontroller påfører ansøgninger et risikomærkat, hvis virksomhe-
den angiver et andet antal ansatte pr. 9. marts 2020 end det antal, der fremgår af
CVR-registret. Erhvervsstyrelsen beder i den manuelle kontrol som udgangspunkt
ikke virksomheden om at dokumentere det angivne antal ansatte pr. 9. marts 2020,
men tager virksomhedens oplysninger i ansøgningen for pålydende. Herefter gen-
beregner styrelsen, om virksomheden ud fra de pågældende oplysninger lever op
til kravet om min. 30 % hjemsendelser.
Erhvervsministeriet har oplyst, at formålet med førkontrollen af tildelingskriteriet
er at sikre, at virksomhederne er opmærksomme på, at de skal opfylde kravet, og
at kontrollen er mindre vigtig ud fra en risikobetragtning, idet virksomheder, der øn-
sker at svindle med kompensation, vurderes at have anvendt andre metoder. Mini-
steriet har også oplyst, at det er vanskeligt at kontrollere antallet af ansatte, da der
ikke findes samlede registre, men at virksomhedernes faglige repræsentanter i
slutafregningen skal bekræfte, at medarbejderne har været hjemsendt uden arbej-
de. Dertil vil Erhvervsstyrelsen udtage virksomheder til manuel kontrol i efterkon-
trollen ud fra en risikobaseret tilgang, herunder ved udbetalt kompensation over
1 mio. kr. og efter en konkret risikovurdering. Styrelsen vurderer derfor, at førkon-
trollen af dette kriterie har været tilstrækkelig.
Rigsrevisionen vurderer, at Erhvervsstyrelsen i dette tilfælde har haft mulighed for
at udføre en kontrol af, om virksomhedernes oplyste antal medarbejdere stemmer,
før der er sket en udbetaling. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at det har været
muligt for virksomheder at omgå de automatiske kontroller ved at efterregistrere
medarbejdere i eIndkomst med tilbagevirkende kraft, hvilket førkontrollen ikke har
fanget. Samtidig har Erhvervsstyrelsen i den manuelle kontrol ikke bedt virksom-
hederne om at dokumentere antallet af ansatte, selv om virksomhederne er udta-
get til manuel kontrol efter at have oplyst et andet antal ansatte end det, der frem-
går af eIndkomst.
• Tildelingskriterie nr. 2: Lønmodtagere skal have en fast, kontraktuel tilknytning til
virksomheden, være ansat før den 9. marts 2020 med fast arbejdssted i Danmark
og ikke være medejer af virksomheden (delvist tilstrækkeligt afdækket).
De automatiske kontroller påfører ansøgninger et risikomærkat, hvis lønmodtage-
re ifølge eIndkomst er ansat efter den 9. marts 2020 eller ikke har en fast, kon-
traktuel tilknytning. Herefter vil virksomheden blive bedt om at fremsende lønsed-
ler eller ansættelseskontrakter til manuel kontrol. Det har imidlertid været muligt
for virksomheder at efterregistrere løn- og ansættelsesforhold for ansatte i eInd-
komst, umiddelbart inden de har sendt ansøgningen, hvilket de automatiske kon-
troller ikke har taget højde for. Sådanne ansøgninger vil dermed ikke blive udtaget
til manuel kontrol. De automatiske kontroller har desuden ikke afdækket, om løn-
modtagere har arbejdssted i Danmark i den undersøgte periode.
Metodisk tilgang | 55
• Tildelingskriterie nr. 3: Lønkompensationen udgør maks. 30.000 kr. pr. måned pr.
fuldtidsansat, herunder 75 % af funktionærers løn og 90 % af ikke-funktionærers
og elever/lærlinges løn (delvist tilstrækkeligt afdækket).
De automatiske kontroller påfører ansøgninger et risikomærkat, hvis medarbej-
dernes løn ikke stemmer med oplysningerne i eIndkomst. Herefter vil virksomhe-
den blive bedt om at fremsende lønsedler eller ansættelseskontrakter til manuel
kontrol.
Der udføres ikke en førkontrol af, om ansatte er funktionærer eller ikke-funktionæ-
rer. Erhvervsministeriet har oplyst, at Erhvervsstyrelsen først kontrollerer dette i
efterkontrollen, da der kan ske nye registreringer af ansættelsesforhold i hjemsen-
delsesperioden, og diskrepansen på 15 % kan korrigeres i efterkontrollen frem for
at udføre en dokumentationstung forvaltning på udbetalingstidspunktet. Rigsrevi-
sionen konstaterer, at Erhvervsstyrelsen har fravalgt at foretage kontrol af dette
forhold i førkontrollen, selv om data var tilgængelige. Rigsrevisionen vurderer der-
for samlet set, at der er sket en delvist tilstrækkelig førkontrol af størrelsen på den
udbetalte kompensation.
• Tildelingskriterie nr. 4: Virksomheden skal være registreret i CVR-registret (til-
strækkeligt afdækket).
Ansøgningsskemaet er lavet således, at virksomheder kun kan indsende en ansøg-
ning, hvis de har et gyldigt CVR-nummer.
• Tildelingskriterie nr. 5: Virksomhederne kan ikke få dækket de samme omkost-
ninger fra øvrige COVID-19-støtteordninger eller få godtgjort lønudgiften på anden
vis (tilstrækkeligt afdækket).
De automatiske kontroller påfører ansøgninger et risikomærkat, hvis virksomhe-
den tidligere har indsendt ansøgninger om lønkompensation eller kompensation
til selvstændige. Herefter kontrollerer sagsbehandleren i den manuelle kontrol, at
personerne i den pågældende ansøgning ikke fremgår af andre ansøgninger for
samme periode. Hvis det ikke er tilfældet, kan ansøgningen godkendes. Hvis der
tidligere er udbetalt kompensation for en person i ansøgningen, kontrollerer sags-
behandleren, om den tidligere udbetalte kompensation er fraregnet korrekt. Hvis
det ikke er tilfældet, bliver ansøgningen afvist.
• Tildelingskriterie nr. 6: Virksomheden skal betale fuld løn i kompensationsperio-
den (afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen).
Erhvervsstyrelsen sender i forbindelse med udbetaling af lønkompensation et brev
til alle medarbejdere, hvori de oplyses om, at virksomheden modtager lønkompen-
sation for dem i dele af perioden 9. marts - 29. august 2020, og at virksomheden
skal udbetale fuld løn i perioden. Styrelsen beder medarbejderne om at informere
styrelsen, hvis virksomhedens angivne oplysninger ikke er korrekte.
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i efterkontrollen vil kontrollere, om der
faktisk er udbetalt løn til hjemsendte medarbejdere på lønkompensation, idet det-
te ikke kan kontrolleres i førkontrollen.
56 | Metodisk tilgang
• Tildelingskriterie nr. 7: Virksomheden må ikke have base i skattely i henhold til
EU’s retningslinjer (afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen).
Det fremgår af aktstykke nr. 162 af 11. maj 2020, at virksomheder med base i skat-
tely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation i det omfang,
det er muligt at afskære dem i henhold til EU-retten.
Virksomhederne er ved ansøgninger efter den 11. maj 2020 blevet bedt om at af-
give en tro og love-erklæring om, at de betaler den skat, som de er forpligtede til.
