Beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 (24-11-2021)
Summary
Rigsrevisionen report (Beretning nr. 6/2021), dated 24-11-2021, on Erhvervsministeriets forvaltning of hjælpepakker under COVID-19, covering the 3 største kompensationsordninger: lønkompensation, kompensation til selvstændige and kompensation for faste omkostninger. It states that Rigsrevisionen assesses that Erhvervsministeriet has ensured a delvist tilfredsstillende forvaltning, with quick implementation of the hjælpepakker and fast payment. It adds that control of the ordninger is largely based on an efterkontrol that has been postponed several times and not yet carried out, which may increase the risk of uberettiget kompensation.
Summary drafted by a model from the document's text below and checked by script against that text before publication. It is a navigation aid, not a reading of what the document proves. Where AI is used
Archived web capture. Preserved source — captured from www.rigsrevisionen.dk; archived 2026-09-23.
Cite this document
“Beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 (24-11-2021).”
Original at www.rigsrevisionen.dk. Archived at Pandemic Darlings, https://pandemicdarlings.com/source-documents/beretning-om-erhvervsministeriets-forvaltning-af-hjaelpepakker-under-c-572b0ee23d/
, SHA-256 91938c44861cfec9382b5375402d33301dd4243681432e3085f935b2d6d06742.Full text
Beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 24-11-2021 Beretning Ministerredegørelse Notat Beretning nr. 6/2021 Beretningen handler om Erhvervsministeriets forvaltning af statens 3 største kompensationsordninger til virksomheder, der i 2020 blev økonomisk ramt af COVID-19-pandemien: lønkompensation, kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Erhvervsministeriet har sikret en tilfredsstillende forvaltning af de 3 kompensationsordninger. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: - Har Erhvervsministeriet designet kontroller, der i tilstrækkelig grad sikrer, at kun berettigede virksomheder får adgang til kompensation? - Har Erhvervsministeriet gennemført kontroller, der i tilstrækkelig grad sikrer, at kun virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne, har fået udbetalt kompensation? - Har Erhvervsministeriet i forbindelse med de ansøgninger, der blev straksudbetalt i april og maj 2020, taget nødvendige forholdsregler for at sikre, at færrest mulige virksomheder, som ikke opfylder tildelingskriterierne, har fået udbetalt kompensation? - Har Erhvervsministeriet sikret en hurtig sagsbehandling af ansøgninger om kompensation på tværs af de 3 kompensationsordninger? Rigsrevisionen vurderer, at Erhvervsministeriet har sikret en delvist tilfredsstillende forvaltning af de 3 største kompensationsordninger. Ministeriet har på kort tid implementeret hjælpepakkerne og sikret hurtig udbetaling. Rigsrevisionen konstaterer dog, at kontrollen med kompensationsordningerne i høj grad er baseret på en efterkontrol, der er blevet udskudt ad flere omgange og endnu ikke er gennemført, og at ministeriet burde have afdækket behovet for en tidligere efterkontrol af særligt risikable sager. Konsekvensen kan være en øget risiko for, at virksomheder kan have modtaget uberettiget kompensation, som det ikke vil være muligt for staten at få tilbagebetalt. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2020. Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF) Statsrevisorernes bemærkning til beretningen Den 24. november 2021 behandlede Statsrevisorerne Beretning nr. 6/2021 om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning: "I foråret 2020 lukkede store dele af aktiviteten i Danmark for at inddæmme smitteudbruddet af COVID-19. Som følge heraf afsatte Folketinget ca. 102 mia. kr. til midlertidige kompensationsordninger til erhvervslivet, heraf 96 mia. kr. til de 3 største ordninger: lønkompensation, kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger. Denne beretning omhandler Erhvervsministeriets forvaltning af de 3 største kompensationsordninger i den første fase fra marts til august 2020. Ministeriet modtog i alt ca. 214.000 ansøgninger om kompensation til de 3 ordninger i første fase. I den første fase er der i alt udbetalt ca. 26 mia. kr., hvilket udgør ca. 98 % af den samlede udbetalte kompensation til erhvervsområdet i perioden, mens der i alle 4 faser frem til oktober 2021 er udbetalt ca. 48 mia. kr. Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Erhvervsministeriet på kort tid og under vanskelige forhold har implementeret hjælpepakkerne og har levet op til Folketingets målsætning om hurtig udbetaling til erhvervslivet. Statsrevisorerne finder dog, at Erhvervsministeriets indsats for at minimere risikoen for fejludbetalinger og svig med de 3 største kompensationsordninger ikke har været helt tilfredsstillende. Kontrollen med ordningerne er i høj grad baseret på en efterkontrol, som endnu ikke er gennemført, og som er udskudt flere gange. Efterkontrollen er i nogle tilfælde planlagt for ufuldstændigt, og der er ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet. Statsrevisorerne konstaterer, at udskydelsen af efterkontrollen – ikke mindst efterkontrollen af de særligt risikable sager – indebærer risiko for, at nogle virksomheder kan have modtaget uberettiget kompensation, som det ikke vil være muligt at få tilbagebetalt. Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved følgende resultater fra undersøgelsen: - Erhvervsministeriet har generelt designet et robust og sammenhængende kontrolsetup, hvor automatiske kontroller muliggør, at ikke-risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt, og mere risikable ansøgninger udtages til manuel kontrol. Kontrollerne suppleres af henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig, som ministeriets kontroller ikke kan fange. - Erhvervsministeriet har for 86 % af de manuelt behandlede ansøgninger i førkontrollen afdækket, om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne. For 5 % af ansøgningerne er der begået fejl i sagsbehandlingen, og for 8 % af ansøgningerne er det kun delvist afdækket, om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne. - Erhvervsministeriet har udskudt efterkontrollen af ansøgninger med ca. 11 måneder, som dermed ligger op til 1½ år efter udbetalingen af kompensation, og ministeriet har ikke afdækket behovet for en tidligere efterkontrol af særligt risikable sager. - Selv om 76 % af henvendelserne fra Hvidvaskesekretariatet anses for relevante, er opfølgning på henvendelserne udskudt uden klar begrundelse. - Erhvervsministeriet har kun i få tilfælde straksudbetalt ansøgninger, som var undtaget fra straksudbetaling. Dog har Erhvervsstyrelsen ikke etableret et fuldt overblik over målgruppen for straksudbetaling. - Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om lønkompensation, kompensation til selvstændige og straksudbetalinger har samlet set været tilfredsstillende. Det er dog ikke er helt tilfredsstillende, at 7 % af virksomhederne, der har søgt om kompensation for faste omkostninger, har måttet vente mere end 60 dage på en afgørelse." Ministerredegørelse Rigsrevisionens notat af 23. februar 2022 Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 6/2021 om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19. Notatet er baseret på en redegørelse fra erhvervsministeren og handler om de initiativer, som ministeren vil iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner. Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om: - Erhvervsministeriets gennemførelse af efterkontrollen for den første fase af hjælpepakkerne (marts-august 2020) for de 3 største kompensationsordninger. Hele notatet (PDF) Rigsrevisionens notat af 6. februar 2024 Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 6/2021 om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19. Der er i notatet fulgt op på følgende område: - Erhvervsministeriets gennemførelse af efterkontrollen for den første fase af hjælpepakkerne (marts-august 2020) for de 3 største kompensationsordninger. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes. Hele notatet (PDF) Beretningshistorik
File and source
- File
- beretning-om-erhvervsministeriets-forvaltning-af-hjaelpepakker-under-c_8beea22c0d58ad40.html
- Size
- 36,492 bytes
- SHA-256
- 91938c44861cfec9382b5375402d33301dd4243681432e3085f935b2d6d06742
- Our copy
- beretning-om-erhvervsministeriets-forvaltning-af-hjaelpepakker-under-c_8beea22c0d58ad40.html
- Original
- www.rigsrevisionen.dk