Dertil fremgår det, at der vil blive udført risikobaseret stikprøvekontrol af dette i
efterkontrollen. Erhvervsstyrelsen udfører derfor ikke nogen kontrol heraf i før-
kontrollen.
Kompensation til selvstændige
Tabel B viser vores vurdering af de enkelte tildelingskriterier på ordningen om kom-
pensation til selvstændige.
Tabel B
Kompensation til selvstændige: tildelingskriterier og førkontroller
Tildelingskriterie/dokumentationskrav 1. Afdækker de 2. Afdækker de 3. Samlet vurdering:
automatiske manuelle Afdækker
kontroller, om kontroller, om førkontrollen, om
tildelingskriteriet tildelingskriteriet tildelingskriteriet
er opfyldt? er opfyldt? er opfyldt?
1. Omsætningstab på min. 30 % i forhold til samme periode i 2019.1)
2. Den selvstændige har min. 25 % ejerskab før den 9. marts 2020.
3. Omsætning på mindst 10.000 kr. i gennemsnit pr. måned i 2019.
4. Den selvstændige har maks. 25 fuldtidsansatte den 1. marts 2020.
5. Virksomheden skal være registreret i CVR-registret.
6. Virksomheden må ikke tidligere have modtaget kompensation for
samme periode.
7. Ophørte virksomheder kan ikke modtage kompensation.
8. Virksomheden skal indsende begrundelse for ændret reference-
periode i 2019.
9. Den selvstændiges indkomst for 2020 må ikke overstige
800.000 kr.
10. Virksomheden må ikke have base i skattely i henhold til EU’s
retningslinjer.
Tilstrækkeligt afdækket Delvist tilstrækkeligt afdækket Ikke afdækket Afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen
1) Det gælder for dette kriterie, at det bliver kontrolleret i førkontrollen, om virksomhedens angivelse af omsætning i referenceperioden i 2019 stem-
mer overens med oplysningerne i CVR-registret. Derimod kan det først kontrolleres i efterkontrollen, om virksomhedens angivelse af forventet
omsætning i kompensationsperioden i 2020 endte med at være retvisende for den faktiske omsætning.
Kilde: Rigsrevisionens gennemgang af tildelingskriterier og Erhvervsministeriets førkontroller. Tildelingskriterierne fremgår af følgende aktstykker og
bekendtgørelser fra 2020: aktstykke nr. 122 af 27. marts, aktstykke nr. 150 af 24. april, aktstykke nr. 155 af 29. april, aktstykke nr. 157 af 30. april,
aktstykke nr. 242 af 25. juni, aktstykke nr. 302 af 17. september, bekendtgørelse nr. 332 af 1. april, bekendtgørelse nr. 556 af 30. april, bekendt-
gørelse nr. 621 af 14. maj, bekendtgøerlse nr. 797 af 8. juni, bekendtgørelse nr. 1169 af 14. juli og bekendtgørelse nr. 1430 af 24. september.
Metodisk tilgang | 57
• Tildelingskriterie nr. 1: Omsætningstab på min. 30 % i forhold til samme periode i
2019 (delvist tilstrækkeligt afdækket).
De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhe-
dens angivne omsætning i 2019 (referenceperioden) afviger fra oplysningerne i
momsregistret. Virksomheden bliver herefter bedt om at dokumentere den an-
givne omsætning til den manuelle kontrol. Erhvervsstyrelsen godtager imidlertid
dokumentation af lav detaljeringsgrad for virksomhedens angivne omsætning, her-
under internt udarbejdede regneark og pdf-udtræk med et enkelt aggregeret tal
for omsætning i referenceperioden fra virksomhedens regnskabssystem.
Erhvervsministeriet har oplyst, at det ud fra gældende regnskabs- og bogførings-
regler ikke kan forventes, at virksomhederne løbende bogfører deres registrerin-
ger og dermed præcist dokumenterer deres omsætning i et bestemt tidsinterval.
Ministeriet har også oplyst, at Erhvervsstyrelsen ikke har kunnet udvikle nye stan-
darder for dokumentation, men har udstukket så tydelige rammer som muligt for
virksomhederne. Dette er ifølge ministeriet foregået på baggrund af en tæt dialog
med erhvervsorganisationer og Folketingets partier, hvor aftalepartierne lagde
vægt på, at dokumentationskravene ikke blev for vanskelige for virksomhederne
at opfylde.
Rigsrevisionen anerkender, at Erhvervsministeriet har skullet løfte en svær opga-
ve med at balancere hensynet til hurtig udbetaling med hensynet til at sikre en til-
strækkelig kontrol. Rigsrevisionen lægger til grund for sin vurdering, at det er cen-
tralt, at den fremsendte dokumentation skal give et bedre grundlag for at træffe
en afgørelse, end hvis Erhvervsstyrelsen kun havde baseret afgørelsen på de op-
lysninger, der fremgår af selve ansøgningen fra virksomheden. Den manuelle kon-
trol vil ellers kun blive en forsinkende proces, der ikke tilfører værdi.
Dertil vil Erhvervsstyrelsen gennemføre en efterkontrol af virksomhedernes fakti-
ske omsætning i kompensationsperioden i 2020. Denne efterkontrol er central for
at afgøre, om virksomhederne har været berettigede til at modtage kompensation,
jf. formålet med ordningen. Styrelsen har oplyst, at styrelsen ud fra en risiko- og
væsentlighedsbetragtning ikke vil genbesøge virksomhedernes referenceomsæt-
ning i 2019 i efterkontrollen.
• Tildelingskriterie nr. 2: Den selvstændige har min. 25 % ejerskab før den 9. marts
2020 (delvist tilstrækkeligt afdækket).
De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis der ifølge
momsregistret er efterregistreret ejere med tilbagevirkende kraft til før 9. marts
2020, eller hvis den selvstændige ifølge CVR-registret har under 25 % ejerskab.
Herefter bliver den selvstændige bedt om at fremsende dokumentation for ejer-
forhold til manuel kontrol, fx ejerbøger, stiftelsesdokumenter, referater fra besty-
relsesmøder og årsrapporter, hvor ejerskabsfordelingen fremgår. Rigsrevisionen
vurderer imidlertid, at Erhvervsstyrelsen også godtager dokumentation af lav
kvalitet for ændrede ejerforhold, herunder den selvstændiges egen forklaring pr.
mail og internt udarbejdede ejerbøger i pdf-format. Styrelsen har oplyst, at styrel-
sen i efterkontrollen vil kontrollere for eventuelle ejerændringer i kompensations-
perioden og genbesøge ansøgninger, hvor virksomheder har foretaget efterregi-
strering af ejerforhold med tilbagevirkende kraft.
58 | Metodisk tilgang
• Tildelingskriterie nr. 3: Omsætning på mindst 10.000 kr. i gennemsnit pr. måned
i 2019. (delvist tilstrækkeligt afdækket).
De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhe-
den ifølge CVR-registret har haft en for lav omsætning. Erhvervsstyrelsen godta-
ger imidlertid i den manuelle kontrol dokumentation af lav detaljeringsgrad for virk-
somhedens omsætning, herunder internt udarbejdede regneark eller udtræk med
aggregerede oplysninger fra virksomhedens regnskabssystem. For yderligere ud-
dybning af vurderingen henvises til tildelingskriterie nr. 1 på ordningen om kompen-
sation til selvstændige.
• Tildelingskriterie nr. 4: Den selvstændige har maks. 25 fuldtidsansatte den 1. marts
2020 (tilstrækkeligt afdækket).
De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhe-
den ifølge CVR-registret har haft mere end 25 fuldtidsansatte pr. 1. marts 2020,
men har anført et lavere antal i ansøgningen. Herefter kontrollerer sagsbehandle-
ren i den manuelle kontrol, om oplysningerne stemmer med eventuelle ansøgnin-
ger om lønkompensation. Der indhentes desuden en udtalelse og yderligere do-
kumentation fra virksomheden, fx oversigter over lønudbetalinger, lønsedler mv.
• Tildelingskriterie nr. 5: Virksomheden skal være registreret i CVR-registret (til-
strækkeligt afdækket).
Ansøgningsskemaet er lavet således, at virksomheder kun kan indsende en an-
søgning, hvis de har et gyldigt CVR-nummer.
• Tildelingskriterie nr. 6: Virksomheden må ikke tidligere have modtaget kompensa-
tion for samme periode (tilstrækkeligt afdækket).
De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhe-
den tidligere har indsendt ansøgninger om lønkompensation eller kompensation
til selvstændige. Herefter kontrollerer sagsbehandleren i den manuelle kontrol, at
personerne i den pågældende ansøgning ikke fremgår af andre ansøgninger for
samme periode. Hvis det ikke er tilfældet, kan ansøgningen godkendes. Hvis en
person i ansøgningen allerede har fået udbetalt kompensation fra ordningen om
kompensation til selvstændige, kontrollerer sagsbehandleren, om den tidligere ud-
betalte kompensation er fraregnet korrekt. Hvis det ikke er tilfældet, bliver ansøg-
ningen afvist.
• Tildelingskriterie nr. 7: Ophørte virksomheder kan ikke modtage kompensation
(tilstrækkeligt afdækket).
Erhvervsstyrelsens automatiske og manuelle kontroller afdækker, om virksomhe-
der var gået konkurs på tidspunktet for sagsbehandling. I tilfælde heraf udbetales
der ikke kompensation.
Metodisk tilgang | 59
• Tildelingskriterie nr. 8: Virksomheden skal indsende begrundelse for ændret refe-
renceperiode i 2019. (tilstrækkeligt afdækket).
De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhe-
den har angivet en anden referenceperiode for omsætning end standardperioden,
som er 1. april - 30. juni 2019, som bruges til at beregne omsætningstab i 2020.
Herefter bliver den selvstændige bedt om at begrunde og dokumentere behovet
for den alternative referenceperiode, fx i form af en lægeerklæring i forbindelse
med sygdom eller barsel.
• Tildelingskriterie nr. 9: Den selvstændiges indkomst for 2020 må ikke overstige
800.000 kr. (afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen).
Det fremgår af aktstykke nr. 122 af 27. marts 2020, at kompensation skal tilbage-
betales, hvis den selvstændiges A- eller B-indkomst for 2020 overstiger 800.000
kr.
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at dette kontrolleres for alle virksomheder i efterkon-
trollen, da der ikke var tal til rådighed for indkomsten i hele 2020 på ansøgnings-
tidspunktet.
• Tildelingskriterie nr. 10: Virksomheden må ikke have base i skattely i henhold til
EU’s retningslinjer (afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen).
Det fremgår af aktstykke nr. 157 af 30. april 2020, at virksomheder med base i skat-
tely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation i det omfang,
det er muligt at afskære virksomhederne i henhold til EU-retten.
Virksomhederne bliver ved ansøgninger efter denne dato bedt om at afgive en tro
og love-erklæring om, at de betaler den skat, som de er forpligtede til. Dertil frem-
går det, at der vil blive udført risikobaseret stikprøvekontrol af dette i efterkontrol-
len. Erhvervsstyrelsen udfører derfor ikke nogen kontrol heraf i førkontrollen.
60 | Metodisk tilgang
Kompensation for faste omkostninger
Tabel C viser vores vurdering af de enkelte tildelingskriterier på ordningen om kom-
pensation for faste omkostninger.
Tabel C
Kompensation for faste omkostninger: tildelingskriterier og førkontroller
Tildelingskriterie/dokumentationskrav 1. Afdækker de 2. Afdækker de 3. Samlet vurdering:
automatiske manuelle Afdækker
kontroller, om kontroller, om førkontrollen, om
tildelingskriteriet tildelingskriteriet tildelingskriteriet
er opfyldt? er opfyldt? er opfyldt?
1. Omsætningstab på min. 35 % i forhold til samme periode i 2019.1) Ikke relevant
2. De faste omkostninger udgør mindst 12.500 kr. i en 3-måneders Ikke relevant
periode.
3. Underskudsvirksomheder kan ikke modtage kompensation, der Ikke relevant
stiller dem bedre end før COVID-19.
4. Ophørte virksomheder kan ikke modtage kompensation. Ikke relevant
5. Virksomheden skal være registreret i CVR-registret. Ikke relevant
6. Der kan ikke ydes kompensation for faste omkostninger, som Ikke relevant
virksomheden med rimelighed kunne have afværget.
7. Maks. 110 mio. kr. i kompensation pr. virksomhed i perioden. Ikke relevant
8. Ansøgningen skal indeholde en revisorpåtegnet opgørelse over Ikke relevant
virksomhedens faste omkostninger.
9. Virksomheden skal indsende begrundelse for ændret reference- Ikke relevant
periode i 2019.
10. Virksomheden må ikke have base i skattely i henhold til EU’s Ikke relevant
retningslinjer.
Tilstrækkeligt afdækket Delvist tilstrækkeligt afdækket Ikke afdækket Afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen
1) Det gælder for dette kriterie, at det bliver kontrolleret i førkontrollen, om virksomhedens angivelse af omsætning i referenceperioden i 2019 stem-
mer overens med oplysningerne i CVR-registret. Derimod kan det først kontrolleres i efterkontrollen, om virksomhedens angivelse af forventet
omsætning i kompensationsperioden i 2020 endte med at være retvisende for den faktiske omsætning.
Kilde: Rigsrevisionens gennemgang af tildelingskriterier og Erhvervsministeriets førkontroller. Tildelingskriterierne fremgår af følgende aktstykker
og bekendtgørelser fra 2020: aktstykke nr. 124 af 27. marts, aktstykke nr. 152 af 24. april, aktstykke nr. 249 af 25. juni, bekendtgørelse nr. 350 af
2. april, bekendtgørelse nr. 398 af 8. april, bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj, bekendtgørelse nr. 834 af 10. juni, bekendtgø relse nr. 837 af 10. juni
og bekendtgørelse nr. 1181 af 30. juli.
• Tildelingskriterie nr. 1: Omsætningstab på min. 35 % i forhold til samme periode
i 2019 (tilstrækkeligt afdækket).
Revisor skal i forbindelse med førkontrollen erklære sig om, at omsætningen for
den relevante referenceperiode i 2019 stemmer med virksomhedens bogføring.
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at virksomhedernes omsætning i kompensations-
perioden vil blive kontrolleret i efterkontrollen.
Metodisk tilgang | 61
• Tildelingskriterie nr. 2: De faste omkostninger udgør mindst 12.500 kr. i en 3-må-
neders periode (tilstrækkeligt afdækket).
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at det ikke er muligt for virksomheden at indsende
sin ansøgning, hvis der ikke angives flere faste omkostninger end 12.500 kr. for de
3 måneder, som der søges kompensation for. Hvis problemet opstår i forbindelse
med sagsbehandlingen, fx hvis der fjernes udgiftsposter på grund af manglende
dokumentation, som gør, at omkostninger ikke længere overstiger 12.500, vil an-
søgningen blive afvist. Sagsbehandlerne foretager ikke selv disse beregninger. Det
gør systemet for dem.
• Tildelingskriterie nr. 3: Underskudsvirksomheder kan ikke modtage kompensa-
tion, der stiller dem bedre end før COVID-19 (tilstrækkeligt afdækket).
Det fremgår af Erhvervsstyrelsens revisorvejledning, at virksomheden i forbindelse
med ansøgningen skal indsende en opgørelse over det seneste realiserede resul-
tat for en periode på 12 måneder, hvis virksomhedens seneste resultat er negativt.
Revisor skal kontrollere, at resultatopgørelsen for 2019 med eventuelle periodise-
ringsposter og andre afstemningsposter stemmer overens med virksomhedens
bogføring. Virksomheder, der har haft underskud i det seneste regnskabsår, vil
blive modregnet i deres kompensation, så de ikke stilles bedre end før COVID-19.
• Tildelingskriterie nr. 4: Ophørte virksomheder kan ikke modtage kompensation
(tilstrækkeligt afdækket).
Erhvervsstyrelsens automatiske og manuelle kontroller afdækker, om virksomhe-
der var gået konkurs på ansøgningstidspunktet eller tidspunktet for sagsbehand-
lingen. Hvis det er tilfældet, kan der ikke udbetales kompensation.
• Tildelingskriterie nr. 5: Virksomheden skal være registreret i CVR-registret (til-
strækkeligt afdækket).
Ansøgningsskemaet er lavet således, at virksomheder kun kan indsende en ansøg-
ning, hvis de har et gyldigt CVR-nummer.
• Tildelingskriterie nr. 6: Der kan ikke ydes kompensation for faste omkostninger,
som virksomheden med rimelighed kunne have afværget (delvist tilstrækkeligt af-
dækket).
Erhvervsstyrelsen kontrollerer for omkostninger, hvor der har været en stigning
på mindst 10 % sammenlignet med de realiserede omkostninger. Kontrollen om-
fatter bl.a., om der er tale om omkostninger, som kunne være afværget. Dette kon-
trolleres dog ikke for omkostninger, der ikke er steget i forhold til de realiserede
omkostninger, og revisor skal ikke foretage en vurdering heraf.
Erhvervsministeriet har oplyst, at faste omkostninger er kendetegnet ved, at virk-
somheden ikke forventes at kunne afværge eller opsige aftaler med kort tidsfrist,
og at Erhvervsstyrelsen derfor kun kontrollerer virksomhedens dokumentation for
nye eller forhøjede faste omkostninger. Rigsrevisionen vurderer, at der godt kan
være tilfælde af faste omkostninger, som virksomheden med rimelighed kunne ha-
ve undgået, selv om omkostningerne ikke er forhøjede sammenlignet med referen-
ceperioden. Dermed afdækker kontrollen kun delvist tilstrækkeligt, om virksomhe-
den opfylder kriteriet.
62 | Metodisk tilgang
• Tildelingskriterie nr. 7: Maks. 110 mio. kr. i kompensation pr. virksomhed i perioden
(tilstrækkeligt afdækket).
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at det er indbygget i den regnemotor, som udarbej-
der kompensationsopgørelsen, at der aldrig kan udbetales mere end det specifik-
ke loft. Det er derfor ikke en kontrol, som sagsbehandlerne udfører. Systemet la-
ver selv loftsberegningen og reducerer beløbet til udbetaling, hvis kompensations-
beløbet overstiger loftet. Dette gælder alle loftsberegninger.
• Tildelingskriterie nr. 8: Ansøgningen skal indeholde en revisorpåtegnet opgørelse
over virksomhedens faste omkostninger (tilstrækkeligt afdækket).
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at kompensationsmodulet først sender ansøgninger
til manuel kontrol, når styrelsen både har modtaget en ansøgning og en revisorpå-
tegning. Det er dermed ikke muligt for en virksomhed at få behandlet sin ansøgning,
før der er indsendt en revisorpåtegning.
• Tildelingskriterie nr. 9: Virksomheden skal indsende begrundelse for ændret refe-
renceperiode i 2019. (tilstrækkeligt afdækket).
De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhe-
den har angivet en anden referenceperiode for omsætning end standardperioden,
som er 1. april - 30. juni 2019, som bruges til at beregne omsætningstab i 2020.
Herefter bliver virksomheden bedt om at begrunde og dokumentere behovet for
den alternative referenceperiode.
• Tildelingskriterie nr. 10: Virksomheden må ikke have base i skattely i henhold til
EU’s retningslinjer (afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen).
Det fremgår af aktstykke nr. 152 af 24. april 2020, at virksomheder med base i skat-
tely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation i det omfang,
det er muligt at afskære dem i henhold til EU-retten.
Virksomhederne bliver ved ansøgninger efter denne dato bedt om at afgive en tro
og love-erklæring om, at de betaler den skat, som de er forpligtede til. Dertil frem-
går det, at der vil blive udført risikobaseret stikprøvekontrol af dette i efterkontrol-
len. Erhvervsstyrelsen udfører derfor ikke nogen kontrol heraf i førkontrollen.
Metodisk tilgang | 63
Afsnit 2.2. Erhvervsministeriets gennemførelse af kontroller
Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har gennemført kontroller, der i tilstrækkelig
grad sikrer, at kun virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne, har fået udbe-
talt kompensation.
Automatiske kontroller
Vi har kun været i stand til at foretage denne del af analysen for den manuelle sagsbe-
handling, da Erhvervsstyrelsen ikke opbevarer den bagvedliggende dokumentation
for de automatiske kontroller, som til dels er baseret på offentlige registre uden for
styrelsen. Vi har derfor ikke kunnet efterprøve, om de automatiske kontroller sikrer,
at de rigtige ansøgninger udtages til manuel kontrol, selv om dette udgør en væsentlig
del af grundlaget for, at der udbetales kompensation til de rigtige virksomheder på
lønkompensationsordningen og på ordningen om kompensation til selvstændige.
Manuel kontrol
Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriets manuelle kontroller i førkontrollen i til-
strækkelig grad afdækker, om ansøgningerne opfylder tildelingskriterierne på kom-
pensationsordningerne.
Vi har udtaget en repræsentativ stikprøve på 88 ansøgninger ud af den samlede mål-
gruppe på 86.172 manuelt behandlede hovedansøgninger. Vi har udtrukket fordelin-
gen på baggrund af hovedansøgninger og har dermed ikke talt supplerende ansøgnin-
ger, genansøgninger eller forlængelsesansøgninger mv. med i populationen Fordelin-
gen foretages dermed efter, hvor mange virksomheder der har fået deres ansøgning
manuelt behandlet på hver ordning. Vi har stratificeret stikprøven på tværs af de 3
kompensationsordninger, så hver ordning udgør den samme andel af stikprøven som
af den samlede population af manuelt behandlede ansøgninger. Vi har på den bag-
grund lavet en simpel, tilfældig udvælgelse af ansøgninger inden for hver af de 3 ord-
ninger. Stikprøven er repræsentativ for den samlede målgruppe og har et konfidens-
niveau på 95 % og et konfidensinterval (eller fejlmargen) på 10,5 procentpoint.
Tabel D viser sammensætningen af den samlede målgruppe af manuelt behandlede
ansøgninger og sammensætningen af ansøgningerne i vores stikprøve.
Tabel D
Population af manuelt behandlede ansøgninger og sammensætning af
stikprøven
Population Andel af Stikprøve Andel af
populationen stikprøven
Lønkompensation 25.650 30 % 26 30 %
Kompensation til
selvstændige 31.167 36 % 32 36 %
Kompensation for
faste omkostninger 29.355 34 % 30 34 %
I alt 86.172 100 % 88 100 %
Kilde: Rigsrevisionens dataanalyse.
64 | Metodisk tilgang
Vi har i gennemgangen af alle ansøgningerne vurderet, om Erhvervsstyrelsen i sin
sagsbehandling har sikret, at det er afdækket for alle risikomærkater på ansøgnin-
gerne, om virksomhederne lever op til de pågældende tildelingskriterier. Vi har lagt
vægt på, om sagsbehandlerne har sikret, at der er den nødvendige dokumentation
for at afdække de enkelte tildelingskriterier. Alle ansøgninger er gennemgået af 2
medarbejdere i Rigsrevisionen, der står bag gennemførelse af undersøgelsen, hvor-
efter vi har drøftet ansøgningerne og er blevet enige om kodningen for at sikre inter-
koderreliabilitet.
Opfølgning på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet
Vi har undersøgt, om Erhvervsstyrelsen har fulgt rettidigt op på henvendelser fra Hvid-
vasksekretariatet om mulig svig med de 3 kompensationsordninger.
Vi har som udgangspunkt for analysen afgrænset målgruppen af henvendelser fra
Hvidvasksekretariatet, som er relevante for denne undersøgelse. Vi har filtreret hen-
vendelserne på baggrund af Erhvervsstyrelsens interne sagsstyringsark til screening
med i alt ca. 4.500 henvendelser fra Hvidvasksekretariatet, så kun virksomheder, som
har fået udbetalt kompensation fra mindst én af de 3 undersøgte kompensationsord-
ninger i den undersøgte periode, indgår i analysen. Vi har desuden frasorteret henven-
delser, hvor henvendelserne drejer sig om en anden periode end den undersøgte. Det
har resulteret i en målgruppe på 3.628 henvendelser.
Vi har på baggrund af denne målgruppe opgjort, i hvor stor en andel af henvendelser-
ne Erhvervsstyrelsen har foretaget en politianmeldelse (uanset om politianmeldelsen
skyldtes en henvendelse fra Hvidvasksekretariatet eller andre forhold), har vurderet
henvendelsen som relevant for ordningen, hvormed der skal ske yderligere opfølgning
i efterkontrollen, eller har vurderet henvendelsen som irrelevant for kompensations-
ordningerne, hvormed der ikke sker yderligere opfølgning.
Vi ville have undersøgt, om Erhvervsstyrelsen har fulgt rettidigt op på henvendelser
fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig med kompensationsordningerne, herunder
om styrelsen har udført en særlig kontrol eller afdækket behovet for en tidligere ef-
terkontrol af henvendelser, hvor henvendelsen gav anledning til mistanke om svig
med kompensationsordningerne, men hvor der ikke forelå et tilstrækkeligt bevis-
grundlag for at politianmelde virksomheden på det tidspunkt, hvor styrelsen modtog
henvendelsen. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke er nogen form for doku-
menteret begrundelse for den vurdering, som styrelsen har foretaget i sin screening.
Det har dermed ikke været muligt at undersøge, om styrelsen har fulgt rettidigt op på
henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om mistanke om svig med kompensations-
ordningerne ud over de 4 % af sagerne, som styrelsen har politianmeldt. Den eneste
dokumentation består i styrelsens sagsstyringsark, hvor COVID-kontrolteamet har
markeret med krydser ud for de enkelte kompensationsordninger, om henvendelsen
er relevant for ordningen, og om der dermed skal følges op i efterkontrollen.
Sagsbehandlerne i Erhvervsstyrelsens COVID-kontrolteam har for nogle af henven-
delserne gengivet dele af indholdet i henvendelsen fra Hvidvasksekretariatet i et kom-
mentarfelt i sagsstyringsarket. Styrelsen har oplyst, at dette ikke kan opfattes som
dokumentation for styrelsens vurdering i screeningen, da styrelsen også inddrager
andre kilder i screeningen.
Metodisk tilgang | 65
Afsnit 2.3. Erhvervsministeriets straksudbetaling
Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet i forbindelse med de ansøgninger, der blev
straksudbetalt i april og maj 2020, har taget nødvendige forholdsregler for at sikre, at
færrest mulige virksomheder, som ikke opfylder tildelingskriterierne, har fået udbe-
talt kompensation.
Med aktstykke nr. 155 af 29. april 2020 blev Erhvervsministeriet bemyndiget til at ud-
betale alle ansøgninger modtaget frem til og med den 28. april 2020, som havde fået
risikomærkater i de automatiske kontroller og endnu afventede en manuel sagsbe-
handling. Det fremgik også, at ansøgninger ikke måtte straksudbetales, hvis de auto-
matiske kontroller havde givet anledning til risikomærkater på grund af en høj ML-ri-
sikoscore, fejl i den medsendte medarbejderopgørelse eller ugyldig CPR-status for
medarbejdere. Målgruppen for straksudbetaling var således defineret ud fra modta-
gelsestidspunktet og fravær af bestemte risikomærkater.
Vi har for det første undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at de ansøgninger,
som ifølge aktstykket er undtaget fra straksudbetaling, ikke er blevet udbetalt. Vi har
foretaget analysen på baggrund af et dataudtræk fra Erhvervsstyrelsens sagssystem
SAG, som bl.a. indeholder information om ansøgningernes risikomærkater, modtagel-
ses- og godkendelsestidspunkter.
Vi har dermed fundet, at i alt 88 ansøgninger om lønkompensation og kompensation
til selvstændige er blevet straksudbetalt, selv om ét eller flere risikomærkater indike-
rer, at de burde være undtaget. Ansøgningerne er sendt til Erhvervsstyrelsen, som har
verificeret, at der er sket en straksudbetaling af ansøgningerne. For de ansøgningerne,
som har haft en høj ML-risikoscore, har vi ligeledes undersøgt, om Erhvervsstyrelsen
har gennemført en screening i den udvidede kontrol og udfyldt en screeningstjekliste
forud for straksudbetalingen. Hvis der er gennemført en screening forud for udbeta-
lingen, vurderer vi, at ansøgningerne med rette kan straksudbetales. Disse ansøgnin-
ger fremgår derfor ikke af opgørelsen.
Vi ville ligeledes have undersøgt, om der er ansøgninger, som Erhvervsstyrelsen ikke
har straksudbetalt, selv om de i aktstykket var omfattet af målgruppen. Vi bad i den
forbindelse styrelsen om at gennemgå ca. 2.000 sager, der ligger inden for målgrup-
pen, men hvor det i data var uklart, om ansøgningerne faktisk var straksudbetalt. Det
var ikke muligt endegyldigt at afgøre, om ansøgningerne er blevet straksudbetalt eller
har gennemgået en manuel sagsbehandling.
66 | Metodisk tilgang
Vi har for det andet undersøgt, om Erhvervsministeriet – set i lyset af den udskudte
efterkontrol – har gennemført analyser, der afdækker risikoen forbundet med at ud-
skyde kontrollen af de straksudbetalte ansøgninger, som alle oprindeligt var udtaget
til manuel kontrol på grund af risikomærkater fra de automatiske kontroller. Vi har i
den forbindelse estimeret, hvor stor en andel af ansøgningerne i målgruppen for
straksudbetaling der er blevet udbetalt, men forventes at ville være blevet afvist, hvis
ansøgningerne havde gennemgået en manuel sagsbehandling. Vi har i denne analyse
taget udgangspunkt i målgruppen for straksudbetaling og dermed ikke de faktisk
straksudbetalte ansøgninger for at gøre målgrupperne af manuelt sagsbehandlede
og straksudbetalte ansøgninger mest muligt sammenlignelige. Det betyder, at både
de manuelt behandlede ansøgninger og ansøgningerne i målgruppen for straksudbe-
taling vil indeholde ansøgninger, som er afvist. Ansøgninger i målgruppen for straks-
udbetaling kan være blevet afvist, hvis der er tale om dubletansøgninger, hvis virk-
somheden ikke har en erhvervskonto, eller hvis virksomheden har anmodet om at få
ansøgningen afvist. Da ansøgningerne behandles i den rækkefølge, de er modtaget i,
vurderer vi ikke, at der er systematiske forskelle på risici for ansøgningerne i mål-
gruppen for straksudbetaling og de manuelt sagsbehandlede ansøgninger. Vi har for
de manuelt behandlede ansøgninger kun medtaget hovedansøgninger og har der-
med ikke medtaget supplerende ansøgninger og forlængelsesansøgninger. Vi vurde-
rer, at dette gør gruppen af manuelt behandlede sager mest muligt sammenlignelig
med målgruppen for straksudbetalte sager, der også udgøres af hovedansøgninger,
da der ikke var sket forlængelser af ordningerne på tidspunktet for vedtagelse af
straksudbetaling. Vi benytter derfor forskellen i afvisningsprocenten for de manuelt
behandlede sager og sagerne i målgruppen for straksudbetaling til at estimere, hvor
stor en andel af de straksudbetalte ansøgninger der er blevet udbetalt, men forven-
tes at ville være blevet afvist ved en manuel sagsbehandling, hvilket indikerer den
ekstra risiko ved at straksudbetale ansøgningerne.
Afsnit 2.4. Erhvervsministeriets sagsbehandlingstid
Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret en hurtig sagsbehandling af an-
søgninger om kompensation på tværs af de 3 kompensationsordninger.
For det første har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at alle ansøgninger
er afgjort inden for 30 dage. Vi benytter denne definition af hurtig sagsbehandling af
2 årsager. For det første, fordi Erhvervsstyrelsen selv har benyttet denne tidsfrist
som målsætning fra den 1. september 2020. For det andet, fordi 30 dage er den typi-
ske afstand mellem, at virksomhederne skal betale løn og faste omkostninger.
Vi har til denne analyse valgt kun at inkludere hovedansøgninger, som er virksomhe-
dens første ansøgning, hvor der altid vil blive foretaget en fuld sagsbehandling af risi-
komærkater i den manuelle kontrol. Det vil typisk være virksomhedens primære an-
søgning med det største kompensationsbeløb. I vores undersøgelse af Erhvervsmini-
steriets sagsbehandlingstid på de 3 kompensationsordninger benytter vi såkaldte in-
deksdata, som består af metadata om faseskift i sagsbehandlingen og sagens doku-
menter med præcise tidsstempler. Indeksdata giver os ikke det fulde overblik over
sagsprocessen, da vi heri kun er i stand til at aflæse, hvornår et sagstrin er gennem-
ført, og ikke hvornår det enkelte sagstrin er påbegyndt. Vi er dermed ikke i stand til at
differentiere mellem effektiv sagsbehandlingstid, hvor ansøgningen behandles, og lig-
getid, hvor ansøgninger afventer behandling.
Metodisk tilgang | 67
Figur B viser, hvordan vi har opgjort den samlede sagsbehandlingstid.
Figur B
Opgørelse af sagsbehandlingstid
Sagen afgøres af Sagen afgøres
sagsbehandleren endeligt og lukkes
Ansøgningsskema Ansøgningen (sendes til TAS/ (godkendes i TAS
oprettes indlæses i sagspuljen afvises) og sendes til udbetaling)
Sagsbehandlerens perspektiv
Virksomhedens perspektiv
Kilde: Rigsrevisionen.
Som det fremgår af figur B, kan sagsbehandlingstiden både opgøres ud fra sagsbe-
handlerens og virksomhedens perspektiv. Da den centrale målsætning med kompen-
sationsordningerne var at afbøde økonomiske konsekvenser af COVID-19 for virk-
somhederne og dermed undgå unødvendige konkurser og afskedigelser, har vi målt
sagsbehandlingstiden fra virksomhedens perspektiv. Vi måler derfor den fulde ven-
tetid, fra virksomheden indsender sin ansøgning (ansøgningsskemaet oprettes i Er-
hvervsstyrelsens system), til sagen afgøres endeligt og lukkes. En sag afgøres ende-
ligt, når ansøgningen er automatisk visiteret eller godkendt af sagsbehandleren og ef-
terfølgende er godkendt i det tilskudsadministrative system (TAS) og sendt til udbe-
taling, eller hvis sagen afvises af sagsbehandleren i den manuelle kontrol. Dette afvi-
ger fra Erhvervsstyrelsens egen opgørelsesmetode, hvor sagsbehandlingstiden måles
ud fra sagsbehandlerens perspektiv, dvs. fra ansøgningen indlæses i sagspuljen (ef-
ter ML-risikoscoren og de automatiske kontroller), til sagsbehandleren har afgjort sa-
gen, som derefter videresendes til TAS. Styrelsen medregner dermed ikke den tid, der
går, inden ansøgningen indlæses i sagspuljen, eller den tid, der går, fra sagsbehandle-
ren godkender sagen, til sagen afgøres endeligt i TAS og sendes til udbetaling.
For det andet har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at de ansøgninger,
der var i målgruppen for at blive straksudbetalt, jf. i aktstykke nr. 155 af 29. april 2020,
er blevet afgjort inden for målsætningen om hurtig udbetaling i aktstykket. I aktstyk-
ket var der en målsætning om, at alle ansøgninger om lønkompensation skulle være
udbetalt senest den 30. april 2020, mens ansøgninger om kompensation til selvstæn-
dige skulle være udbetalt senest den 10. maj 2020. Vi har i dialog med Erhvervsmini-
steriet fået præciseret, at ministeriet opfatter en ansøgning som afgjort inden for mål-
sætningen i aktstykket, når ansøgningen er godkendt af den primære sagsbehandler
og efterfølgende er godkendt i det tilskudsadministrative system (TAS) og sendt til
udbetaling, eller når sagen er afvist. Ministeriet har også oplyst, at Erhvervsstyrelsen
ikke medregner de 1-2 bankdage, der går, fra en ansøgning godkendes i TAS, til pen-
gene er disponible for virksomheden, da dette ligger uden for styrelsens kontrol. Vi
har i vores analyse benyttet samme opgørelsesmetode.
68 | Metodisk tilgang
Standarderne for offentlig revision
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.
Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-
nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-
læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI
100-999).
Ordliste | 69
Ordliste | 1
Bilag 2. Ordliste
1. og 2. bølge af COVID-19 1. bølge af COVID-19 dækker over den indledende smittespredning i foråret 2020, som medførte
den første nedlukning af Danmark. 2. bølge af COVID-19 opstod i efteråret 2020, hvor smittetallene
igen begyndte at stige, og en ny nedlukning blev indført.
Aftalepartierne De partier, som har indgået aftaler om at vedtage de midlertidige kompensationsordninger. Aftale-
partierne består foruden regeringen (Socialdemokratiet) af Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.
Aktstykker Aktstykker vedtages i Finansudvalget og består hovedsageligt af bevillings- og disponeringsansøg-
ninger, som gør det muligt for ministeren at bruge midler, som ikke allerede er afsat på finansloven.
Aktstykker vil ofte bemyndige ministeren til at fastsætte nærmere regler via bekendtgørelser. Akt-
stykkerne vedtages ved lov efter finansårets udløb gennem tillægsbevillingsloven.
Automatisk visitation Ansøgninger om lønkompensation og kompensation til selvstændige visiteres automatisk til udbeta-
ling, hvis de automatiske kontroller og ML-kontrollen ikke giver anledning til risikomærkater. Alle an-
søgninger om kompensation for faste omkostninger gennemgår en manuel sagsbehandling.
Automatiske kontroller Databaserede kontroller, som via de offentlige registre afdækker, om der er uoverensstemmelser
mellem de oplysninger, som virksomheden har angivet i ansøgningen, og oplysninger fra offentlige
datakilder, fx CVR-registret, eIndkomst og momsregistret.
Bekendtgørelse En bekendtgørelse fastsætter regler, der uddyber eller præciserer reglerne i en lov. Bekendtgørelser
udstedes administrativt af et ministerium og har samme virkning over for borgerne som en lov, selv
om den ikke er vedtaget af Folketinget.
COVID-kontrolteam Erhvervsministeriet har et såkaldt COVID-kontrolteam, som behandler ansøgninger i den udvidede
kontrol. COVID-kontrolteamets formål er at forebygge misbrug af kompensationsmidler. Kontrol-
teamet består af et hold af forskellige eksperter, fx revisorer og eksperter inden for økonomisk krimi-
nalitet.
CVR-registret Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er statens stamregister med oplysninger om alle danske
virksomheder. Registret er baseret på indberetninger fra virksomhederne om fx ejerforhold og antal
ansatte.
Efterkontrol Erhvervsministeriets kontrolsetup er todelt og baseret på en kontrol før og efter udbetaling af kom-
pensation. Efterkontrollen er baseret på virksomhedernes slutafregning med oplysninger om deres
faktiske omsætningstab, hjemsendelser mv. Rigsrevisionen kender ved beretningens afgivelse ikke
efterkontrollens endelige indhold.
eIndkomst eIndkomst er et fællesoffentligt indkomstregister, som bliver administreret af Skatteministeriet. Alle
indkomstoplysninger om alle danske borgere bliver registreret heri. Det gælder både løn og offentlige
ydelser, fx SU og arbejdsløshedsdagpenge.
Folketingets Finansudvalg Et af de ældste af de stående udvalg i Folketinget. Finansudvalget kan lovgive på vegne af Folketinget
ved at godkende aktstykker (bevillings- og disponeringsansøgninger). En minister skal følge et god-
kendt aktstykke, som hvis det var vedtaget ved lov.
FSR – danske revisorer FSR – danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Førkontrol Erhvervsministeriets kontrolsetup er todelt og baseret på en kontrol før og efter udbetaling af kom-
pensation. Førkontrollen består af en indledende afdækning af, om virksomhederne opfylder tilde-
lingskriterierne og er i et vist omfang baseret på virksomhedernes oplysninger om forventede om-
sætningstab, hjemsendelser mv.
70 | Ordliste
Generelle kompensations- Ordninger, som er bredt tilgængelige for virksomheder uanset branche eller restriktioner. Lønkom-
ordninger pensation, kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger udgør de 3 stør-
ste generelle kompensationsordninger.
Hjemsendelse Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for økonomisk ramte virksomheder at hjemsende
medarbejdere og få udbetalt kompensation for 75-90 % af medarbejdernes løn. En central betingel-
se var, at medarbejderne ikke måtte udføre arbejde under hjemsendelsen. Virksomhederne havde
derfor også ret til at genindkalde medarbejdere, hvis der alligevel ville blive brug for arbejdskraften.
Hvidvasksekretariatet Hvidvasksekretariatet hører under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminali-
tet (SØIK) og fungerer som Danmarks finansielle efterretningsenhed. Hvidvasksekretariatet modta-
ger underretninger fra bl.a. finanssektoren, som de analyserer og vurderer i forhold til, om der er
grundlag for, at oplysningerne skal videregives til andre myndigheder. Hvidvasksekretariatet har og-
så modtaget underretninger om mulig svig med kompensationsordningerne, som har givet anledning
til henvendelser til Erhvervsstyrelsen. En henvendelse fra Hvidvasksekretariatet er ikke en anmeldel-
se i strafferetlig forstand, men har karakter af en efterretning.
Kompensation for Kompensation for faste omkostninger ydes til dækning af dokumenterbare faste udgifter, herunder
faste omkostninger udgifter til husleje, renteudgifter og uopsigelige kontraktbundne udgifter i perioden.
Kompensation til Kompensation til selvstændige ydes til selvstændigt erhvervsdrivende, der oplever nedgang i omsæt-
selvstændige ning eller B-indkomst.
Lønkompensation Lønkompensation ydes til virksomheder med det formål delvist at dække lønudgifter til medarbej-
dere, der er fyringstruede som følge af COVID-19.
Manuel kontrol Ansøgninger udtages til manuel kontrol, hvis de får påført ét eller flere risikomærkater i de automati-
ske kontroller eller i ML-kontrollen. Den manuelle kontrol har derefter til formål endeligt at afdække,
om ansøgningerne skal godkendes eller afvises, ved at undersøge virksomhedens indrapporterede
oplysninger og eventuelt indhente supplerende dokumentation, der kan sandsynliggøre virksomhe-
dens oplysninger.
ML-kontrol Machine learning-kontroller (ML-kontroller) udgør et supplement til de automatiske kontroller.
Mens de automatiske kontroller har til formål at afdække, om virksomhederne opfylder de enkelte
tildelingskriterier på de ordningerne, er ML-kontrollen en risikobaseret svigmodel. ML-kontrollen
screener de ansøgende virksomheder for at finde eventuelle svigmønstre på baggrund af en lang ræk-
ke baggrundsdata om den enkelte virksomhed. Det kan fx være oplysninger om det seneste regn-
skab, momsangivelser, tidligere konkurser i ejerkredsen, brancheskifte, adressehistorik, revisor mv.
ML-risikoscore ML-kontrollen resulterer i en risikoscore, som indplacerer ansøgningen i en henholdsvis lav, mellem
eller høj risikogruppe. Hvis ML-risikoscoren er høj, skal ansøgningen behandles i den udvidede kon-
trol, inden den går videre til den normale manuelle sagsbehandling. Hvis risikoscoren er mellem, skal
sagen behandles mere udførligt i efterkontrollen.
Momsindberetning Moms er en generel afgift på en vare eller tjeneste, der er beregnet som en fast procentsats af varens
eller tjenestens værdi. Virksomhedernes momsindberetninger benyttes i førkontrollen til at sandsyn-
liggøre virksomhedens referenceomsætning i 2019 og i efterkontrollen til at sandsynliggøre virksom-
hedens faktiske omsætningstab.
Omsætningstab Virksomhedernes omsætningstab som følge af COVID-19 er en central del af tildelingskriterierne på
ordningen om kompensation til selvstændige og på ordningen om kompensation for faste omkost-
ninger. Det forventede omsætningstab udregnes ud fra virksomhedens oplyste referenceomsæt-
ning i 2019 og virksomhedens forventede omsætning i kompensationsperioden i 2020.
Resultatkontrakt Departementet i et ministerium indgår resultatkontrakter med ministeriets underliggende institutio-
ner og styrelser. Heri fastlægges bl.a. mål, strategi og resultatkrav. Resultatkontrakterne indgås ty-
pisk på årsbasis.
Ordliste | 71
Revisorerklæring En revisorerklæring består i denne kontekst af revisors erklæring om, at virksomhedens indsendte
oplysninger om omsætning og faste omkostninger i referenceperioden er korrekte. Revisorerklærin-
ger benyttes kun på ordningen om for kompensation for faste omkostninger, men vil ifølge Erhvervs-
ministeriet også blive anvendt på de øvrige ordninger i efterkontrollen ud fra en risikobaseret tilgang.
Risikomærkater Risikomærkaterne er et resultat af Erhvervsministeriets automatiske kontroller, som undersøger, om
der er uoverensstemmelser mellem de oplysninger, som virksomheden har angivet i ansøgningen, og
data i offentlige registre, fx CVR-registret. Hvis der er uoverensstemmelser mellem oplysningerne,
tilføjes der automatisk ét eller flere risikomærkater på ansøgningen. Et risikomærkat kan fx indikere,
at der er problemer med medarbejderes ansættelsesperiode (lønkompensation) eller referenceom-
sætningen i 2019 (kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger). Hvis en
ansøgning har fået tilføjet et risikomærkat, udtrækkes den til manuel sagsbehandling, hvor sagsbe-
handleren efterprøver, om virksomheden opfylder tildelingskriterierne.
Sagsbehandlingsvejledning Den manuelle sagsbehandling beror på en række sagsbehandlingsvejledninger, som definerer Er-
hvervsstyrelsens interne retningslinjer og dokumentationskrav med det formål at sikre ensartet sags-
behandling. Vejledningerne er løbende er blevet opdateret, i takt med at styrelsen har opbygget er-
faringer med ordningerne.
Screening af henvendelser Erhvervsstyrelsen modtager løbende henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om virksomheder, der
fra Hvidvasksekretariatet potentielt ikke opfylder tildelingskriterierne eller har begået svig med kompensationsordninger ne.
Henvendelserne håndteres af styrelsens COVID-kontrolteam, som foretager en indledningsvis scree-
ning. Her vurderer kontrolteamet henvendelsernes relevans i forhold til kompensationsordningerne
og beslutter, om der grundlag for politianmeldelse, eller om der skal foretages en opfølgning i forbin-
delse med efterkontrollen.
Screening i forbindelse med Alle ansøgninger med en høj risikoscore i ML-kontrollen sendes automatisk til screening i Erhvervs-
udvidet kontrol styrelsens COVID-kontrolteam. Kontrolteamet foretager en vurdering af, om ansøgningen skal sen-
des til en udvidet kontrol eller kan behandles manuelt på lige fod med de øvrige ansøgninger. Ansøg-
ninger kan også sendes til screening i forbindelse med den manuelle kontrol, hvis sagsbehandleren
vurderer, at der er indikationer på svig, selv om ansøgningen ikke har fået en høj ML-risikoscore.
Slutafregning Virksomhederne indberetter i en slutafregning bl.a. deres realiserede økonomiske resultater og det
faktisk antal hjemsendte medarbejdere, som sammenholdes med de forventede resultater, der lå til
grund for udbetalingen af kompensation på tværs af de 3 kompensationsordninger. På denne bag-
grund foretages en slutafregning, hvor virksomhederne får udbetalt tilgodehavender eller skal tilba-
gebetale overskydende kompensation.
Specialist (sagsbehandler) Specialisten er den ene af 2 sagsbehandlerroller på ordningen om kompensation for faste omkost-
ninger. Specialistens opgave er at vurdere, om visitatoren har forholdt sig til de relevante dele af an-
søgningen, og om der er tydelig sammenhæng mellem tjeklistens krydser og indstillingen til godken-
delse, delvis godkendelse eller afvisning.
Straksudbetaling Straksudbetalingen skete som reaktion på en betydelig ophobning af ansøgninger om lønkompensa-
tion og kompensation til selvstændige og betød, at alle ansøgninger modtaget frem til og med den
28. april 2020, som afventede manuel sagsbehandling, blev udbetalt uden forudgående kontrol,
selv om ansøgningerne havde risikomærkater.
TAS Det tilskudsadministrative system (TAS) er et it-system, hvor Erhvervsstyrelsen foretager den en-
delige godkendelse af ansøgningen om kompensation. Herefter sendes ansøgningen til udbetaling
hos Statens Administration.
Tildelingskriterier De kriterier på de enkelte ordninger, som skal være opfyldt, for at virksomhederne er berettigede til
kompensation. Tildelingskriterierne er defineret i aktstykker og bekendtgørelser og er yderligere
operationaliseret i Erhvervsstyrelsens interne retningslinjer og sagsbehandlingsvejledninger.
72 | Ordliste
Tjekliste med Erhvervsstyrelsens primære dokumentation for, at sagsbehandleren har forholdt sig til de relevante
risikomærkater risikomærkater på en ansøgning. Tjeklisten fungerer som dokumentation for sagsbehandlerens ind-
stilling til afgørelse i sagen.
Udvidet kontrol Hvis COVID-kontrolteamet i forbindelse med screeningen vurderer, at der potentielt er tale om svig,
sendes ansøgningen videre til en udvidet kontrol. I den udvidede kontrol kan kontrolteamet indhente
yderligere oplysninger i andre offentlige registre eller bede virksomheden om at fremsende supple-
rende oplysninger.
Visitator (sagsbehandler) Visitatoren er den ene af 2 sagsbehandlerroller på ordningen om kompensation for faste omkostnin-
ger. Visitatoren foretager den normale sagsbehandling og indstiller i sin visitatortjekliste, om ansøg-
ningen skal godkendes, delvist godkendes eller afvises. Herefter sendes sagen videre til specialisten,
som skal vurdere, om visitatoren har forholdt sig til alle relevante dele af sagen.
File and source
- File
- sr0621-pdf_56502ee86105ee71.pdf
- Size
- 1,126,678 bytes
- SHA-256
- e8a5d88bd2cef879e9350508e23a4557b7ef7de9ce590df75f9a264b6d824221
- Our copy
- sr0621-pdf_56502ee86105ee71.pdf
- Original
- cdn.rigsrevisionen.dk